Claus Silfverberg

Forum-svar oprettet

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Mikael Mogensen
    Indlæg
  • Der er p.t. ingen sikre placerings-alternativer, men du kan undgå at betale negativer renter ved at placere dine penge hos Jyske Bank, Sydbank og/eller Nordea. Bankerne er dog også usikre ved en større og længerevarende recession, hvor de kan gå konkurs.

    Alle typer af “aktive" investeringer stiller krav og giver særlige fordele til investor, og det gælder naturligvis også fast ejendom, men at gå så langt som “HalliHallo" og sige “at jeg ikke kan anbefale nogen at købe en bolig med henblik på udlejning", der er jeg ikke enig i. Langt de fleste investeringer er cykliske, og det gælder i høj grad “fast ejendom", og når hertil lægges, at vi med ret stor sikkerhed kan forudse, at tilflytningen til landets største byer vil fortsætte i mange år endnu, så bør investering i fast ejendom overvejes af flere. Men investeringsstrategien skal naturligvis tage udgangspunkt i den enkeltes situation og profil – det har jeg i øvrigt udarbejdet et 3 timers kursus i.

    Mvh

    Claus Silfverberg
    DAF-direktør 1995-2007

    Jeg er enig med “test" i, at man ikke bør se på sin egen bolig som en investering, men investering i fast ejendom kan være en særdeles attraktiv investering, og ejendomsmarkedet har været under pres i flere år, og det er derfor sandsynligt, at der kan være en (betydelig) fortjeneste i at købe og udleje en lejlighed eller et hus i Århus, hvortil der årligt tilflytter mange mennesker, og hvor det derfor må antages, at priserne retter sig inden for din investeringshorisont på 4-5 år. Ejendommen kan f.eks. købes på tvangsauktion. Udlejningen bør foregå på en tidsbegrænset kontrakt med en løbetid på max. 2 år, som ikke kan forlænges, uden at man risikerer ikke at kunne komme af med sin lejer, når man selv står og har brug for boligen. Blot en tanke til din overvejelse, og helt uden ansvar for undertegnede.

    Mvh

    Claus Silfverberg
    DAF-direktør 1995-2007

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)