Hjælp!

Svar
  • This topic has 10 stemmer and 56 svar.
Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 57 i alt)
  • denergahl
    Forfatter
    Indlæg
  • #95681
    denergahl

    Mit problem:
    Jeg er kunde Banknordik, hvor jeg har indestånde, men ingen lån, kredit eller lignende. Nu har Banknordik spærret for adgang til at hæve penge på kontoen og til at lave overførsler fra kontoen. De har således hindret min adgang til mine egne penge.
    Jeg har ikke andre penge end mit indlån til Banknordik, og det betyder så, at jeg nu ikke har nogen adgang til penge overhovedet, og derfor ikke har nogen mulighed for at foretage indkøb af mad o. lign. , og at jeg ikke har nogen mulighed for at betale regninger overhovedet (jeg kan fortælle, at det er en rigtigt, rigtigt dårlig og ubehagelig situation).

    Mine tiltag med henblik på løsning:
    1) Jeg har politianmeldt Banknordik.
    Jeg forestiller mig, at politianmeldelsen efterfølgende kan suppleres eller udvides.
    2) Jeg har henvendt mig til banken, som nægtede at genetablere min adgang til mine penge, og jeg har klaget til klageansvarlig i banken. Om 5 uger kan jeg så klage til pengeinstitutklagenævnet; MEN: jeg kan ikke klare mig 5 uger uden penge OG: en klage koster et gebyr på 200 kr, og jeg har jo ingen mulighed for at betale gebyret.
    3) Jeg vil i forsøge at holde Banknordik ansvarlig for de tab, jeg givetvis vil lide som konsekvens af, at jeg ikke har adgang til mine egne penge. Desværre har jeg næppe ressourcer til retligt tiltag, og leder derfor efter interessegrupper eller lignende, der kan medvirke til at stille mig bedre med henblik på retligt tiltag.
    4) Jeg leder efter mulighed for STRAKS at lægge pres på banken med henblik på, at jeg hurtigst muligt får adgang til mine penge igen.

    Mit spørgsmål til Jer:
    Er der nogen af Jer, der kan hjælpe mig med tips, ideer eller anden form for hjælp til 1), 2), 3) og 4) ?

    På forhånd mange, mange tak for hjælpen

    #225502
    morsdreng

    Hvilken begrundelse har banken givet for at man har spærret din konto?
    Hvorfor mener du at der skal gå 5 uger inden du kan klage til pengeinstitut-ankenævnet?

    Ekspeditionstiden hos pengeinstitutankenævnet er lang, så det vil ikke kunne give dig adgang til pengene her og nu. Sagen kan muligvis også indbringes for Finanstilsynet som tager sig af brud på god skik reglerne, men det vil også tage tid.

    Politianmeldelsen mener jeg heller ikke vil føre til en hurtig løsning og også her er der en vis ekspeditionstid.

    Mit råd er, gå til en advokat eller en retshjælpsorganisation, som yder mere end kun mundtlig rådgivning, og få dem til at kontakte banken med påstand om øjeblikkelig sletning af spærringen. Du kan muligvis få retshjælp til denne bistand, men det er advokaten forpligtet til at oplyse dig nærmere om, evt. kan advokaten også prøve at få sit salær dækket af banken..

    Men igen, hvorfor er kontoen spærret og hvorfor de 5 uger?

    #225504
    denergahl

    Mange tak for dit svar på mit indlæg!

    Bankens spærring er aldeles uretmæssig.

    Kan du på stående fod komme i tanker om nogle retshjælpsorganisationer, der kunne være aktuelle?
    Jeg kan ikke opsøge en advokat på normal vis, fordi advokaten vil kræve forudgående betaling, og jeg har jo ikke mulighed for at overføre penge.
    Fri proces-proceduren via civilstyrelse kunne jo være en mulighed, men den tager jo meget lang tid.

