Går du glip af besparelser? 8 ud af 10 andelsboligejere kan spare penge

Selvom faldet ikke lyder af så meget, har det alligevel betydet, at flere andelsboligejere kan spare penge ved at skifte bank end sidste år, og i gennemsnit kan de spare flere penge end sidste år.

Ser vi på gennemsnittet af ansøgningerne gennem Mybankers skift-bank-tjeneste har den årlige besparelse beregnet på førsteårsydelsen for andelsboligejere i år været på 10.768 kroner før skat, hvilket er en stigning på mere end 1.000 kr. i forhold til gennemsnittet sidste år

Besparelsen ved bankskifte afhænger naturligvis af det tilbud, man får, og de forhold man har inden skiftet, hvorfor alle ikke vil opleve, at et bankskifte giver en besparelse. Vi ser dog, at 84 pct. af andelsboligejerne, der indsender en ansøgning gennem Mybanker, har mulighed for en besparelse ved et bankskifte. Også her har vi set en stigning fra sidste år, hvor andelen lå på 79 pct.

Figur 1: Gennemsnitlige besparelser for andelsboligejere ved bankskifte i 2023 og 2024

 

Kilde: Mybanker

Note: Opgjort på baggrund af tilbud givet gennem Mybankers skift-bank-tjeneste til andelsboligejere sammenholdt med ansøgers aktuelle låneydelser. Det dækker hele deres bankforretning, så besparelsen fx også kan være ved billigere billån og højere indlånsrenter. 2024 dækker januar til og med juli. Beregnet på førsteårsydelsen.

 

Mange tror fejlagtigt, at der ikke er penge at spare ved bankskifte

Renten på andelsboliglån er ikke faldet lige meget i alle banker. Samtidig er det ikke altid, at banken sænker renten på eksisterende lån helt af sig selv. Derfor giver det ofte rigtig god mening for bankkunderne at undersøge, om deres egen bank eller en anden bank kan give bedre forhold.

Det virker dog som om, at mange ikke er klar over, at der kan være penge at spare ved at skifte bank. Mybanker spurgte i foråret knap 600 andelsboligejere, hvad der kunne afholde dem fra at skifte bank. 40 pct. svarede, at de ikke troede, en anden bank kunne hjælpe dem bedre. Selvom renten ikke er det eneste, banker hjælper med, er der alligevel en slående forskel til de 84 pct. af Mybankers brugere, der er andelsboligejere, som kan spare penge ved et bankskifte.

Figur 2: Mange tror, en anden bank ikke kan hjælpe dem bedre

Kilde: Mybanker.

Note. Svar på spørgsmålet ”Hvad kunne afholde dig fra at skifte bank?”. Flere svar er muligt. baseret på et spørgeskema, der er udsendt til Mybankers brugerdatabase og via andre medier som f.eks. sociale medier. Den er besvaret af ca. 4.200 personer. Besvarelserne er indsamlet mellem 15. marts og 10. april 2024. Kun andelsboligejere er medtaget i figuren.

 

Indhent tilbud på boliglån

Gør som 300.000+ danskere. Indhent tilbud med Mybanker og find den bedste bank og rådgiver for dig

Indhent tilbud