Boligkøb: Bliver du ramt af de nye låneregler?

udgivet: 04. januar 2018
, sidst redigeret: 22. august 2018
Boligkøb: Bliver du ramt af de nye låneregler?
Nye regler for realkreditlån er nu trådt i kraft. Reglerne indskrænker udbuddet af lån for de boligejere, der gældsætter sig med mere end 4 gange husstandens årlige indkomst og mere end 60% af boligens værdi. Disse boligejere kan ikke længere optage korte Flexlån eller lange Flexlån med afdragsfrihed.

 

I efteråret besluttede regeringen at dæmme op for de mest risikable realkreditlån. Nye regler betyder, at nogle håbefulde boligkøbere ikke længere kan vælge fra alle hylder, hvis de vil købe en bolig, der er dyrere end husstandens indkomst – og som samtidig belånes højt.

 

For de fleste danskere i middelklassen får reglerne dog kun betydning, hvis man ønsker at købe sig ind på en rigtig dyr adresse.

 

Reglerne gælder for disse lån

De nye låneregler gælder kun for boligkøbere, som med et realkreditlån gældsætter sig med mere end 4 gange husstandens indkomst og mere end 60 procent af boligens værdi.

 

Disse boligkøbere kan ikke længere optage:

  • Korte Flexlån med afdragsfrihed
  • Flexlån med afdrag, hvor rentetilpasningen sker hvert 4. år eller oftere

 

Alle boligkøbere kan fortsat – hvis man vurderes kreditværdig – optage:

  • Fastrentelån med afdragsfrihed
  • Fastrentelån med afdrag

 

Eksempel 1

Jan og Berit tjener tilsammen 700.000 kroner om året. De vil købe et hus til 3 millioner og låne 80 procent – altså 2,4 millioner – som et realkreditlån.

 

Da 2,4 millioner kroner er mindre end 4 gange Jan og Berits samlede indkomst, så kan de fortsat godt optage f.eks. et F1 lån - selv om de låner mere end 60 procent af boligens værdi.

 

Eksempel 2

Jan bor alene og tjener 400.000 om året. Han vil købe samme hus til 3 millioner og låne 80 procent hos et realkreditinstitut.

 

Da 2,4 millioner kroner er mere end 4 gange Jans årlige indkomst - og dermed husstandens indkomst - og han ønsker at belåne boligen med 80 procent, forsvinder nogle af hans muligheder for valg af lån.

 

Jan kan f.eks. ikke tage et F3 lån – hverken, hvis han afdrager på sin gæld eller ønsker afdragsfrihed. Jan kan heller ikke tage F1, F2 eller F4 lån.

 

Han kan derimod godt låne de 2,4 millioner, hvis han tager fastrentelån (dvs. en rente, der lægges fast den dag, lånet optages, og som gælder, indtil lånet er fuldt tilbagebetalt) med de udgifter, der er forbundet med det.

 

Han kan også låne pengene, hvis han vælger et lån med variabel rente – så længe han afdrager på lånet og låser renten fast i mindst 5 år med et F5-lån som det korteste. Det vil sige, at han låser renten i 5 år, men at der stadig er en restgæld efter de fem år, hvorfor lånet skal genforhandles med realkreditinstituttet.

 

Eksempel 3

Berit bor alene og tjener 300.000 om året. Hun vil købe et hus til 3 millioner. Da hun har arvet en stor portion penge, kan hun nøjes med at låne 1,5 millioner i realkreditinstituttet. Belåningsgraden er dermed på 50 %.

 

I det tilfælde betyder det ikke noget for Berits lånemuligheder, at hun årligt tjener væsentlig færre penge end en fjerdedel af lånets størrelse (75.000 kroner færre). Da belåningsgraden er under 60 %, kan Berit – såfremt realkreditinstituttet tilbyder hende det – lovmæssigt tage det lån, der passer hende bedst.

 

For at opsummere, så medfører de nye låneregler altså, at hvis en husstand optager høj gæld på mere end 4 gange husstandsindkomst, og kommer over 60 pct. i belåningsgrad, vil der være begrænsninger på, hvilke realkredit- eller realkreditlignende boliglån, man kan få.

 

Få tilbud på realkreditlån her.

 

Der ændres ikke på mulighederne for at få boliglån, og låntageres kreditværdighed skal fortsat vurderes.

 

Hold dig opdateret med nyheder, gode råd og perspektiver på privatøkonomi. Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

sidst redigeret: 22. august 2018