Danske banker kontra Northern Rock

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 21 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #87639
    AnonymForfatter

    Hvornår kommer de danske banker op på mærkerne, og tilbyder indlåns renter, der er lige så attraktive som hos Northern Rock.

    Er der nogen der har en ide om, hvor stor en del af det danske indlåns marked Northern Rock sidder på?.

    #111420
    fk2001Forfatter

    Det gør de den dag hvor kunderne ikke kan vrides for flere gebyrer, og højre udlånsrenter. – Den dag hvor antallet af kunder er faldet til et niveau hvor det ikke længere er muligt at opretholde investorenes forventede vækst på bundlinjen.

    Enhver forretning vil altid tilpasse sig efter at give det størst mulige afkast til investorerne.

    #111430
    AnonymForfatter

    Jeg tror det bedste svar på dette finder du på udtalelser fra direktøren Jan Thygesen til Reuters i Børsen den 13. april 2007
    http://borsen.dk/finans/nyhed/107544.

    Hvis ikke det virker så søg på Northern Rock i Google sider fra Danmark, så kommer den som noget af det første.

    #111472
    AnonymForfatter

    Skiller Northern Rock sig mon ud fra andre danske netbanker?

    Jeg har netop oprettet en konto hos NR, og da jeg læste betingelserne igennem studsede jeg over følgende formulering:

    “Punkt 21 – Northern Rocks ansvar
    …..

    c) Selv på de områder, hvor der gælder et strengere ansvar, er NR Bank ikke ansvarlig for tab, som skyldes:

    i. Nedbrud i/manglende adgang til ITsystemer eller beskadigelse af data i disse systemer, der skyldes nedennævnte begivenheder, uanset om det er NRB selv eller en ekstern leverandør, der står for driften af systemerne;

    ii. Svigt i NRBs strømforsyning eller telekommunikation, lovingreb eller forvaltningsakter, naturkatastrofer, krig, oprør, borgerlige uroligheder, sabotage, terror eller hærværk (herunder computervirus og -hacking); …"

    I mine ‘paranoide’ tanker forestiller jeg mig, at alle mine indestående er tabt ved computerproblemer – enten hos mig eller hos NR. Kan det være rigtigt?

    Det skal dog siges, at jeg ikke ved om ovennævnte formulering er standard for alle danske netbanker eller er speciel for NR.
    Er der mon nogen her i forumet, der er mere inde i problematikken?

    #111474
    AnonymForfatter

    Jeg ved ikke om der er forskel, men jeg læser det som om at NR ikke dækker eventuelle tab, som følge af at, f.eks en transaktion ikke kan gennemføres rettidigt, pga. at netbank er nede eller noget tilsvarende.

    Men det står jo som sædvanligt formuleret på en måde, så man alligevel ikke er helt sikker på hvad der egentlig står.

    Men man kunne jo kontakte NR, og bede om en “forståelig" forklaring på hvad de mener, de ikke er ansvarlige for.

    I så fald ville det da være fint, at bringe dette som et indlæg, her på mybanker.dk.

    #111480
    fk2001Forfatter

    Jeg mener ikke der er så meget at bekymre sig om. Garantifonden dækker hvis banken går falit, og garantifonden stiller nogle krav for banken kan blive medlem (læs, kan drive virksomhed i DK).

    Så dine penge forsvinder ikke hvis en computer går i stykker. Der er nogle ganske strenge krav til backup af IT systemerne i bankerne. Jeg arbejdede engang i en banks IT afdeling hvor de lavede og gemte alle backups. Det var et sted som aldrig havde set dagslys, og aldrig vil komme til det.

    Men 100% garanti kan man aldrig få. Ingen kan garantere at man ikke lider tab som følge af krig eller andre katastrofer. I disse tilfælde er man nok bedre stillet hvis man køber guldbarre, en bankkonto i Schweiz eller ligende.

    #111482
    AnonymForfatter

    Det er et almindeligt forbehold. Bemærk at de hændelser der beskrives alle har noget med teknikken at gøre. Så længe du kan dokumentere at du har et indskud, så er pengene sikrede, men ikke (midlertidigt) adgangen til pengene. Og jeg er 99,9% sikker på at NR aldrig vil miste oplysninger om dit indskud. Til gengæld er jeg 99% sikker på at du indenfor de næste par år vil opleve een situation hvor du får en besked når du prøver at logge på: “Der er desv. problemer. Prøv igen senere". Du er måske smidt ud af din lejlighed fordi du ikke kunne betale husleje til tiden. Der siger NR og andre: “Bare ærgeligt Sunny Boy". Jeg oplever det (med samme homebankingsystem) i al fald en gang om året, men det værste tilfælde har ikke varet længere end til da jeg prøvede morgenen efter. Og pengene har du stadig.

    En tilfældig anden homebank-aftale (Skandiabanken):
    “5.5.3. SkandiaBanken er dog ikke ansvarlig for tab som følge af:
    • Driftsforstyrrelser, der forhindrer anvendelse af Netbank
    • Afbrydelser i kundens adgang til at anvende Netbank
    …."

    #111486
    AnonymForfatter

    Tak for tilbagemeldinger.

    Det er rart med bevidstheden om sikkerhed for pengene ved konkurs.

    Men jeg tænkte egentlig mere på ansvarsforholdet i det tilfælde at nogen udefra hacker sig ind på min pc eller den inficeres, og penge tages fra min konto.
    Her gælder vel ikke en begrænset selvrisiko, som fx ved 3.mands misbrug af betalingskort?

