Det opdelte boligmarked har mange år bag sig

Lejlighedspriserne viser markante forskelle

Lad os se lidt på tallene. Over en meget lang tidsperiode – siden 1973 – er lejlighedspriserne steget med godt 2 pct. om året realt, altså efter korrektion for inflationen, ifølge seneste tal fra Boligøkonomisk Videncenter. Men det dækker over meget store forskelle alt efter typen af boligmarked. I København og Frederiksberg kommuner har realvæksten været 2,7 pct. om året i gennemsnit, mens kommunerne uden for byområderne og oplandet til hovedstaden har måttet nøjes med en årlig realvækst på kun 0,2 pct. Med andre ord stort set ingen realvækst over mere end 50 år.

1970’erne og 80’erne var dog heller ikke ligefrem karakteriseret ved økonomisk vækstfest, så ser vi derimod fra 1995 og frem, har realvæksten i Frederiksberg og Københavns kommuner været 6 pct. om året. Men igen har væksten været noget lavere i kommunernes uden for byerne, nemlig 1,6 pct. Helt galt står det til, når vi måler fra pristoppen i 2006, altså lige før finanskrisen. Siden da har den gennemsnitligt årlige reale vækst i kommunerne uden for byområderne været på -1,2 pct. Med andre ord har der i mange kommuner været pristilbagegang siden finanskrisen – særligt hvis vi korrigerer for inflationen – som endnu ikke er indhentet.

Huse følger samme mønster

Samme billede kan vi tegne for huse. København og Frederiksberg kommuner har haft en realvækst på 3 pct. om året siden 1973 og 2,7 pct. siden 2006. Men i kommuner med op til 5.000 indbyggere lyder realvæksttallene i de to perioder på hhv. 0,4 pct. og -1,5 pct.

Der tales meget i denne tid om et boligmarked i to eller tre tempi. Det københavnske, de andre storbyer, og så landdistrikterne. Men det er ikke noget nyt fænomen. Boligpriserne i landdistrikterne stiger bare langt mindre over tid end i byområderne. Det handler naturligvis om udbud og efterspørgsel. En stigende andel af befolkningen bor i storbyerne, og en faldende andel i landkommunerne. Det påvirker prisudviklingen.

Hvad betyder det for dig som boligkøber?

Som boligkøber skal man være klar over det, hvis man vil bosætte sig i landdistrikterne eller i de små byer. Man skal ikke regne med at kunne tjene på boligkøbet som en investering, og heller ikke at friværdien kommer af sig selv, uden at man afdrager på lånet. Omvendt kan man så glæde sig over, at man ikke skal betale knap 75.000 kr. for en kvadratmeter lejlighed eller 55.000 kr. for en kvadratmeter hus, som man skal i København. Man får altså langt mere for pengene, når man køber. Men så også en langt mindre gevinst, når man sælger.