Banker vil ikke finansiere boliger under en ½ million

Svar
  • This topic has 10 stemmer and 23 svar.
Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 24 i alt)
  • Anonym
    Forfatter
    Indlæg
  • #93405
    Anonym

    Tænk hvis du en dag stod ved kassen i Bilka, og de så sagde: Du skal købe for minimum 5000 kroner, ellers kan du ikke handle her.

    #192650
    test

    Påstand?

    #192652
    Anonym

    Det er vel sådan set meget forståeligt, hvis en bank ikke vil finansiere boliger i et udkantsområde, hvor der er et kæmpe udbud af boliger og næsten ingen købere.

    Hvis man giver et lån til en bolig, som man på forhånd ved med stor sikkerhed ikke kan sælges igen, så er der reelt tale om et blanco lån til 500.000 kr.

    Jeg forstår godt pengeinstitutterne er tilbageholdene med at yde så store blancolån.

    #192654
    Anonym

    Jeg kan såmænd også godt forstå bankerne’s holdning, men omvendt kan jeg også se flere problemer i det. Hvis man kun kan få lov at låne til husene i byerne så sker der jo heller ingen udvikling uden for byerne, faktisk er man med til at dræbe den.

    Man affolker så land områderne og tvinger folk ind i byerne, hvor vi så bliver flere og flere der må klumpe sig sammen. Det ses mange steder i udlandet ja, men en af de ting jeg netop godt kan lide ved lille Danmark er at vi har mere plads omkring os.

    Og er det nu egentligt lig med et blanco lån, blot fordi man låner penge til en der gerne vil bo uden for byen? Det kan vel tænkes, at nogle af dem rent faktisk kan og vil betale deres lån tilbage? Blot fordi man har fået den tossede ide, at man gerne vil have frisk luft og masser af plads omkring sig til billige penge behøver man vel ikke at være en der går konkurs?

    Umiddelbart vil jeg vove at påstå, at det var bedre om bankerne og kreditforeningerne i stedet for at nægte lån vedtog, at man ved de helt billige huse, som er svære at sælge igen, kun kan få et fastforrentet lån med afdrag. Dermed betaler folk jo af på boligerne med det sammme.

    #192714
    HalliHallo

    Mon dog ikke Brian har fået afslag på at låne p.g.a. en dårlig økonomi, det vil jeg næsten antage.

    For banker låner da penge ud til andelslejligheder og sommerhuse, der koster under 500.000 kr., og med garanti også til huse, hvis økonomien er i orden.

    Nu ved jeg ikke om Realkreditinstitutterne nu om dage giver så små lån, men i givet fald vil omkostningerne så forholdmæssigt være højere end ved et stort lån, så det sikkert ikke kan betale sig. Går jeg ud fra i hvert fald uden at vide det.

    Men en generel påstand om at banker ikke giver lån til boliger u/0,5 mill tror jeg ikke på. Hvis det forholder sig således må det jo nødvendigvis fremgå af deres vilkår.

    #192720
    Anonym

    Det her er et oplæg til en principiel diskussion om hvorvidt banker overhovedet burde have lov til at nægte handel med folk, alene ud fra en intern forretnings regel.

    Ideen er jo naturligvis, at bankerne ikke ønsker prisfald på huse! Men det har de, ifølge konkurrence lovgivningen, under ingen omstændigheder ret til at modarbejde . Og derfor fremgår det naturligvis heller ikke af deres vilkår, da det er klart ulovligt.

    #192722
    Bangee

    EN privat virksomhed bestemmer vel selv til hvem og hvad de vil låne penge ud til ??

    #192724
    Anonym

    Bestemmer Bilka selv hvem de vil handle med?

    Næh det gør de ikke, fordi det er diskrimination, hvilket faktisk er ulovligt.

    Gør Banker så?

    #192726
    Anonym

    Du har krav på en løn og nemkonto – og hvis banken afviser dig der er det også ulovligt. Men de bestemmer nu selv om de vil låne dig penge til noget du ikke selv har pengene til. På samme måde bestemmer Bilka jo også om de vil lade dig købe deres produkter på afbetaling.

    Men når det er sagt er jeg nu enig i at hvis økonomien er i orden bør du have lov til at købe selvom boligen er billig og beliggende i udkantsdanmark – se min første indlæg.