    Jeg har nu kigget i Skanidabankens vilkår og der står faktisk noget lign. mht. kundens edb-anlæg og ansvar. Under “Vilkår for Netbank" i pkt. 5.5.3.: “Skandiabanken er dog ikke ansvarlig for tab som følge af: …. *Benyttelse af internet som kommunikations- og transportvej. *Skader der opstår på grund af forhold, der kan relateres til kundens eget edb-anlæg."

    Og pkt. 6.1.: “Skandiabanken er ikke ansvarlig for tab, der opstår som en følge af kundens instellering og brug af de edb-programmer der benyttes i Netbank, med mindre et sådant ansver følger af ufravigelige regler i produktansvarsloven."

    Vil det mao. sige, at hvis min pc bliver hacket og ‘overtaget’ af ondsindet 3.part, så er jeg uden rettigheder og skal dække tabet selv?

    Mvh.
    Jakob

    #111488
    AnonymForfatter

    Til Anonym.

    Ups, jeg nåede ikke at læse dit indlæg før jeg sendte mit sidste.
    “To sjæle, een tanke"!

    #111490
    AnonymForfatter

    Næh – i det beskrevne tilfælde skal du nok ikke dække. I tilfældet Skandiabanken står det i afsnit 5.4: Du skal selv dække 0 / 1200 / 8000 / ubegrænset, alt afhængigt af hvor dumt du har opført dig. Det sidste (ubegrænset) er hvis du direkte har overladt brugernummer/kode til andre og vidste/burde have vidst at der var nærliggende risiko for at det blev misbrugt.

    #111492
    AnonymForfatter

    Okay, i tilfældet Skandiabanken og hacking fra 3.part, så bør man altså kun hæfte med selvrisikoen på 1200 kr., hvor man jo netop er helt uvidende og ikke har overladt brugernummer og pinkode til andre (der hvor man delvis bevidst har overladt disse oplysninger til 3.part eller undlader at informere SB) hæfter man altså hhv. med 8000 kr og ubegrænset.

    Bare for at ‘skære det ud i pap’: Max 1200 kr. i selvrisiko hvis man ellers har handlet forsigtigt og fornuftigt. Er det mon korrekt forstået?

    Og hvis det er tilfældet: gælder dette så også i tilfældet med NR?

    #111498
    AnonymForfatter

    Jeg har nu talt med kundeservice i både SB og NR.

    Begge steder bekræfter de (mundtligt), at ‘såfremt man ellers opfører sig fornuftigt – dvs. sikkerhedsopdaterer, installerer antivirus-program, ikke videregiver brugernr. og pinkode – så dækker de enten helt eller med max 1200 i selvrisiko.

    Jeg prøvede ellers at få NR helt konkret at henvise til stedet i vilkårene hvor det skulle være angivet, men det virker mere som om NR er mere forsigtig mht. garanti og istedet er ‘large’ i tvivlstilfælde. Men jeg skulle bare være helt rolig – NR skulle nok dække et evt. tab ved en 3.parts systemmisbrug.
    Men så må man jo stole på det …

    Correct me if I’m wrong!

    #111502
    AnonymForfatter

    Mon ikke også det er OK, hvis der var tilfælde hvor folk mistede penge pga misbrug, så ville netbanking vist hurtigt få en ende.

    Så fint.
    Nu mangler jeg bare en masse penge, de kan passe på 🙂

    #111504
    AnonymForfatter

    😉

    #111670
    AnonymForfatter

    Ja, undskyld! Men jeg bliver altså lige nødt til at ‘aktivere’ denne tråd igen.

    Grunden er min usikkerhed i Northern Rocks forretningsbetingelser som jeg altså bare ikke kan lide …!

    I “Almindelige forretningsbetingelser og Aftale om Netbank" – som iøvrigt er mange flere sider end fx Skandiabankens – står følgende fremhævet med fed skrift under vilkår for Netbank (pkt.18):
    … Northern Rock Banks ansvar er i øvrigt begrænset jf. vilkårene nedenfor, hvortil der henvises".

    Og nedenfor står der så i pkt 21:

    “… c) Selv på de områder, hvor der gælder et strengere ansvar, er Northern Rock Bank
    ikke ansvarlig for tab, som skyldes:
    i. Nedbrud i/manglende adgang til ITsystemer eller beskadigelse af data i disse
    systemer, der skyldes nedennævnte begivenheder, uanset om det er Northern
    Rock Bank selv eller en ekstern leverandør, der står for driften af systemerne;
    ii. Svigt i Northern Rock Banks strømforsyning eller telekommunikation,
    lovindgreb eller forvaltningsakter, naturkatastrofer, krig, oprør, borgerlige
    uroligheder, sabotage, terror eller hærværk (herunder computervirus og –
    hacking); …"
    (http://www.northernrock.dk/DK/Portals/1/DanishTermsandConditions.pdf)

    De ovennævnte forbehold fra NRs side synes jeg ikke at finde i Skandiabankens “Vilkår for Netbank"
    (http://www.skandiabanken.dk/images/customer/7_v_netbank.pdf)

    “Worst case scenario": at “hærværk (herunder computervirusvirus og -hacking)" og anden hardware/software fejl – hvad enten det er hos mig eller i bankens system – kan koste mig alle mine indestående i NR?!?

    Og den omtalte økonomiske garanti på 300.000 kr. dækker vel kun i tilfælde af konkurs – og ikke systemfejl?

    Jeg håber, at nogen kan overbevise mig – gerne vha. dokumentation – om at NR ikke skiller sig uheldigt ud fra øvrige danske (net)banker.

    På forhånd tak,
    Jakob

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 21 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.