Boliglån på dagpenge

  • This topic has 4 stemmer and 9 svar.
Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 10 i alt)
  • Anonym
    Forfatter
    Indlæg
  • #92598
    Anonym

    Er der nogle der har et godt på om/hvor/hvordan man kan låne penge – til en rimelig rente – til boligkøb, når man er på dagpenge.
    Jeg har ca. 17000 kr. udbetalt brutto / mdr – svarende til ca. 205.000 kr. / året.
    Ejendommen jeg kigger på koster 1,3 mio. kr.
    Jeg stiller selv med de 600.000 kr. i udbetaling. Jeg har altså

    #178164
    Anonym

    Det tvivler jeg meget på du vil kunne få nogle banker til. Du har selvfølgelig den 600.000 og det er jo en stor del af lejl. pris. men du skal alligevel ud og låne 700.000 tvivler på at banken vil synes dit rådighedsbeløb vil være stort nok, til at de tør låne dig det. Specielt ikke med den arbejdssituation var nuher, hvorlang tid har du tilbage af din dagpengeperiode.

    #178166
    Anonym

    Hej Frank,
    Tak for svaret. Jeg er sikret dagpenge frem til november 2013.
    Mvh. Morten

    #178168
    Anonym

    Altså jeg har lige lånt cirka 700.000 til en lejlighed sammen med min kone, og vores bankmand sagde at han normalt aldrig ville låne ud til to på dagpenge. Det var kun pga. at vi også havde en formue der gjorde at vi fik lov. Det har du så også, men vi er trodsalt også to på dagpenge.

    #178186
    Mor51

    Jeg forstår ærlig talt ikke, at det skal være et problem at låne til køb af en bolig, når man kan betale over 46% kontant. Lånet må da være sikret så rigeligt i boligens friværdi. Så jeg kan ikke forstå, at man skal stå med hatten i hånden og tigge om et lån i den situation.
    Selvfølgelig har købere på dagpenge et problem, hvis de ikke finder beskæftigelse, inden dagpengeperioden udløber. Så bliver de nemlig nødt til at sælge boligen og leve af formuen, for man kan mig bekendt ikke få kontanthjælp, hvis man har en ejerbolig med friværdi. Men det er vel banken (eller kreditforeningen) uvedkommende, for deres penge er jo som sagt sikret.

    #178190
    Opgave

    Jo selvfølgelig kan det være et problem MOR51. Hvad hvis deres rådighedsbeløb fx er 1.000 kr. om måneden når lån mv. er betalt. Så skal de måske bruge 10.000 kr. af deres formue om måneden, blot for at de kan leve. I disse tider kan det være svært at finde job, også før perioden for udbetaling fra a-kasse udløber.

    Det er jo ikke fedt for dem, at skulle bruge deres formue og i værste tilfælde allerede skulle sælge om nogle år, hvis de ikke er kommet i job. Hvis det skal være et hurtigt salg, skal prisen måske 20 % ned, imens de skal låne til terminerne og pludselig står banken ikke med en sikkerhed på 50%, men måske et hus der er 100% belånt. Det her er worst case, men sådan skal bankerne jo se på det, for ellers anklager de jo bare banken for dårlig rådgivning om 2 år…

    #178194
    Anonym

    Rent faktisk så gør banken os faktisk en tjeneste ved at være restrektiv i deres udlåning. Banken hjælper os til ikke at sætte os hårdene end vores økonomi kan bære. Det skal vi faktisk se som god rådgivning, fremfor at det er banken der er besværlig. Nogle gange har de lidt mere forstand på sund økonomi end vi har. 🙂

    #178198
    Mor51

    Tja, måske har I ret. I hvert fald har mange mennesker jo svært ved at overskue/styre deres økonomi.
    Jeg indrømmer også, at jeg ikke har megen forstand på boligfinansiering. Men jeg troede faktisk, at man nærmest havde

    #178200
    Mor51

    “ret” til at låne op til 80% af boligens værdi til en (for tiden)forholdsvis lav rente uden at skulle have sin økonomi endevendt af banken, og at det kun var de sidste 20%, der kunne medføre denne granskning (og høj rente), idet de sidste 20% er lige så risikable som forbrugslån. Men her taler vi om, at køberen lægger en udbetaling på næsten 50%.

    #178202
    Opgave

    Sådan kan man ikke sige. Banken skal altid gennemgå økonomien for at give den bedste rådgivning. Tænk hvis jeg havde 2 mio. kr. tror du så banken ville låne mig 8 mio. kr. til en bolig, til en pris på 10 mio. kr. uden at se på min økonomi. Næppe.
    Jeg kan jo på ingen måde sidde med et lån på 8 mio. kr. selvom jeg kunne komme med en udbetaling på 2 mio. kr. Samme forhold kan du bruge i eksemplet her, selvom beløbene er mindre.

    Man skal også godkendes til at sidde med en fast rente med afdrag, dermed sikrer banken at kunden har råd til at kunne betale på det dyreste lån. Først herefter kan der vælges en af de lave renter. For sagde de ja til at låne 80% uden at se økonomien igennem og renten var ca. 1% på et F1 lån, hvordan mon kundens økonomi så, så ud om 5 år, hvis renten hed 6% og kunden havde samme økonomi. Mit bud er meget sort :o) dermed ville banken også stå med risiko for tab.

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 10 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.