Krig på indlånsrente

  • This topic has 22 stemmer and 69 svar.
Viser 15 indlæg - 46 til 60 (af 70 i alt)
  • Indlæg
  • #110538
    Anonym

    Rentesatsen hos Northern Rock er variabel, så der er ingen grund til at de skal have bøvlet med kunder der lukker een konto og flytter til en anden. Jeg tror alle automatisk får den nye rente.

    #110540
    Anonym

    Det tvivler jeg på er tilfældet.

    Enten er ændringen bare ikke trådt i kraft endnu eller også er kontooplysningerne ikke blevet opdateret til det korrekte.

    Mvh

    Michael

    #110542
    fk2001

    Hvis man går ind under “opret konto” står der at pga. tekniske årsager så viser renten kun 4,25% men man får 4,75% fra i dag.

    Det svare selvfølgelig ikke på ?et om at eksisterende kunder ikke får 4,75%, men jeg tvivler sq på de vil lade kunderne i stikken på denne måde. Deres nuværende kunder har været meget hurtigt til at skifte bank. Lige så hurtigt vil det gå den anden vej, hvis man “føler” sig snydt.

    #110544
    Anonym

    Okay, jeg melder tilbage på mandag, om rentetilskrivningen er ændret for en eksisterende kunde.

    #110546
    Anonym

    Jeg har lige modtaget denne mail fra Nothern rock:

    Vi har hævet renten på din opsparingskonto

    Godt nyt! Efter Nationalbankens meddelelse om at hæve renten med 0,25 % til 3,75 %, har vi hævet renten på opsparingskontoen med 0,50 % til en markedsledende rente på 4,75 % p.a.. Forhøjelsen gælder fra d. 9. March 2007.

    #110548
    Anonym

    Jeg har også modtaget mailen og kan lige supplere med at de skriver “Satserne i din Netbank opdateres lørdag d. 10 marts.”

    Det er bare kanon med en rente på 4,75 % uden bindinger eller andre dikkedarer.

    #110550
    Anonym

    Imponerende imponerende….

    Men jeg tør dog kun at ha 300.000 kr stående da det er det de kan dække hvis de krakker…

    Er det dumt af mig at være bange på det område?

    #110552
    Anonym

    > Morfar: Vedr. sikkerhed, se indlæg i denne tråd fra fk2001.

    Jeg indskød 250.000 og har også lige fået den glade mail om endnu højere rente.

    #110554
    Anonym

    Det indlæg har jeg læst!

    Der er kun sikkerhed op til 300.000 kr.

    Men er banken lige så sikker som feks Lån og Spar ank mht risiko for krak?

    #110556
    Anonym

    Der er den samme sikkerhed ved dem som med alle andre danske banker.

    #110558
    fk2001

    Der er kun 100% garanti for de første 300.000 dkr.

    Derefter dækkes de følgende £31.000 (ca. 330.000 dkr med 90%.

    Mht. til hvilke banker der er mest følsomme over for krak er vel dem som giver deres kunder de bedste renter. De har mindre at stå imod med skulle de tabe en masse penge. Men risikoen er jo opvejet med investeringen. F.eks kan ikke alle kunder få kredit i Skandiabanken. Til gængæld kan de kunder der kan, få en bedre rente.

    Jeg har ikke tjekket Northern Rock mht. hvor stabil de er, simpel fordi det er uaktuelt for mig med den garanti der er.

    #110562
    Anonym

    Hej morfar

    Du behøver ikke at være bange. Northern Rocks sikring er faktisk bedre end den, de danske regler foreskriver. De lever nemlig op til både danske og britiske regler. Med den nuværende kurs på pund betyder det, at den øvre grænse for, hvad du får refunderet ved krak er højere end i alle danske banker. Så medmindre dine spareskillinger er placeret et helt andet sted med endnu bedre sikringsregler end de danske og især de britiske, så er det mere farligt for dig (og i hvert fald i forhold til et rent dansk pengeinstitut som L&S). I øvrigt har jeg svært ved at forestille mig, at Storbritaniens syvende- eller ottendestørste bank er mindre solid end danske småbanker.

    Endelig skal du være opmærksom på, at Northern Rock faktisk garanterer dig en forrentning, der mindst er lig Nationalbankens diskontorente frem 2010 (den er i øjeblikket 4,0), og det er der ingen danske banker, der tilbyder. Så jeg har meget svært ved at se, at der skulle være nogen risici, der er større i Northern Rock end i rent danske banker.

    Selv om ovenstående er faktuelt, må jeg indrømme, at jeg ligesom knockel er blevet endnu mere glad for Northern Rock, efter jeg fik en mail om, at min eksisterende opsparing på 125k selvfølgelig også bliver forrentet med 4,75. Så gør som os andre, og opdrag ‘med fødderne’ de danske banker til at tilbyde deres kunder noget ordentligt i stedet for kun at maksimere deres egen profit.

    #110598
    Anonym

    Hvordan er Northern Rock’s netbank? Er den brugervenlig?

    Er nogen bekendt med om bankens kontor på Rådhuspladsen er åben for kunder?

    #110604
    Anonym

    Jeg synes Northern Rocks netbank er lige ud af landevejen. Så vidt jeg kan se kører de på BEC så den ligner til dels andre banker jeg kender der kører på BEC system. Jeg vil dog sige at Northern Rocks har flere renteoplysninger end de andre netbanker jeg kender.

    Da jeg bor i Jylland og ikke har været i København siden de åbnede ved jeg ikke noget om den side af sagen, og har heller ikke haft brug for at komme der.

    #110606
    Anonym

    Tja, jeg har selv privat været ‘BEC-kunde’ lige siden jeg for et tidskrift beskrev det nye fænomen homebanking og anmeldte 5 bankers systemer. Lige netop på information om renteniveau er der kommet en meget kraftig udvidelse i BEC’s systemer da de lavede den store ændring medio 2006. Om Northern Rock har flere rente oplysninger end andre kan jeg ikke sige, men BEC generelt har flere renteoplysninger end de plejer. Jeg kan ikke forestille mig hvilket yderligere behov jeg skulle have end det jeg får nu (MaxBank – osse BEC)

Viser 15 indlæg - 46 til 60 (af 70 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.