Jeg kan godt lide at siger “NOK OK" om domstolene for de er jo som du selv siger ikke bedre end de love politikerne vedtager.

Her kommer the billion dollar question – er politikernes vedtagne love så også i trit med befolkningens og vælgernes opfattelse?

På nogen områder ja, men på mange af de områder som du, jeg og andre her på mybanker.dk opponerer imod, er det så langt fra tilfældet.

I nogen retsforhold mellem borgere=forbrugere og kapitalejere = virksomhederne er det nærmest at sammenligne med retsforholdene på enevældets tid.
§ 1. Regenten har altid ret.
§ 2. Skulle regenten undtagelsesvis ikke have ret, så træder § 1. i anvendelse.

En virksomhed kan i retsforholdet til en forbruger overtræde alle love, regler og bestemmelser på et givent område.

Hvis forbrugeren reklamerer over fejl og mangler ved en vare eller serviceydelse, så er det forbrugeren, der ved domstolene skal løfte bevisbyrden for at fejl og mangel ved det leverede skyldes forhold som virksomheden er ansvarlig for.

For at sløre dette forhold så har:

Politikerne:
– Oprettet diverse styrelser til at overse at forbrugerens interesser ikke trædes under
fode.

Virksomhederne:
-Oprettet diverse ankenævn inden for deres respektive brancher til at afgøre tvister
udenretsligt.
-Oprettet diverse certificeringsordninger f.eks. DVC mærkning for at fremstå troværdige
og indgyde forbrugeren tillid til leverandørens anprisninger af sine produkter.
-Oprettet garantiordninger som skal træde til med et “plaster på såret" i tilfælde hvor
en af branchens virksomheder ikke opfylder sine forpligtelser.

Sammenfattet for alle disse er:
– At de er direkte styret af branchen selv.
– At de beløbsbegrænsningerne i disse ordninger kun udgør en brøkdel af forbrugerens
mulige tab.

Byg Garanti ordningen er til eksempel oprettet af og styret af Dansk Byggeri, men gælder for entreprisesummer under én million kroner og dækker højest med kroner 80.000 inklusive moms.

Hvor meget arbejde præsteres i dag af en håndværker for 64.000 kroner inklusive materialer?

Lømomkostningen og materialer udgør typisk henholsvis 1/3 og 2/3 af en entreprise.

Dvs. arbejder udover godt en mandeuges varighed er ikke dækket af disse garanti ordninger.

Branchens eksponering er 8% for hver omsat million med en statistisk fejlmargin på ca. 25% inden for byggebranchen, så er det reelt set kun 2% af hver omsat million i byggebranchen, som der reelt erstattes udenretsligt til forbrugeren.

De 8% er imidlertid indregnet i byggebranchens omkostninger og dermed reelt allerede betalt af forbrugerne selvom kun 2% udbetales i erstatninger til forbrugerne.

I tillæg til ovenstående så er der en meget lemfældig eller manglende kontrol med hvilke virksomheder i byggebranchen der bryster sig af at være medlem af Byg Garanti ordningen.

Det er heller ikke nødvendigt for branchen eller i dens interesse for forsømmer forbugeren at kontrollere om virksomheden faktisk også kan bekræftes af Dansk Byggeri at have betalt sit medlemskab og dermed være fuldgyldigt medlem af ordningen er der nemlig ingen dækning overhovedet til forbrugeren selvom forbrugerene bidrager med betaling af denne forsikring.

For forbrugeren er det således en fis i en hornlygte, men en parameter til for branchen at presse sine priser yderligere op på bekostning af forbrugeren.