Indløsning af check

Viser 10 indlæg - 16 til 25 (af 25 i alt)
  • Indlæg
  • #211984
    HalliHalloForfatter

    Lige kort:

    Du skriver Nordea sender checken videre, men den bliver vist mig bekendt liggende, hvor den er indløst.

    Når du går ned i banken med en check sker der følgende mig bekendt:

    Kasseren taster checken ind på computeren, dvs. giver besked til den udstedende bank. Du bliver krediteret
    for checkens beløb og har ikke rådighed over beløbet før din bank har fået grønt lys fra udstederbanken om
    at der er dæknig og at den ikke er spærret. Det sker nok først dagen efter eller senest et par dage.

    Og har du først fået rådighedsret over beløbet kan den efter min opfattelse ikke længere tilbagekaldes, i hvert fald ikke efter
    gældende regler.

    Giver det nogen mening?

    #211990
    NNSSForfatter

    Heldigvis er pengene blevet overført denne gang. De er gået ind på kontoen nu, så overtrækket er dækket ind. Jeg gik og ventede på en check på det nye beløb (måske mig der har misforstået det da jeg snakkede med min mand om det) men de blev overført via NemKonto. Det er jo kun dejligt, for så er der ikke mulighed for de check problemer igen!!
    Beløbet var 15000. Der var noget opgørelse samt depositum og det er første år at vi er på adressen, så der var en del der skulle regnes på. (Det er min mand der har snakket med Dong så har ikke helt styr på det)

    Jeg skriver at jeg tror at nordea sender checken videre. Hvornår de reelt har gjort det ved jeg ikke.

    Det sidste indlæg du skriver giver mening.
    Det var også sådan at jeg tænkte at det forgår.
    Men da jeg spurgte bankrådgiveren om de ikke indløser checken og ser om alt er ok før pengene er til rådighed så sagde han som sagt bare nææh.

    Så der er noget meget underligt her.

    En anden ting jeg kommer i tanke om og undrer mig rigtig rigtig meget over er at jeg mente at Dong også er kunde hos Nordea bank!! (Kom i tanke om at jeg engang har indsat penge til dem hos nodea).
    Banken havde sendt et brev med kopi af checken i forbindelse med de pengene de har hævet på kontoen. Jeg har tjekket efter og kan se at der står Nordea bank på øverste højre hjørne!!

    Hvordan kan det så være at de ikke kunne se at checken var spærret? Og er det evt derfor at de gør sådan?? Fordi at det jo er dem selv der har kvajet sig og ikke en anden bank!!!??

    Da jeg snakkede med bankrådgiveren snakkede han som om det var en anden bank der var udsteder bank på checken. Så var næsten helt sikker på at det var en anden bank, indtil jeg tænkte på at ringe til DONG’s bank imorgen og kom i tanke om den indbetaling jeg havde lavet til dem hos Dong. Så tjekkede jeg brevet og fik det bekræfter.

    Jeg vil som sagt ringe imorgen. Tror jeg vil ringe ti danske bank bare for at høre deres procedurer først og derefter Dong for at få afklaret hvornår checken er blevet spærret og evt mht regnskabet. Til sidst ringer jeg til Nordea så de ikke bare kan sidde og sige alt muligt som det passer dem bare fordi jeg ikke har styr på regler og datoerne.

    For jeg synes simpelthen ikke at det er ok at bare fraskrive sig alt ansvar som banken jo har gjort.

    Det er jo os der har brugt pengene. Så på den måde kan man sige at det er vores problem. Men når man har pengene til rådighed tænker man jo at alt er ok. Især hvis der er gået 2 måneder! Så det ville være på sin plads at de også bare tog en del af ansvaret.

    #212002
    AnonymForfatter

    Omtalte TROLD herinde lider af en sygdom Posttraumatisk stresslidelse (PTSD) hvilket vi skal se bort fra

    #212202
    HalliHalloForfatter

    NNSS:

    Er der noget ny i sagen?

    Jeg sidder og mangler en afslutning, og hvad med de 300 kr. der blev trukket pga. at checken blev spærret?

    #224332
    NNSSForfatter

    Sorry Sorry.

    Jeg har overset dit indlæg.

    Jeg fik aldrig de 300 kr tilbage og dækkede selvfølgelig selv differencen på de 2 checks.

    Nordea tog ikke ansvar for noget som helst. Men der må da helt klart være noget helt galt i deres process med den check. For jeg vil helt klart ikke mene at det der er sket her er “normalt".
    Kort og godt tror jeg at banken har kvajet sig og ikke har lyst til at indrømme det nu.

    Mig bekendt så har Dong Energy også konto hos Nordea (da jeg før har indsat penge for en regning til dem) Så det er vidst Nodea der enten ikke har styr på deres ting ellers også er de meget meget langsomme!! Tænk at forløbet var så langt internt hos dem… vil slet ikke vide hvor lang tid det tager for dem når der er tale om andre banker.

    Ærligt så har jeg ikke styr på reglerne så jeg ved ikke hvor det er gået galt.

    Har jo hørt om nigeria breve der kan ske sådan med. Men har aldrig hørt at det kunne ske med en indenlandsk check.