    Min hukommelse var lidt upræcis. For at kunne klage til pengeinstitutklagenævnet skal man fra klageansvarlig i banke have fået afslag, et utilfredsstillende svar eller ikke modtaget svar inden fem uger. Ingen af disse er endnu indtruffet. Derudover har jeg jo ikke nogen mulighed for at betale gebyret på 200 kr,

    Jeg har indgivet politianmeldelse primært fordi Banknordik ved at hindre min adgang til mine penge begår en kriminalretlig forurettelse. Jeg mener, at det er i vores allesammens interesse, at forurettelsen bliver påtalt og straffet.
    Jeg har samtidigt en lille forestilling om, at en dom mod banken måske ville kunne have positiv indflydelse på et senere civilretligt krav, såfremt det skulle blive aktuelt.

    #225506
    denergahl

    Det vil være en kæmpe hjælp for mig, hvis der er nogen af Jer, der kan være behjælpelige med ideer til, hvordan jeg STRAKS kan lægge pres på banken med henblik på, at jeg igen kan få adgang til mine penge.

    #225508
    Michael

    Du har stadig ikke oplyst hvorfor banken har spærret din konto. Du må vel have fået en begrundelse?

    #225510
    morsdreng

    Det er altafgørende at få at vide, hvorfor banken har spærret din konto. Det svarer du slet ikke på.

    Dine subjektive bemærkninger om uretmæssighed og din baggrund for og intentioner for indgivelse af politianmeldelsen kan jeg ikke bruge til noget.

    Læs hvad jeg skriver. Jeg taler ikke om fri proces, men den retshjælp man kan få hos advokater og som disse er forpligtet til at orientere dig om ved henvendelsen. I øvrigt behøver rådgivning ved advokat ikke at betyde forudbetaling af dennes salær.

    Hvornår har du klaget til bankens klageansvarlige?. At klage til denne er den mest nærliggende mulighed og den der vil give den hurtigste afgørelse.

    Hverken PI-ankenævn, Finanstilsynet eller domstolene vil kunne give dig en hurtig løsning, vi taler om måneder inden du har en afgørelse.

    Falder den klageansvarliges svar ikke ud til din fordel, må du gå til advokat, som med adgang til samtlige dine oplysninger og bankens var, kan frotælle dig om dine muligheder.

    Jeg kan og vil ikke hjælpe dig yderligere når du tydeligvis ikke vil fortælle, hvorfor banken har spærret din konto. Det gør man ikke uden grund

    #225520
    denergahl

    Mange tak for Jeres venlige svar på mit indlæg.

    Jeg beklager, hvis jeg ikke har formået at udtrykke mig tilstrækkeligt præcist.

    Jeg har ikke nogen begrundelse for, hvorfor de har hindret min adgang til mine penge. Jeg fornemmer, at de har lavet en eller anden fejl og, den person, der har lavet fejlen, ville ikke indrømme den pga. dårligt humør den pågældende dag. Jeg ved det ikke, men vi kender allesammen lignende tilfælde.
    Derved har de begået lovbrud, og derfor er Banknordik blevet politianmeldt. Endvidere synes jeg, at de har handlet ansvarspådragende, og derfor forestiller jeg mig et efterfølgende civilretsligt krav.
    Lige nu tror jeg ikke, at Banknordik vil stjæle mine penge i det lange løb, så mon ikke jeg får dem igen engang.
    Alle disse oplysninger er egentligt trivielle, og jeg håber, at de ikke fjerner opmærksomheden fra min akutte situation.

    *** MEN: tænk på alle de betalinger, I gennemfører idag, imorgen, på mandag osv. Banknordik hindrer min adgang til at gennemføre nogensomhelst form for betalinger med mine egne penge. Det har nogle MEGET KONKRETE konsekvenser:
    – hvad sker der, når man ikke betaler, hvad man skylder..?
    – hvor længe kan man overleve uden mad..?
    Det er DEN konkrete situation, jeg står i.

    *** DERFOR: hvis i har nogle forslag til, hvordan jeg kan råbe nogle ansvarlige i Banknordik op STRAKS, så de får rettet op på situationen, vil jeg meget gerne høre dem.

    #225524
    thsv

    Du kunne jo lave en saglig anmeldelse på Trustpilot, det ser ud til at banken reagerer på henvendelser der.

