Forside Fora Privatøkonomi udgifter ved at sidde i hus til 1,1 mill udgifter ved at sidde i hus til 1,1 mill

#136062
elkaya

Til Jespera. Hvis du har søgt rådgivning og har fået rådgivning omkring jeres boligkøb af en advokat, en revisor, en salgskonsulent i banken (de er jo ikke uafhængige rådgivere) al den stund at de skal optimere indtjeningen på, hvad de nu en gang måtte kunne afsætte af deres egne produkter til jer, så har rådgivningen i hvert fald været dårlig og ikke pengene værd, når I fortsat sidder med så mange ubesvarede spørgsmål omkring jeres økonomi.

Hvis I har et skøde på en samlet købesum på 1,1 million så kan den realkreditbelånes med optil 80% eller maksimalt 880.000,00. Forskellen optil købesummen på 1,1 million er 220.000,00 kroner som I enten selv skal have sparet op eller have haft økonomi til at kunne låne i banken.

Du siger at realkreditlånet er afdragsfrit og i en 7 % fastforrentet obligationsserie
som var gældende, da I havde brug for jeres realkreditlån.

Du oplyser at I betaler 76.000 kroner på realkreditlånet. Ydelsen på lånet 76.000 x 100 og divideret med hovedstolen på 880.000,00 kroner giver imidlertid en rente på 8,636 %.
Med fradag for vanlig bidragssats til realkreditinstituttet på ca. 0,6 % til dækning af deres administrationsomkostinger etc. så er din effektive rente på lånet 8,036 % p.a.
Nominel rente 7 % x 100 divideret med effektiv rente 8,036 % giver en obligationskurs på 87. Realkreditinstitutet har således skulle udstede obligationer for kr. 1.011.494,20 for at I har kunnet få 880.000 kroner udbetalt af realkreditinstituttet.

Realkreditinstituttet burde slet ikke have tilbudt jer lån med så lav en kurs. God rådgivning tilsiger at man ikke skal anbefale obligationslån med en kurs på under 95.
Hvis I nu vil omlægge dette lån, så får I et voldsomt kurstab som bliver forskellen mellem kr. 1.011.494,20 og kr 880.000,00 eller i alt kr. 131.494,20. Dette kurstab som nu er realiseret skal betales og det vil reducere det beløb som I ellers vil kunne have fået udbetalt fra det nye og omlagte realkreditlån.

Hvis I derimod var blevet tilbudt et lån med en kurs ikke under 95 ville jeres kurstab kun have været på kr 46.315,78 eller ca 85.000 kroner mindre end det I nu må betale ved at realisere kurstabet nu i stedet for at have tilbagebetalt kurstabet over hele lånets løbetid, som ellers ville have været tilbagebetalingstiden for hele kurstabet på kr. 131.494,20.

Når I har fået et tilbud på hvilket realkreditlån I ville kunne få ved en omlægning så vil I kende udgifterne forbundet med denne omlægning og så skal I opveje disse udgifter samt merydelsen på jeres nuværende realkreditlån i forhold til et omlagt realkreditlån imod om I skal vælge at omlægge nu eller måske igen senere, hvis eller måske snarere når renten er faldet yderligere og så til den tid lægge jer fast på et lån som måske vil kunne fortsætte med at være det billigste mange år fremover.

Jeres andre udgifter kan jeg svært kommentere på da de altid vil være forskellige fra person til person eller familie til familie, men jeg tror at bankerne i dag vil være komfortable (som de kalder det, når de anser risikoen for tab tilpas ringe) med et rådighedsbeløb på kr. 10.000,00 om måneden for 2 personer til kost, tøj, gaver, fornøjelser og lignende. Hvis I har et sådant beløb til rådighed for disse poster så ligger i på eller over gennemsnittet for hvad danskere sædvanligvis har at gøre godt med i dagligdagen.

Kun jer selv ved jo hvad I har behov for af fornøjelser som fritidsaktiviteter, biograf og teater, tøj og kost etc. så prøv at få styr på disse poster ved at indsamle alle jeres kassebonner og kvitteringer og sammen tælle dem post for post måned for måned så I over tid for et overblik over disse samlede udgifter år for år.

Det er altid guld værd at have, når I fremover skal tale med nogen om at opnå lån, at man detaljeret kan give et bud på sine udgifter og eventuelt fremlægge et regnskab herfor hvis man er rigtig god til at få meget ud af sine penge eller er meget nøjsom i dagligdagen.

Jeres øvrige udgifter kan I efterprøve en for en ved at spørge andre end jeres nuværende leverandører om hvad deres tilbud vil på at levere den samme ydelse på de samme betingelser som I allerede har med jeres nuværende leverandør heraf.

For jeres forsikringer skal I finde ud hvilke dækningssummer I har, selvrisiko, fremtidige præmiebetalinger, hvis I må anmelde en skade, eventuel friskadedækninger, hvilket status I har som forsikringstager (præmietrin I befinder jer på) osv. som I kan give til de potentielle leverandører, så de kan give jer et tilbud der er så retvisende som muligt for jer og jeres nuværende betingleser.

held og lykke