#147150
Anonym

Du er squ da en komisk fætter, Svendsen.

Har du så også meldt Berlingske Tidende for den yderst kritiske artikel avisen bragte i søndags om Amagerbankens bundrådne udlånsbog? Blandt andet gav artiklen et eksempel på en konkret ejendom, som Finanstilsynet vurderede til 850 mio., men som var belånt for næsten det dobbelte. MASSIV OVERBELÅNING.

Eller hvad med dagens Berlinger på side 8, hvor David Bentow mere end antyder at Amagerbanken er på en nærmest umulig mission, hvor man skal gennem hele 8 successive trin, som alle skal gå godt for at Amagerbanken overlever. Som han skriver “ledelsen skal i gang med et langt forhindringsløb, der skal sikre bankens overlevelse. Hvis Banken snubler blot i et trin, vil det sandsynligvis betyde, at Amagerbanken må opgive selvstændigheden". Herefter gennemgår han de 8 mere eller mindre umulige trin.

Jeg vil anbefale dig at læse Erhvervsankenævnets stadfæstelse af Finanstilsynets underkendelse af solvensprocenten. Det er ikke køn læsning. Det fremgår ganske klart, at værdiansættelserne er højest tvivlsom.

Det er jo ikke statshemmeligheder, men offentligt tilgængeligt.

http://www.erhvervsankenaevnet.dk/sw56077.asp

Det er ikke nødvendigt at tale Amagerbanken ned, og det har jeg heller ikke nogen interesse i, eller mulighed for. Det klarer Amagerbanken så udemærket selv.