Det gør det ikke, men det giver en højere pension og mere fritid og det er en del af deres lønpakke. Desuden så er det et rent kunstgreb, at man inden for det offentlige viser bruttolønnen uden eget pensionsbidrag, hvor man inden for det privat altid viser det med. Hvorfor skal de offentlige ansattes eget pensionsbidrag ikke tælle med i deres løn, når det gør for privatansatte?Disse ting koste også penge. Du kunne jo prøve at spørge din arbejdsgiver om du må få betalt frokost. Hvis han vil lade dig få det, ville han sige at så skal du også gå tilsvarende ned i løn.

Prøv at forstille dig, at en arbejdsgiver kun har 100 kr. til løn til en medarbejder.
For en privat ansat hedder det 37 timers arbejdsuge + 2½ timers frokost. 10 % går til pension, så er der 90 kroner tilbage, det er hans bruttolån. Så skal han lægge 5 kroner i pension, men hans bruttoløn er stadigvæk 90 kroner, selvom han kun får 85 brutto.
For en offentlig ansat hedder det, at de har købt 2½ timers frihed om ugen. Det koster 2½/37 svarende til ca. 6,76 % (grunden til dette er at her tager vi af bruttobeløbet, det samme princip som med momsen, momsen er på 25 %, men udgør kun 20 % af varens pris). Det giver 93,25 kroner. Så går 15 % til pension, hvilket giver, at der er 79,25 kroner tilbage i bruttoløn. For den privat ansatte er pensionsbidraget nok højt sat, for en metalarbejder er den f.eks. på 12 % http://www.metalaalborg.dk/sw46268.asp, hvilket faktisk vil sige, at i det tilfælde er den privatansattes bruttoløn 92 kr. mod den offentlige ansattes 79,25 kr. Arbejdsgiveren er nødt til at betale det samme, fordi den offentlige arbejdsgiver skal have ansat 7,25 % flere medarbejdere end den private for at de kan udføre samme arbejde. Så derfor er det endog særdeles relevante, at have alle lønandele med, når man skal tale om løn.