Hvad koster det at låne en million i 2024?

Hvad koster det at låne 1 million?

Skal du låne en million, vil det oftest være i forbindelse med boligfinansiering. Derfor tager vi udgangspunkt i de finansieringsmuligheder, du har i forbindelse med et boligkøb – enten ejerbolig eller andelsbolig.

Vi tager udgangspunkt i et konkret eksempel, men hvis du ønsker at undersøge, hvad det koster at låne til din specifikke situation, kan du gratis bruge Mybankers låneberegner.

 

Hvad er et realkreditlån?

Et realkreditlån bruges til at finansiere en ejerbolig eller et sommerhus og bliver udstedt af realkreditinstitutter. Et realkreditlån giver dig mulighed for at låne op til 80% af boligens værdi og op til 75% af sommerhusets værdi.

Dette kræver, at du stiller boligen som sikkerhed. De næste 15% kan finansieres med et banklån. De sidste 5% til boligen skal finansieres via din egen opsparing.

Realkreditlån kan både fås med eller uden afdrag og med en fast eller en variabel rente. Den variable rente vil typisk have rentetilpasning hvert halve år, årligt, hvert tredje år eller hvert femte år.

 

Låneeksempel: Hvad koster et lån på en million? (med afdrag)

Vi ser her på tre typer realkreditlån, hvor du får udbetalt en million kroner ved at optage realkreditlånet med afdrag med en løbetid på 30 år og indenfor 80% af ejendommens værdi: Et fastforrentet, et lån med rentefastsættelse hvert 5. år (F5) og et lån med rentefastsættelse hver 6. måned.

Det billigste af de tre typer realkreditlån lige nu er et F5-lån hos Totalkredit med rentefastsættelse hvert femte år, som fås til en ÅOP på 3,6% og en månedlig ydelse på 4.624 kr. før skat.

På nuværende tidspunkt er det dyreste realkreditlån et fastforrentet lån hos Realkredit Danmark. Her vil ÅOP ligge på 5,2% med en månedlig ydelse på 5.431 kr. før skat.

For at gøre låneeksemplet mere simpelt, præsenteres beregningerne i denne artikel kun med afdrag.

Nysgerrig på hvad det koster dig at låne? Indhent tilbud på realkreditlån via Mybanker.

Totalkredit*Kr. pr. md. før skat (KundeKroner indregnet)ÅOP før skat (KundeKroner indregnet)
F-kort4.6244,0%
F-54.4673,6%
Fastforrentet5.2375,2%
Realkredit DanmarkKr. pr. md. før skatÅOP før skat
FleksKort4.8054,0%
F-54.6443,6%
Fastforrentet5.4315,2%
Jyske RealkreditKr. pr. md. før skatÅOP før skat
F-kort--
F-54.6103,6%
Fastforrentet5.3745,1%
Nordea KreditKr. pr. md. før skatÅOP før skat
Kort Rente4.8734,0%
F-54,6303,5%
Fastforrentet5.4165,1%

Noter: Beregninger er foretaget uden obligatorisk brandforsikring. Det er op til kunden at vælge et forsikringsselskab. Dette kan udregnes i samtale med en rådgiver.

Tallene er fundet på realkreditinstitutternes egne hjemmesider den 22. april 2025.

*Vi medregner KundeKroner ved Totalkredit. KundeKroner vil give en månedlig rabat på godt. 200 kr.

 

Hvis du skal låne til mere end 60% af boligen, skal du være opmærksom på, at det er dyrt at optage et lån med afdragsfrihed på den høje del af belåningen, altså 60-80%-belåningen. Dette skyldes, at bidragssatsen for afdragsfrihed på 60-80%-belåningen er meget højere end bidragssatsen for afdragsfrihed på 0-60% af lånet.

Hvis du ønsker afdragsfrihed og har et lånebehov på mere end 1-1,5 million kr., anbefales det derfor, at du deler lånet op i to dele med afdragsfrihed på den laveste del af belåningen og afdrag på den højeste del.

