Få tilbud på dit boliglån

Udfyld dine oplysninger, og lad vores partnerbanker byde på finansieringen af din bolig.

Der opstod en fejl!

Der skete noget uventet. Prøv venligst igen.

Vi opdaterer!

Der kommer nye spændende ting. Prøv igen om lidt.

Læs mere om boliglån her

Der findes flere måder, hvorpå man kan finansiere lån til hus eller ejerbolig. Du kan finansiere de første 80% med et realkreditlån, og da du minimum skal have 5% af købesummen selv, efterlader det maximalt 15%, som du kan finansiere med et banklån. Vores boliglånsliste viser muligheder for boliglån i banken. Der er forskel på hvor meget information om renter på boliglån, månedlig ydelse, ÅOP og andre informationer, du kan se, afhængig af om du er logget ind på din profil på Mybanker eller ej.

 

Hvad er boligkredit

Boligkredit er en form for kassekredit, som etableres med sikkerhed i fast ejendom. Boligkredit og prioritetslån er som udgangspunkt det samme, men de to typer lån kan alligevel variere fra bank til bank. Der kan for eksempel være forskel på om udgangspunktet er, at du nedbringer gælden og over hvor lang tid. De to typer lån fungerer begge som en kassekredit, hvor du har mulighed for at hæve og sætte penge ind på din konto, når det passer dig og din økonomiske situation.

For tiden er visse renter på boligkreditter faktisk så lave, at denne type lån i visse situationer kan konkurrere med realkreditlån særligt fra 60-80% belåning. Dermed kan man finansiere dele af sin bolig ved et boligkredit- eller prioritetslån. Men til trods for dette skal man alligevel huske på, at boligkredittens rente er noget højere, fordi der skal betales for fleksibiliteten i at kunne hæve og indsætte penge på sin konto. Derfor kan man argumentere for, at lånet egner sig bedst som supplement til et realkreditlån.

Boligkredit eller prioritetslån kan også bruges, hvis du har friværdi i huset og ønsker at investere i et nyt køkken, renovere badet eller noget andet.

Fordele og ulemper ved boligkredit

Fordelen ved denne låntype er, at det er en meget fleksibel måde at låne penge på. Kassekreditten kan tilpasses efter behov, og du har friheden til ikke at skulle i banken af flere omgange for at låne penge. Du bestemmer selv, hvad du bruger pengene til, og der trækkes kun renter af de penge der er trukket.

Derudover kan man afdrage i præcis den takt, der passer til ens økonomi og situation. Man kan også bruge kontoen som løn- eller opsparingskonto, hvorved der kan være en god rente at hente. Boligkredit kan være en god løsning for dig, som har en god økonomi, men som har svingende indtægter eller er provisionslønnet, som gør, at der i perioder er mere overskud i økonomien til at tilbagebetale lånet. Hvis man ikke har disciplinen til at leve med den fleksibilitet, bør man undgå denne type lån. Det kan siges, at i forhold til en almindelig kassekredit er dette et billigere alternativ, men det afhænger selvfølgelig af ens økonomi.

En af ulemperne ved boligkreditten eller prioritetslånet er dog samtidig, at der kan være omkostninger ved etablering af lånet. Hertil følger renten på boligkreditten markedsrenten, og der er derfor i princippet ikke noget renteloft. Det betyder samtidig, at pengeinstituttet kan ændre vilkår for gebyrer og boligkreditrente med kort varsel.

Derfor bør man være opmærksom på de præmisser, man skriver under på.

 

Søg uvildig rådgivning

Man bør altid overveje de fordele og ulemper, som varierer fra ens individuelle økonomi. Derfor råder vi altid til at søge uvildig rådgivning og undersøge alternativer, før der tages en beslutning, om hvilket slags lån det skal være, samt hvilken bank lånet skal optages i.

Det kan man heldigvis let gøre både ved hjælp af vores artikelunivers samt i vores sammenligningsliste ovenover.

 

Hvilken type boliglån?

Hvordan finansieres boligen bedst muligt? Der findes tre typer lån til finansiering af en bolig: Realkreditlån, banklån og andelsboliglån. Uanset hvilken finansieringsmodel du vælger, er der et krav om, at du skal lægge 5% af boligens værdi i udbetaling. Det betyder, at der er 95% tilbage af boligens pris, som kan finansieres dels gennem et realkreditlån (op til 80%) og dels gennem et banklån (de sidste 15%). Generelt forholder det sig sådan, at det er billigere at have et realkreditlån end et banklån.

