Regeringen vil lægge loft over udlånsrenten?

Viser 15 indlæg - 31 til 45 (af 45 i alt)
  • Indlæg
  • #185234
    testForfatter

    Vedr. Guds eget land er en af de glemt faktorer i krisen at det faktisk var Clintons krav pm letter adgang til huslån der var en af de tidlige faktorer i krise. Forudsætning om at statslige kontrol er bedre ind markeds kontrol er lige så forkert som det modsatte.
    Sandheden er som altid den rigtig balance.

    kvik lånsmarkedet er så kraftigt reguleret at man faktisk bør overveje et forbud istedet for en yderlige regulering. Et rente loft kan muligvis sælges politiske da det virker som løfte om billigere lån, men i praksis vil det nok bare føre til færre lån.

    Og euroman28 statsbanker høre jeg vel ikke dig plædere for?

    Personligt ser jeg ikke ned på dem der tager forbrugslån men jeg fast holder at det er en dyr, dum og uholdbare måde at købe på. Det svare jo til at betale en overpris på sit forbrug på over 20%. Vask ved dine forældre når du flytter hjemme fra og spar op til den første vaske maskine. Udskyd dit køb af forbrugsgoder og spare f.eks. de første 10 ud af 12 afdrag på stereosnlæget op. Så kan du købe det kontakt.

    #185242
    AnonymForfatter

    VKR regeringen gik af i 1971 – check historiebøgerne
    Renteloftet vil naturligvis ikke have tilbagevirkende kraft, eller gælde for gamle aftaler.

    #185248
    testForfatter

    Hej Peter jeg mener som sagt at din underliggende præmisse om at et rente loft vil medføre billigere lån er forkert. Det vil efter min mening bare føre til fære lån. Kunne du uddybe lidt nærmere hvordan og hvorfor du mere at der skal være et rente loft?

    Såvidt jeg forstår det er de i dagspressen nævnte rente satser på maks 15pct i åop hvilket jo i praksis vil forbyde de små kviklån altså at der faktisk ikke længere må tages oprettelses omkostninger for lån. F.eks. Indgår det PBS gebyr mange benzin selskaber er begyndt at opkræve i åop.

    En grænse på 15 vil i praksis forbyde alle et årlige lån under 2000 kr selv med en årlig rente sats på nul hvis stiftelses omkostningerne er 300 kroner.

    Faktisk tro jeg at et rente loft på 15 pct åop vil få rigtigt mange låne udbydere til at trække sig. Det var satsen der var nævnt i 2009 da der i følge mine historie bøger var dengang forbruger rådet havde en holdning

    #185300
    MichaelForfatter

    Der er altid alternativer til idiotlån hos Sleasy og andre steder:

    1) Køb brugt (og billigt)
    2) Spar op

    Man kan sagtens finde en brugt vaskemaskine for 4-500 kr. og hvis man har råd til at betale Peter overpris (typisk mere end 2X varens kontantpris) så har man sandelig også råd til at betale 4-500 kr. her og nu. Og skulle det så være et problem at finde de par hundredekronesedler så må man jo ty til vaskeriet i en kort periode – eller vaske hos familie/venner/bekendte.

    #185302
    MichaelForfatter

    Jeg er sandelig heller ikke tilhænger af det kæmpe fradragshelvede vi har i dag. Ikke desto mindre er visse former for fradrag en gevinst for samfundet:

    Kørselsfradrag gør det lempeligere at køre længere efter arbejde dvs. man får et mere fleksibelt arbejdsmarked.

    Beskæftigelsesfradrag gør det mere attraktivt at gå fra passiv forsøgelse til en arbejdsindkomst.

    Ikke at det er perfekt skruet sammen, men lige præcis fradrag for forbrugslånsrenter har jeg virkelig svært ved at se samfundsgevinsten i. Det er da meningsløst at staten subsidierer forbrug for penge man ikke har og som der ingen sikkerhed er for!

    #185306
    AnonymForfatter

    Jeg er ret ligeglad med om nogle bliver arbejdsløse, hvis deres arbejder kun opretholdes på andres ulykke og mangle økonomiske sans.

    Danmark har ikke råd til, kunstigt at opretholde dårlige arbejdspladser.

    #185308
    AnonymForfatter

    “Kørselsfradrag gør det lempeligere at køre længere efter arbejde dvs. man får et mere fleksibelt arbejdsmarked.”

    Så bør man heller ikke stoppe samme fleksible arbejdsmarked, men betalingsringe, høje parkeringsafgifter og andet som hæmmer samme (inkl. høj udgifter til offentlig transport).

    “Beskæftigelsesfradrag gør det mere attraktivt at gå fra passiv forsøgelse til en arbejdsindkomst.”

    Udemærker, men det vigtigste ved at tage et ikke højtlønnet job, er at min mister en række tilskud uden at lønnen nødvendigvis overkompenserer for det, derfor er det ikke nok at se på fradrag for at det nødvendigvis er nok til at gøre en forskel.
    Man er også nød til at se på det samlede resultat, både med fradrag, tilskud (bolig og daginstitutioner) mv..