 

Hvad er et banklån/boliglån?

Et boliglån eller banklån optages typisk for at finansiere 80–95% af ens boligkøb. Men det kan også bruges til at renovere boligen, købe ny bil eller tage på en rejse. Lånet udstedes af bankerne og typisk til en højere rente end realkreditlån, eftersom lånets sikkerhed for bankerne er ringere end et realkreditlån.

Normalt vil du altid ”begynde” med et realkreditlån eller et prioritetslån, og hvis du skal låne over 80% af ejendommens værdi, benytter man et banklån eller boliglån til resten.

 

Hvad vil det koste at låne 80-95% i en bolig til 1.250.000 som boliglån?

I dette eksempel tages der udgangspunkt i en ejerbolig til en værdi af 1.250.000, hvor et banklån dækker lånet mellem 80% og 95% af boligens værdi.

Det giver et lån på 187.500 kr. I en måling over afgivne tilbud fra Mybankers samarbejdspartnere på boliglån på 80-95%-belåning med afdrag fremkommer de laveste tilbud på ca. 3,7%, hvorimod de højeste tilbud er på omkring 6%.

Den månedlige ydelse før skat svinger her mellem 864 kr. og 1.126 kr. Rentesatserne er indhentet fra tilbud i marts måned 2025.

Vi ser i beregningen bort fra de variable gebyrer, bankerne tager for at oprette lånet.

Skal du bygge hus? Bliv klogere på: hvad det koster at bygge nyt hus

 

Hvad er et andelsboliglån?

Et andelsboliglån bruges til at finansiere et køb af en andelsbolig. Lånet optages som et banklån, og kræver, på samme måde som realkreditlån, pant i boligen. Sikkerheden i boligen betyder derfor, at andelsboliglån er billigere end et almindeligt forbrugslån.

 

Hvad koster et andelsbolig lån på en million? (med afdrag)

Vi antager, at andelsboligens værdi er 1.250.000 kr., det ønskede lånebeløb er 1.000.000 kroner og en løbetid på 30 år.

Hos Mybanker fremkommer de laveste tilbud på andelsboliglån med en gæld på en million kr. på en rente omkring 3,7%, hvorimod de højeste tilbud er på ca. 5,5% i rente.

En rente på 3,7% vil give en månedlig ydelse før skat på ca. 4.700 kr., mens en rente på 5,5% giver en månedlig ydelse på ca. 5.700 kr. Rentesatserne er indhentet fra tilbud i marts måned 2025.

Vi ser i beregningen bort fra de variable gebyrer, bankerne tager for at oprette lånet.

Hvad koster det at låne 2 milioner?

 

Hvad er et forbrugslån?

Forbrugslån bruges oftest til en rejse eller til køb af større forbrugsgoder som fx møbler, TV eller lignende, og lånet bruges derfor oftest til mindre behov.

Der skal ikke stilles sikkerhed på samme måde som ved et billån, boliglån eller realkreditlån, men prisen og tilgængeligheden vil afhænge af lånets størrelse og din økonomiske situation.

Da der ikke stilles sikkerhed ved forbrugslån, er disse lån altid væsentligt dyrere end lån med sikkerhed i ejer- eller andelsbolig, og normalt er det ikke muligt at låne mere end 250.000 kr. i forbrugslån.

 

Vær opmærksom på sammensætningen af dine lån

Som det tydeligt ses af ovenstående priser, kan det have stor betydning, hvordan du sammensætter dine lån. Husk det er en god ide at overveje, hvor du billigst vil kunne låne penge til enten hus, bil eller forbrug. Medmindre du har en god, solid økonomi, og kan få en lav rente på forbrugslån samt betale hurtigt tilbage, kan det blive en meget dyr løsning.

 

Indhent tilbud på boliglån

Gør som 300.000+ danskere. Indhent tilbud med Mybanker og find den bedste bank og rådgiver for dig

Indhent tilbud