 

Realkreditlån

Fast eller variabel rente?

Det første du skal tage stilling til er, om du vil have et realkreditlån med fast eller variabel rente. Der er fordele og ulemper ved begge låntyper, og du skal derfor tage stilling til, hvor risikovillig du er. Ved et lån med fast rente vil renten ikke ændre sig i hele lånets løbetid. Det fastforrentede lån er typisk dyrere her og nu, men til gengæld sikrer du dig mod eventuelle rentestigninger i fremtiden, som ellers ville gøre lånet dyrere på sigt.

 

Afdragsfrihed?

Når man skal finansiere sin bolig, er det muligt at få afdragsfrihed i op til 10 år. (Faktisk er det nu muligt at opnå 30 års afdragsfrihed, men det kræver høj friværdi i boligen og er derfor ikke relevant for nye boligejere). Afdragsfrihed gør det muligt at sidde billigere hver måned, da man kun betaler renter og bidrag. Her afdrager man ikke på hovedstolen under den afdragsfrie periode, hvilket betyder, at den månedlige ydelse vil stige efter endt afdragsfrihed. Dette skyldes, at man nu skal betale afdrag på lånet, hvor ydelsen nu udgør både renter, bidrag og afdrag.

 

Banklån

Hvis du ikke har mere end 5% til udbetaling, skal de sidste 15% af finansieringen finansieres gennem et banklån. Banklånet vil være med variabel rente og er ofte dyrere end realkreditlånet, da banken får 2. prioritetspant i boligen. Det betyder, at hvis du ikke er i stand til at betale dine afdrag, står banken ikke først i køen til at få deres penge retur ved et tvangssalg, for det gør realkreditinstituttet. Det er derfor mere usikkert for banken end for realkreditinstituttet at låne dig pengene, og derfor kræver banken en højere rente.
Der kan dog være penge at spare alt efter, hvor du vælger at optage dine lån. Derfor anbefales det altid at kigge på ÅOP (Årlige Omkostninger i Procent), når du skal sammenligne de forskellige lån og låntyper. ÅOP indeholder renter, gebyrer, afgifter og andre omkostninger, som giver et godt estimat for, hvor dyrt lånet er, og er derfor en god faktor til sammenligning af forskellige lån.

 

Andelsboliglån

Er det en andelsbolig, som du skal investere i, er det ikke muligt at optage et realkreditlån, hvorfor et banklån er eneste mulighed. Ved banklånet yder banken dig penge mod at få sikkerhed i andelen. Når man skal vælge andelsboliglån, har det i lang tid kun været muligt at optage lånet med en variabel rente. De seneste år er nogle pengeinstitutter dog begyndt at tilbyde andelsboliglån med fast rente. Ved et variabelt forrentet lån, får man en lavere rente her og nu, men man er også mere følsom overfor pludselige rentestigninger. Ved et fastforrentet lån betaler man en præmie for at kende sin rente i en længere årrække. Derfor vil denne låntype være dyrere i starten og hvis renten forbliver lav. Derimod vil man være bedre stillet med et fastforrentet lån, hvis renten stiger til en højere sats end den, som ens lån indeholder.

 

Få overblik på Mybanker.dk

Det er altid en god idé at sondere markedet i forhold til realkreditlån, banklån og andelsboliglån, da der kan være mange penge at spare, hvis man blot er lidt omhyggelig. Tjek Mybankers sammenligningslister eller indhent tilbud via Mybankers Skift bank service. På den måde sikrer du, at du får de bedste vilkår som låntager.

 

Boliglån – hvor meget kan jeg låne

Det afhænger selvfølgelig af din individuelle økonomiske situation. Derfor anbefaler vi, at du afsøger markedet ikke blot ved at læse op på emnet, men også søger økonomisk rådgivning, så du er sikker på at få det billigste boliglån, der passer bedst til dig og dine behov. Hvad enten du skal ud og ansøge om lån til boligfinansiering, om det er tillægslån eller omlægning af lån, som du overvejer, er det vigtigt, at du ikke lader dig begrænse af, hvad ét realkreditinstitut eller én bank tilbyder. For at træffe et valg på så oplyst et grundlag som muligt, kan du bruge vores boliglånsberegner til at lave en sammenligning.