    Kan dog være… Men så synes jeg at man burde lave det om. Tænker hvad hvis det var betaling fra en privat kunde?? Kan man så bare udskrive en check få varen og derefter bare spærre checken?? Og tænke haha snydt!!
    Troede da ikke at sådan noget var muligt nu til dags. Har altid tænkt at en check var sikker nok lidt ligesom et tilgodebevis men så blev jeg da ihvertfald klogere. Vil ihvertfald aldrig godtage en check som betaling i fremtiden 🙂

    #224340
    morsdrengForfatter

    At du ikke har styr på reglerne forstår jeg ikke. Du har på denne tråd både fået oplyst lovgrundlaget og at en check ikke kan spærres/tilbagekal
    des/kontramanderes når den først er hævet på checkudsteders (DONGs) konto, hvilket sandsynligvis vil ske allerede dagen efter at du har fået den indløst i dit pengeinstitut. Når det som her sker 2 måneder efter at du har fået indløst checken i dit eget PI, er det tydeligvis for sent.

    Sædvanligvis kan indløser disponere over beløbet fra den indløste check allerede når det er indsat på hans konto. Hvis banken ikke vurderer, at indløser kan tilbagebetale checkbeløbet hvis checken senere skulle vise sig at være dækningsløs, falsk eller fordi indløsningen kan afvises på andet grundlag, vil man IKKE tillade indløser at disponere over beløbet før man er sikker på, at checken ikke længere kan returneres pga manglende dækning eller tilbagekaldelse. At checken senere måtte vise sig at være falsk kan man ikke gardere sig imod, da der kan gå lang tid inden kontoens indehaver opdager den falske check. Nordea kan IKKE se, om en check trukket på et andet PI er spærret eller uden dækning.

    I øvrigt er dine oplysninger noget misvisende. Et sted oplyser du, at pengene ikke gik ind med det samme og at du derfor gik ud fra, at banken clearede checken før den var til din rådighed. Andre steder oplyser du, at checken gik ind på din konto og at beløbet over de næste ca. 2 måneder blev brugt af dig. Du oplyser også, at DONG har spærret checken tidligere end 2 måneder efter at du fik den indløst i dit PI.

    Har du i øvrigt klaget til banken som du blev tilrådet?

    Har du fået et beløb fra DONG som ved en fejl er større end det rigtige, har du naturligvis IKKE lov til at beholde det overskydende og fejlagtigt betalte beløb, som DONG naturligvis vil kræve at du tilbagebetaler og det ændrer evt. fejl fra bankernes side ikke på.. Sagen er derfor sandsynligvis endt som den burde. HVIS der er noget som er forkert i forløbet, er det sandsynligvis hævningen af checkbeløbet på din konto 2 måneder efter at beløbet blev indsat,, med den begrundelse at udsteder DONG havde tilbagekaldt checken, hvilket som allerede oplyst er i strid med checklovens regler.

    Men da pengeinstitutterne har opsagt checkindløsningsaftalen fra udgangen af 2016 vil der snart ikke længere findes indenlandske checks i Danmark og så har dit spørgsmål kun historisk interesse.

    #224342
    NNSSForfatter

    Altså jeg har skrevet det som er sket. Hvorfor skulle jeg bruge så meget tid og kræfter på at lyve? Jeg skrev herinde for svar ikke opmærksomhed.

    Og ja der gik et par dage før pengene gik ind, som vidst er alm procedure når man indsætter en check. Jeg troede at banken brugte de dage til at cleare men åbenbart ikke.

    Og nej jeg har ikke styr på lovgivningen. Jeg kan godt se at det som er sket er underligt og bliver bekræftet i det herinde, men når banken så alligevel gør sådan og slipper afsted med det er det jo lidt modsigende.

    Men vil slutte af med at sige at hvis du ikke tror mig må du selv om. Det må være op til dig selv, jeg har ikke brug for at du skal tro på mig.

    Fordi man er ude for noget usædvanligt betyder ikke nødvendigvis at man lyver!

    Hvis jeg kan finde brevet om tilbagekaldelse skal du være velkommen til at se det.

    #224344
    NNSSForfatter

    Og jeg forstår egentlig ikke hvad det egentlig er der er så forvirrende og modsigende?

    Jeg sætter checken ind, efter et par dage var beløbet til rådighed på kontoen i ca 2 mdr hvorefter de igen hæver beløbet + 300kr med den begrundelse at checken var spærret.

    #224388
    peter holm larsenForfatter

    Det der sandsynligvis er sket hvis jeg skal gætte, er at du har indsat din check på din konto, men at checken ved en fejl er blevet forputtet og dermed ikke blevet hævet på DONG’s konto eller checken ved en fejl er blevet hævet på en anden virksomheds bankkonto.

    I mellemtiden har Dong spærret checken – og da din bank så præsenterer checken for DONG’s bank kan den ikke indløses.

    Det sker nogle få gange – alle kan lave fejl. Jeg har været ude for at en check vi sendt ikke var hævet efter knap 3 mdr. selv om modtager havde fået beløbet indsat. Har også prøvet at en check der ikke var vores blev hævet på vores konto ved en fejl. Så der er fejlmuligheder hvor der indgår mennesker.

    #224390
    NNSSForfatter

    Ja det må helt klart være en fejl et eller andet sted i systemet.

    Jeg har bare ikke så meget med checks at gøre, så tanken om dette måske var normal praksis chokerede mig bare.

    Men det er jo helt sikkert ikke “normalt" men nok en fejl som du også skriver.

Viser 10 indlæg - 16 til 25 (af 25 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.