Det er ikke en menneskeret at eje en bolig i København

Forældrehjælp og politiske snuptagsløsninger

Politiken har den seneste tid beskrevet, hvordan unge kommer ind på det københavnske boligmarked med udbetalinger, der langt fra altid kommer fra egen opsparing. Som Nationalbanken har vist, kommer en stor del af pengene fra forældrene. Når nogle købere kan lægge halve eller hele millioner ekstra på bordet, end de selv har sparet op, bliver det sværere for dem, der kun har deres egen løn og opsparing. Så bliver boligmarkedet også et spørgsmål om familiebaggrund.

Det er på mange måder forståeligt, at forældre hjælper deres børn ind på boligmarkedet, hvis de har mulighed for det. For priserne på det københavnske boligmarked er ekstremt høje og udbuddet er lavt.

Men politikere og særinteresser vil (desværre) også gerne hjælpe. Vi har de seneste par år set flere forslag, der skulle hjælpe unge ind på boligmarkedet i København: Lavere tinglysningsafgift, 40-årige realkreditlån, delt ejerskab med pensionsselskabet osv. Men i et marked, hvor for mange købere jagter for få boliger, vil den slags bare skubbe priserne yderligere op. Dermed bliver hjælpen bare til fordel for dem, der i forvejen ejer en bolig og kan glæde sig over friværdistigningerne, mens adgangsbilletten bliver dyrere for alligevel.

Byg mere i stedet for at pumpe penge ud

Målet kan ikke være, at alle unge skal hjælpes til at kunne købe i København. 22 pct. af boligerne i København er ejerboliger, så det siger sig selv, at der ikke er ejerboliger til alle. Vi gør unge en bjørnetjeneste, hvis vi lader dem tro, at de først er rigtigt etablerede, når de ejer en bolig i København. Og vi gør boligmarkedet en bjørnetjeneste, hvis vi politisk forsøger at kompensere for knaphed ved blot at give købere flere penge at købe for.

Hvis man for alvor vil gøre noget, så er den langsigtede løsning at bygge flere boliger, så det ikke kun er velhavende, men også lærere, sygeplejersker, pædagoger og almindelige lønmodtagere, der kan bo i hovedstaden.

Det gode voksenliv findes også uden for ejerlejligheden

Boligdrømmen i København er ikke forkert, og jeg kan godt forstå frygten for ikke at “komme ind” på boligmarkedet. Og for nogle er ejerlejligheden i København den rigtige vej, men for andre er den for dyr, for risikabel eller ganske enkelt ikke nødvendig. Og den er problematisk, når den får unge til at måle deres liv og økonomiske succes på, om de kan købe sig ind i landets med længder dyreste boligmarked. Eller når den får folk til at strække økonomien for langt eller træffe boligvalg, der ikke passer til deres virkelighed.

Det bedste boligvalg er at finde en løsning, der passer til ens økonomi, livssituation, fremtidsplaner og risikovillighed. Den findes ofte andre steder end i en ejerlejlighed i København.