    Eller prøve at kontakte bankens kundeservice igen og forklare dit problem, de fleste mennesker er hjælpsomme, når man taler pænt til dem, men afvisende hvis du hidser dig op overfor dem.

    Og skriv en mail til filialdirektøren i din afdeling og fortæl sagligt om problemet.

    #225530
    Michael

    Jeg tror ikke at trådstarter er ærlig her. At banken spærrer for Dankort, netbank mv. ved en fejl er usandsynligt i sig selv, men at den så ikke prompte åbner op igen ved henvendelse i det usandsynlige tilfælde at der ER sket en fejl er helt og aldeles udelukket.

    Læg dertil at banken ikke giver nogen årsag til lukningen og så er vi ude i fri fantasi

    #225532
    peter holm larsen

    Hej Denergahl,

    Det lyder som noget er gået helt galt i jeres kommunikation med hinanden. Jeg har muligvis nogle kontakter i Banknrdic der kan hjælpe. Hvis du skrive din e-mail kan jeg kontakte dig.

    Jeg tror som udgangspunkt ikke der er tale om en strafbar handling fra banken, som din politianmeldelse vil næppe ændr noget. Iøvrigt er dine krav jo også civilretlige – og der hjælper politiet slet ikke – tror derfor du er på et galt juridiske spor – men lad os drøfte dette .

    #225536
    denergahl

    Mange tak til thsv for de gode tips.

    Jeg har nu skrevet til cheferne i Banknordik. Jeg har også gjort dem opmærksomme på denne tråd, og jeg håber de kigger forbi, så de kan se, hvad det er, deres bank går og laver.

    #225538
    denergahl

    Status:

    Jeg har nu fået svar fra klageansvarlig i Banknordik. Klageansvarlig nægter at ophøre med at hindre min adgang til mine egne penge. Klageansvarlig nævner to grunde dertil. Jeg vil ikke præcist nævne grundene her, men jeg vil fortælle at:

    – Den ene grund er BEVISELIGT EN FORKERT PÅSTAND.
    jeg har givet klageansvarlig anvisning til, hvordan det let, hurtigt og sikkeret kan konstateres at påstanden er forkert. Jeg håber, min anvisning bliver fulgt.
    – Den er grund er enten forvrøvlet, eller også forstår jeg den bare ikke.

    Jeg havde håbet på en dialog med klageansvarlig med henblik på, at vi i fællesskab kunne få løst dette problem, som er meget konkret for mig. Den dialog er tilsyneladende udeblevet.
    Det betyder blandt andet, at jeg nu ikke længere har mulighed for at købe mad. Kan det virkeligt være rimeligt, at den slags foregår i dagens Danmark?

    #225540
    denergahl

    Peter, mange, mange tak.

    Jeg prøver lige at se, om jeg kan overføre min email direkte til dig; jeg vil helst ikke have min email offentligt frem

    #225542
    Michael

    Du forsøger at få hjælp, men vil ikke oplyse grunden til at banken har spærret din konto.

    Der er derfor ikke mere nogen herinde kan gøre for dig. Gå til en advokat

    #225544
    morsdreng

    Det har sandsynligheden imod sig, at en bank nægter at udbetale fra en kundes konto, uden at angive nogen som helst grund og det lyder endnu mere usandsynligt og mærkeligt, at trådstarter nu oplyser, at bankens klageansvarlige har fastholdt spærringen med 2 begrundelser, som trådstarter ikke ønsker at delagtiggøre andre i.

    At give en debattør adgang til sine personlige oplysninger, kontonumre m.m. med henblik på, at den pågældende skal varetage spørgerens interesser overfor banken, kan kun frarådes, og kan sammenlignes med phishing, hvor godtroende internetbrugere narres til at oplyse deres brugernavn, adgangskode, kreditkort- eller netbankoplysninger.

    Ingen seriøse personer kan eller vil hjælpe dig når du nu tydeligvis ikke ønsker at lægge kortene på bordet og det bør også gælde for Peter Holm Larsens vedkommende.

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 57 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.