    #192728
    Mr R

    Banker har heller ikke regler i mod at belåne ejendomme under 500.000 kr. Det er realkreditten der har det.

    #192744
    test

    Omkostninger ved et kredit foreninges lån er jo relativt store. Kan det i det heletaget betaling sig at lave er lån på 400.000 kr i forhold til et bank lån?

    #192746
    Anonym

    Hej Brian.

    Jo, der er rig mulighed for at belåne en ejendom under fx. 500.000 kroner overalt i Danmark. Men finansieringsselskaberne oplever øgede tab i dette boligsegment. Dette er med baggrund i, at denne type af ejendomme opnår en meget lav pris på tvangsauktioner eller på det frie marked, og at ligge tiderne er utrolig lange ved salg gennem en ejendomsmægler. Mange steder i landet er realiteten desværre, at huse er næste usælgelige i øjeblikket. Dette giver så igen en lang række problematikker, som vi ser i vores yderområder.

    For at kunne belåne en ejendom til fx 400.000 kroner stilles der skærpede krav til købernes økonomi. Det vil sige, at rådighedsbeløbet for køber som et minimum skal opfylde långivers minimums krav, og gerne mere. Køber skal som udgangspunkt have en god stabil indtægt, og der skal på alle måder være ”ro” omkring den økonomiske formåen.
    Hertil kommer, at forholdet imellem indtægt og gæld (Kaldet gearing eller gældsfaktor) ikke må være særlig høj. Her kigges på al gæld, det vil sige realkredit, bank og alle andre finansieringskilder. Og der kigges også mere kritisk på, hvis køber fx har forbrugsgæld, eller gæld som ikke er anvendt til køb af aktiver eller studierelateret.
    Endvidere skal ejendommen vurderes, og ejendommen skal fremtræde i præsentabel og god stand. Det vil sige, at en ejendom i meget dårlig byggeteknisk stand ikke vil kunne belånes. (Typisk hvis ejendommen er dårlig vedligeholdt, dårligt tag, større fugtproblemer, meget nedslidt indvendigt)

    Der ydes som hovedregel ikke afdragsfrihed i denne type af ejendomme. Men der kan etableres realkreditlån over 30 år og boliglån, som regel op til 90 % af købsprisen. Den resterende købssum, inklusiv omkostninger, skal køber selv komme med.
    Min erfaring er, at ejendommene som hovedregel bliver godkendt til belåning, men at der gives en del afslag, da mange købere i dette segment ikke lever op til disse skærpede økonomiske krav.

    Håber at dette kan hjælpe dig lidt.

    Generelt om debatten på mybanker: Ja, jeg er ansat hos et pengeinstitut. Følger ofte debatten herinde, og er tit lamslået over alle de useriøse debatindlæg der præsenteres, og hvor ofte brugere ”hijacker” indlæg, så spørgerens henvendelse slet ikke bliver besvaret.

    #192758
    Anonym

    Det er et paradoks at de billigste huse er de mest uopnåelige. Det har noget at gøre med alle landdistrikter er udsultet i forhold til de store byer. Når de fleste ikke kan få et arbejde til en anstændig løn, er der færre som har mulighed for at bo i yderområderne, hvilket sænker værdierne på boliger voldsomt i de områder og dermed også muligheden for belåning.

    Det er vel politikerne som ikke opgaven voksen. I stedet for at gøre det attraktivt at bo og arbejde i hele landet, vil de centralisere. Vi skal åbenbart tvinges til at flytte ind til beton og forstadskvarterer.

    Man bør lovgive på det område, så realkreditten tvinges til at behandle folk ens, uanset hvor de vil bo.

    #192760
    test

    Argument er skævt og forkert. Hvis du køber et hus til 2,5 millioner hvor meget kan du så ikke finansiere med realkredit? Er det så også forkert?

    At købe et hus til 500.000 kr er da ikke uopnåeligt for folk der kan kredit godkendes til at købe huset.

    #192764
    Anonym

    Så det finansmanden siger her på en meget indviklet måde er, at man i praksis kreditvurderes på samme måde som hvis man skulle have et blanco lån på 500.000 kr.

    Til Tjep, nej jeg synes ikke man lovgivningsmæssigt skal forpligte Realkreditinstitutterne til at tage nogle tab i yderområderne, som finansieres med prisstigninger i de gode boligområder. Den omfordeling der skal være i Danmark bør ske via skattesystemet.

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 24 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.