    “Ikke at det er perfekt skruet sammen, men lige præcis fradrag for forbrugslånsrenter har jeg virkelig svært ved at se samfundsgevinsten i. Det er da meningsløst at staten subsidierer forbrug for penge man ikke har og som der ingen sikkerhed er for!”

    Det giver heller ikke meningen at staten skal subsidierer lån til hus, bil, båd eller anden gæld. Det brude på sigt laves om, dog gradvist af hensyn til dem som har lagt budget ud fra de nuværende regler.

    Vi bør bevæge os væk fra systemet med at låne os til alt ting, her og nu, over kommer tilbage til opsparingsprincippet.

    #185310
    MichaelForfatter

    @Molan

    Jeg kunne ikke være mere enig

    #185322
    AnonymForfatter

    Fradragenes værdi bliver da heldigvis kraftigt forringede.

    Frem mod 2019 bliver værdien af rentefradraget sænket fra ca. 33% til 25% for den del af gælden, som er højere end 100.000 kr.

    Det snedige omlægningen er, at grænsen er fastlåst i nominelle priser, dvs. at fradragenes reelle værdi udhules hvert år af inflationen.

    #185360
    MichaelForfatter

    @GP

    Jeg synes nu ikke at en nedsættelse af fradraget fra 33% -> 25% for renteudgifter > 50K (eller 100K for et par som du selv nævner) er nogen voldsom forringelse. Har man store renteudgifter på 200K årligt så betyder det en ekstraregning på 8000 kr. når ændringen er fuldt indfaset.

    Har man råd til at betale 200K – svarende til en realkreditgæld på ca. 5 mio kr med et fastforrentet lån – i renter hvert år så betyder 8000 kr. nok ikke det helt store.

    #185364
    AnonymForfatter

    Det er jeg meget enig i Michael, ikke mindst i lyset af merprovenuet anvendes til at sænke skatte på arbejde.

    #185396
    testForfatter

    Spørgsmålet er jo ikke om den der har de høje rente udgifter har råd til at betale den ændrede rente fradragsret eller ej. Spørgsmålet er hvilken fordeling vi ønsker i vores samfund mellem ” beskatningen” på det at bo til leje og det at eje sin bolig. Hvis reduktionen rente readaragsret havde været ledsaget af andre lettelser til bolig ejer eller løn modtagere mener jeg det havde passet bedre til hvad jeg synes vi burde ændre i samfundet.

    Vi skal vel ikke kun ændre ud fra hvad folk har råd til?

    #185422
    AnonymForfatter

    Det er jo en politisk holdning, hvor meget omfordeling man ønsker og hvem denne omfordeling skal ske imellem.

    Personligt ønsker jeg omfordeling til egentlig fattigdom afskaffes, og dernæst må enhver klare sit.

    Så ønsker jeg visse gratis fælles goder eks. skoler, hospitaler/læger/tandlæger, politi og brandvæsen, vejnet/infrastruktur.

    Jeg ønsker ikke fællesdrift af personlige præference bestemte ting, så som sport, kunst og kultur.

    Jeg ønske en slags minimal socialist stat, hvor den er socialistisk nok til at folk ikke sulter eller bor i pakkasser, men også minimal udover det nødvendige. Så folk selv må tage ansvar og selv betaler prisen for deres egen handlinger i steder for at dække sig indunder fællesskabet.

    Kollektivdækning fratager folk ansvarsfølelsen, og bør derfor bruges minimalt – men det er jo som sagt en politisk holdning.

    #185446
    testForfatter

    Det kan jeg slet ikke være uening i hvis det betyder a ydelserne man kan modtage i dag er rigeligt høje. Jeg er heller ikke som sådan uening i nedtrapning af rente fradrags ret men mener bolig skatten skal følge med ned af

    #185448
    AnonymForfatter

    Det er klar at rentefradrags retten og boligskatten følges ad, ellers hæger det jo ikke sammen.

    Mange at de ydelserne man kan modtage i dag er enten for høje eller for lave. Det er derfor jeg ønsker gratis ydelser, hvis man eks. har gratis tandlæge og medicin, så betyder det også at der ikke behøves at tages højde for det til SU, dagpenge, bistand og folkepension.

    Hvis de unge som studere kunne få en gratis studie bolig, bøger og PC stillet til rådighed, samt en madordning og vaskeordning, så kunne man måske helt undvære SU’en.

    Hvis folk så vil drikke og feste i weekenden, ryge cigaretter eller på tage på ungdomsrejse så kan de tjene penge selv. Samme gælder hvis folk er arbejdsløse og stærkt alkoholiseret, hvorfor ikke have nogle boliger med mad og vaskeordninger til folk som alligevel tydeligvis ikke evner at administrere deres eget liv og økonomi.

    Men det er naturligvis en politisk ukorrekt holdning jeg har, jeg vil jo fratager deres frihed (til at fucke deres liv op på andres bekostning) til at bestemme selv.

    Mere ansvar til indvierne selv om eget liv, og hvis folk absolut vil ødelægge deres eget liv, så lad være med at sende regningen til os andre. Hjælp dem som vil hjælpes og som trænger til hjælp. Men som ikke vil eller evner at styre det selv, burde så nok heller ikke få lov til at styre det selv, igen på andres bekostning.

Viser 15 indlæg - 31 til 45 (af 45 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.