Finn Østrup: afskaf flekslån og afdragsfrihed

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 24 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #92525
    AnonymForfatter

    Hej folkens,

    Jeg vil gerne have jeres kommentarer til den professors betragtninger:

    http://stavnsbundet.dk/2011/12/finn-ostrup-afskaf-flexlan-og-afdragsfrihed/

    Mvh

    #177250
    HalliHalloForfatter

    I princippet er jeg helt enig, men det er der vist ikke flertal for i folketinget i øjeblikket.

    Man kan skrive en helt roman om for og imod, men dette vil jeg overlade til andre.

    #177280
    AnonymForfatter

    Hej Martin

    Jeg er ikke helt sikker på, om du er her for at skabe debat eller for at promovere din hjemmeside, eftersom du altid henviser til den!? Men her er min mening alligevel.

    Jeg er overbevist om, at flekslån og afdragsfrihed har været medvirkende til prisstigninger og boligboblen. Omvendt kan jeg godt forstå, at regeringen ikke vil lukke ned for muligheden på nuværende tidspunkt. Lige så mange, som måske er kommet i urede pga. lånene, er sikkert blevet redet af dem ved arbejdsløshed og lignende. Det ville blot få boligpriserne til at dale yderligere, hvis lånene afskaffes nu. Og jeg tror, at boligboblen var kommet alligevel, omend i et mindre omfang.

    Ligesom med aktier har der aldrig været garanti for værdien af ens hus – man har bare anset det for værende en god og sikker investering. Men det er jo ikke første gang, vi har haft en boligboble. De stakkels boligejere, som professoren taler om, førstegangskøberne og pensionisterne, må enten have hørt om fattigfirserne fra forældre/skole eller gennemlevet perioden.

    Både boligejerne og bankerne har været for grådige og ville ikke gå glip af opsvinget. Og dem af dem, som har været ufornuftige, er også blevet ramt af det helt automatisk.

    #177288
    AnonymForfatter

    Hej,

    Svaret er vel begge dele. Jeg er journaliststuderende og arbejder for tiden på en opgave om teknisk insolvente. Noget af produktionen poster jeg her og andre steder, hvor jeg mener, det kunne have interesse.

    Mvh

    #177294
    AnonymForfatter

    Nu var det ikke direkte Flex og Afdragsfrihed der skabte boligboblen, selvom det var medvirkende til at forstærke den yderligere. Det var på grund af de lave renter på de internationale kapitalmarkeder, som man gik ind og reddede banker m.v med efter IT-Boblen der bristede i 2001. Man ville udskyde tabene, men skabte istedet en ny, og endnu større kreditboble på ejendomsmarkedet. Der var aldrig nogen højkonjunktur. Det hele var for lånte penge.

    Personligt mener jeg ikke afdragsfrihed hører hjemme i Dansk realkredit. Flekslån er fint, sålænge der afdrages og man dermed i højere grad sikrer pantet. Men hvis man kombinerer det med afdragsfrihed, så står man altså med et højrisiko produkt – både for realkreditten og den enkelte ejer der kan få lagt sit liv økonomisk i ruiner på grund af det. Den der med at betale banklånet af.. det er der bare ikke så mange der gør. Det er jo – også – afdragsfrit.

    Det ville måske også være sundt nok, med yderlige fald på boligmarkedet – og højere renter. Japanske tilstande er ikke smarte, hvilket Bernstein også har advaret imod.

    #177296
    testForfatter

    Det er ren politik at give afdragsfrihed og flex skylden for boligboblen

    #177302
    AnonymForfatter

    Jeg er helt enig i at flekslån og afdragsfrihed er en farlig cocktail, især hvis man ikke har den stærkeste økonomi.
    Men jeg er altså helt sikker på, at der er mange fornuftige boligejere med afdragsfrie realkreditlån, som får høvlet en masse af på deres variabelt og højere forrentede boliglån og derved sparer en masse renteudgifter.

    #177306
    AnonymForfatter

    Problemet er i, at “du er sikker på" – men der er ingen tal jeg har set der faktisk understøtter det. Tværtimod stiger bolig gælden i bankerne, og man må jo derfor også konkludere at der ikke bliver betalt mere af, end der bliver lånt ud. Så pengene bliver ikke brugt til afdrag. Det samme gør sig gældende med kreditkort o.lign – den er også stigende. Du kan sikkert finde nogen der gør det på den smarte måde, men jeg er også ret overbevist om, at det er et mindretal efterhånden. (Desværre, må jeg tilføje)

    Men nu har folk jo kun 10 års afdragsfrihed, og derefter 20 års lån med afdrag. Så vil det jo vise sig fra 2013-2017 hvor slemt det står til, når folk ikke får afdragfriheden fornyet fordi de ikke kan overholde belåningsgrænsen i realkreditten længere. (jf de 100.000 nuværende teknisk insolvente + dem som kommer til i det deflationære scenarie jeg tror vi er på vej ind i)

    Så har vi også ny form for stavnsbinding – i byerne istedet for på landet. Folk har ikke råd til at flytte. De positive nyheder: Der er ikke så mange skilsmisser.

