Ny ejendomsvurdering: Her er vinderne og taberne

I 2024 kommer de opdaterede offentlige ejendomsvurderinger med nye satser for ejendomsbeskatning. Dermed ophæves den fastfrysning af ejendomsværdiskatteberegningen, der har eksisteret siden 2001.

Ny ejendomsvurdering giver ikke udsigt til skattestigning – tværtimod

Formålet med den nye ejendomsvurdering er at få en beskatning, der afspejler dagens ejendomsværdier, og som fremover kan følge prisudviklingen på boligmarkedet. I udgangspunktet er det ikke meningen, at der på landsplan skal opkræves mere i skat på ejerboliger, faktisk rummer de nye regler om ejendomsvurdering samlet set en mindre skattelettelse.

Rabatordning i ejendomsvurdering sikrer mod højere skat

Når de nye ejendomsvurderinger træder i kraft, etableres der også en rabatordning der sikrer, at ingen boligejere, der har købt bolig inden 2024, skal betale højere samlede boligskatter i 2024, end med de nuværende skatteregler.

Rabatten gælder indtil man sælger sin bolig. Uanset dette er der nogle boliger, hvor skatten falder, og nogle boliger hvor skatten stiger – om ikke andet så for den næste ejer, hvilket betyder noget for dem, der overvejer at købe, og måske for salgsprisen for dem, der vil sælge.

 

Ny ejendomsvurdering: Her er vinderne og taberne

 

Disse boligejere vil opleve en skattelettelse ifm. en ny ejendomsvurdering

  • Boligejere, hvis ejendom ikke er steget så meget i værdi de seneste 20 år.
  • Boligejere, hvis grundværdi allerede er steget meget, og som efter de gamle regler havde udsigt til stigende ejendomsskat (skat på grunden).
  • Boligejere, der bor i hus i kommuner med mange ejerlejligheder.
  • Boligejere, hvis bolig har en 2001 vurdering (ejendomsværdiskattegrundlag) der er relativ høj.

 

Disse boligejere vil opleve en skattestigning ifm. en ny ejendomsvurdering

  • Boligejere, hvis ejendom er steget meget i værdi de seneste 20 år.
  • Boligejere, hvor værdien af grunden i dag er vurderet forholdsvis lavt (typisk ejerlejligheder, der er steget meget i pris de seneste 20 år).
  • Boligejere, hvis bolig har en 2001 vurdering (ejendomsværdiskattegrundlag), der er relativ lav.
  • Kommende boligejere, der vil købe en bolig, der er steget meget de seneste 20 år. Med mindre de kan få ”kompensation” i form af lavere købspris.

Tilbage til ejendomsvurderinger

Læs mere om ejendomsvurderinger

Sådan bliver din ejendomsværdiskat udregnet

Læs om de nye satser på den ejendomsværdiskat, der bliver indført i 2024, og hvad det betyder for dig som boligejer.

Læs mere

Ejendomsskatten kommer til at ændre sig

Er du boligejer, så kommer din ejendomsskat til at ændre sig, når den nye ejendomsvurdering træder i kraft i 2024.

Læs mere

Rabat i ejendomsskatter for eksisterende boligejere

Den nye ejendomsvurdering, der træder i kraft i 2024, udløser en rabat i boligejernes ejendomsskatte. Læs hvordan det påvirker dig som boligejer.

Læs mere

Har du det bedste realkreditlån?

Få bedre vilkår. Omlæg dit realkreditlån når du skifter bank.

Indhent tilbud