 

Pas på rentespænd

Mybankers sammenligning viser, at der kan være et stort rentespænd mellem bankerne. Derfor kan et 20-årigt boliglån på 300.000 kroner koste mellem 100.000 og 550.00 kroner i udgifter. Rentespændene hos bankerne viser, hvor vigtigt det er, at man forhandler om sin rente. Tager man blot en rente for givet, kan man risikere at betale unødigt meget for sit lån. Derfor er det også vigtigt altid at indhente flere tilbud, da man ikke nødvendigvis får det billigst tilgængelige lån i den bank, der har den laveste rente angivet i rentespændet ovenfor.

 

3 hurtige til et billigere boliglån

1. Indhent altid flere konkrete tilbud fra forskellige banker og vær ikke bange for at skifte bank for at få det billigste lån. Du kan blandt andet bruge Mybankers Skift bank service for at få gratis tilbud fra andre banker. 2. Vær opmærksom på rentespænd. Nogle bankers lån varierer utroligt meget. 3. Kig på de samlede omkostninger i stedet for at blive fristet af en umiddelbar lav rente. Etableringsomkostningerne kan variere meget fra bank til bank. Se altid efter ÅOP.

Mybankers artikler

Der er flere forskellige typer boliglån på markedet heriblandt fastforrentede obligationslån, rentetilpasningslån og prioritetslån. Så når du skal vælge, hvilket boliglån du skal optage, er der flere ting, du bør være opmærksom på. I vores artikelunivers, som du finder i bjælken i toppen af siden, kan du finde svar på alt inden for lån, bolig og boliglån. Især kan det betale sig at sætte sig ind i, hvad en fast eller variabel rente vil betyde for din fremtidige økonomi, samt hvorvidt afdragsfrihed giver mening i din specifikke situation. Så før du vælger hvilket boliglån, der passer bedst til dig, så beregn lånet til boligen ved at se på de forskellige udbydere i vores låneberegner for boliglån ovenfor. Her kan du nemt sammenligne de forskellige forhold, som udbyderne tilbyder. Øverst på siden kan du indtaste boligens pris samt din udbetaling og ønsket løbetid for at lave en præcis sammenligning. Ude i siden til venstre kan du herefter justere præmissen for lånet. På den måde kan du være sikker på, at du sammenligner de helt rigtige tal, når du undersøger hvilket boliglån, der er billigst for dig.

 

Hvad er et tillægslån?

Et tillægslån er som oftest et realkreditlån, men det kan også godt være et boliglån eller en boligkredit. Et tillægslån er en belåning af friværdien i din ejendom. Hvis du betaler afdrag på dit lån, sparer du op i din bolig. Den opsparing kaldes friværdi, og den kan du belåne med et nyt realkreditlån eller boliglån. Friværdien kan også stige f.eks. fordi ejendomspriserne stiger eller fordi en forbedring af boligen, så som et nyt køkken eller bad, gør boligen mere værd. I en helårsbolig må gamle og nye lån tilsammen svare til højst 80%. af boligens værdi. For fritids- eller sommerhuse er grænsen 75%. Et tillægslån er altså, som navnet antyder, et lån, du optager i din ejerbolig som tillæg til eksisterende realkreditlån og/eller boliglån, du i forvejen har.

 

Tillægslån eller omlægning

Når du optager et tillægslån kan det være, at din bolig vurderes på ny. Afhængig af dine nuværende lån kan det i visse tilfælde betale sig at slå sine lån sammen ved at lave en omlægning af lånene, da det muligvis kan betyde en lavere samlet bidragssats på dit realkreditlån eller boliglån. Det kommer selvfølgelig an på din individuelle økonomi og hvilken type lån, du allerede har. En boligkredit kan også være en mulighed. Boligkreditten har den fordel, at den er knyttet til en anden konto, hvor det indestående bliver modregnet det udestående, før der bliver beregnet renter.

Undersøg markedet

Det er altså ikke ligegyldigt, hvilken løsning du vælger – og det gælder både, hvilken type lån du vælger, men også hvilket pengeinstitut, du vælger. Derfor anbefaler vi, at du afsøger markedet for at finde ud af, hvilket lån passer bedst til dig og din økonomiske situation. Det kan du heldigvis nemt gøre i vores sammenligningsliste ovenover.