tove nej jeg tager ikke fejl men lad mig så da uddybe min forklaring som jeg forsøgte at simplificere da der jo bliver rodet en del rundt i det

I forhold til skatteloven skelnes kun mellem lån og gaver. Om du kalder en gave et arveforskud har ingen betydning. Du kunne kalde den per eller vigo hvis du ville. Altså i forhold til skatte lovgivning er det total ligegyldigt om du som giver mener at gaven skal trækkes fra i det evt. senere arvelod. Det er tilsyneladende en udbredte misforståelse at dette ønske fra giveren om senere fradrag i arveloddet har betydning for skatte virkingen af gaven. Det har det ikke. Derfor det lidt bombastiske udsagn om at arveforskudet ikke findes. Det findes ikke i forhold til skatteloven. Da er det enten en gave eller et lån eller rettere gaver og arveforskud behandles ens. OK

I forhold til arvelove skal gaver givet, mens giveren var i live IKKE modregnes i arvelodrene, mens f.eks. et lån naturligvis skal tilbage i boet. Husk i øvrigt formkrav til testamente og reglerne om døds gaver. Ønsker man som giver at det man giver skal modregnes i et senere arve er det vigtigt at man dokumenter dette for at det har retsvirkning. Et gensidigt underskrevet dokument vil være at anbefale.

Modtagerne af de så populære familie lån skal huske at de kan komme i en situation hvor de skal tilbagebetale penge til boet. Fra min fars familie kender jeg en sag hvor det blev tilfældet. Det blev en meget grim sag.

Så i forhold til skatte loven er det du giver enten gaver eller et lån. Hvis du i forhold til arveloven vil ha at det modregnes i modtagerens arvelod skal det dokumenteres, men det har ingen betydning i forhold til skatteloven