Fradrag for andelsboliger

Kan jeg få fradrag på andelsbolig?

Du kan få fradrag på de renteudgifter, du har på dit eget lån til din andelsbolig. Du kan til gengæld ikke få fradrag på de renteudgifter, du betaler via din boligydelse. Når du ejer en andelsbolig, betaler du som regel af på to lån. Dit eget lån til at betale indskuddet i andelsforeningen, og andelsforeningens gæld.

Læs også: Belåning af andelsbolig

 

Forskel på dit eget lån og andelsforeningens lån

Mange tager et lån i banken, når de skal købe en andelsbolig. Du kan få fradrag på dine renteudgifter på dit andelsboliglån. Det fradrag som du får for dine renter, bliver automatisk registreret på din årsopgørelse.

Når du ejer en andelsbolig, bliver du medlem af en andelsforening. Det er foreningen, der ejer ejendommen, og derfor er det kun foreningen, der kan tage et lån i ejendommen. Det betyder, at selvom du betaler en del af foreningens renteudgifter via boligydelsen, kan du ikke få fradrag for renterne.

Læs også: Lån i andelsboligens friværdi

Indhent tilbud på andelsboliglån

Fortæl os om dit behov og få personlige tilbud skræddersyet til din økonomi

Indhent tilbud