#203500
Anonym

Det er min opfattelse, at det er alt for dyrt for jer at optage et boliglån til 6,5% for at opnå en smule afdragsfrihed.

Obligationerne er nu solgt. Derfor kan realkreditlånene kan ikke ændres uden en egentlig låneomlægning, hvilket er omkostningstungt!

Hvis ikke banken påtager sig ansvaret – og følgelig betaler omkostningerne – så synes jeg du skal finde pengene til afdraget i din privatøkonomi.

Du er vel for pokker blevet kreditgodkendt til at kunne sidde med et fastforrentet lån med afdrag? Så kan du vel også sidde med et langt billigere F3 flekslån med afdrag.

Hvis du ikke engang kan betale renter og afdrag i en tid, hvor den korte rente er ultra lav, hvad vil du så gøre den dag den korte rente måtte stige til 4-5% ?

Derudover bør du også huske på, at du afdragsfrieden ikke varer evigt. Når lånets afdragsfrie periode er slut skal du enten afdrage eller lægge lånet om til et nyt afdragsfrit lån – og sidstnævnte kan kun lade sig gøre, hvis boligens værdi ikke er faldet i den mellemliggende periode.

Der var en provokerende debattør i et andet forum der engang sagde, at “en flextumpe hverken kan eller vil betale". Når man læser dit indlæg har man tilbøjelighed til at give manden ret.

Man må spørge sig selv – er “flextumper" en trussel for hele realkreditsystemet ?