#188284
Anonym

Enig.

Danske Bank burde ikke udnytte situationen så kraftigt til at optimere kortsigtet overfor de fastlåste kunder, og banken burde være der for produktions- og eksportvirksomhederne i Danmark, nu hvor konjunkturerne er hårde. For der er ingen tvivl om, at både privatkunder og virksomheder husker den dårlige behandling!

Men som vi også har talt om mange gange, så skifter kunderne ikke sådan lige over natten. Det for for besværligt. Og der er mange, der aktuelt er indlåste af de lån man har og ikke mindst af de store fald i boligpriserne.

Jeg har en kraftig formodning om, at der over en årrække sker en alvorlig kundedestillation. De gode kunder søger gradvist væk, når der kommer begivenheder, som gør det relevant at se sig om efter en ny bank. Det kan fx være i forbindelse med køb af en ny bil eller bolig – og her vil valget næppe falde på Danske Bank. Det samme gør de kunder, der lige nu karakteriseres som dårlige kunder, når de igen er kommet ovenpå. Og samtidig gør imageproblemet det vanskeligt for banken at tiltrække nye gode kunder.

Det får mig til at konkludere, at jeg skal ud af den aktieposition inden konjunkturerne for alvor vender og kundeflowet og konkurrencen bliver mere fri.