    #177312
    AnonymForfatter

    Nu er der nok heller ikke lige så meget nyhedsværdi i de boligejere, som klarer sig godt igennem krisen.

    Selvom boligejere i fremtiden måske ikke har mulighed for at forlænge deres realkreditlån med yderligere 10 års afdragsfrihed, er de ikke tvunget til at følge resten af afviklingsplanen.

    De kan nedskrive deres realkreditlån til de nye 80% af ejendommens værdi og lægge lånet om til 10 nye afdragsfrie år, medmindre der kommer nye regler. Det bliver lidt dyrere, men garanteret ikke uoverskueligt. Selv hvis boligejerne ikke har afviklet ekstraordinært på deres boliglån med besparelsen fra afdragsfriheden, bør boliglånet være blevet lavere i løbet af de 10 år og gøre plads til en vis forhøjelse.

    Ellers kunne boligejerne også gøre deres boliglån afdragsfrie, når nu der er afvikling på realkreditlånet eller lægge deres realkreditlån om til et nyt realkreditlån med nye 30 års løbetid med afdrag (det plejer ikke at være noget problem ved rene låneomlægninger uden afdragsfrihed i sammen realkreditinstitut, at restgælden på lånet overstiger 80% af belåningsværdien).

    Vi er enige i at folk kan blive stavnsbundet til deres bolig og en ægtefælle/samlever, som mange i forvejen er. Men jeg tror ikke folk bliver nødt til at gå fra hus og hjem, fordi deres afdragsfrihed udløber.

    #177314
    testForfatter

    En point som jeg synes mangler i den her debat er hvorfor skal vi lovgive om det?. Er det for at beskytte de det ikke kan styre det selv, kredit giveren eller samfundet?
    Hvis vi vil beskytte dem der ikke kan selv sku vi heller forbyde forbrugslån. Samfundet tja boligboblen blev altså ikke skabt af disse produkter og vi har også set store udsving i boligpriser før, men det ville da være mærkeligt hvis vi blev mindre forgældede nu på prisen på vores pant falder. Og mon ikke kredit giveren som Nykredit kan ta vare på sig selv?

    Så hvorfor sku disse lån afskaffes?

    #177340
    AnonymForfatter

    Test.. det er egentligt meget simpelt. Du tager den ekstremt høje risiko på alle andres vegne, herunder landets som kommer til at stå med regningen. Ligesom “Flex redningen i 2008".

    #177348
    AnonymForfatter

    Er det ikke altid for at beskytte samfundet?

    Om Nykredit skal det lige siges, at de for nylig har hævet bidragssatsen på deres realkreditlån (dog som mange af de andre) samt været ude og sige at de fremover vil begrænse adgangen til afdragsfrihed kombineret med varriabelt forrentede realkreditlån.

    Måske behøver vi slet ikke lovgivning på området. Når realkreditinstitutterne kan “føle konsekvenserne" lægger de formentlig kursen om og strammer op. Jeg er dog forsat for afdragsfrihed.

    #177350
    AnonymForfatter

    Jeg er heller ikke bekymret for Nykredit, de skal nok tilpasse sig, selvom deres forretning bliver knapt så overskudsgivende. Men spørg dig selv.. hvad sker der når renten kommer op på de normale 5%? Det var NORMALEN for flekslån før 2001.

    Så kommer der tab i værdierne, skal jeg hilse og sige, imens livremmen skal spændes ind. Det er en firdobling af ydelsen på afdragsfrie lån. Og det kan virkeligt sætte skub i tvangsauktionerne fordi folk er vant til det absurd lave renteniveau og deraf følgende høje priser. Samtidigt vil realkredit og banker bløde med deres sdo’er da de skal stille med den ekstra kapital. Hvis nogen falder på grund af det, hvem betaler så? Staten. Alle andre.

    Derfor afdragsfrihed er blæst i låget, hvad man gør som privat menneske og hvordan man nu tager sine risici/chancer og går konkurs eller scorer kassen på det er såvidt en privat sag. Men ikke på resten af samfundets bekostning, så er det bare ikke ok længere.

    Uanset om markedet tilpasser sig, så mener jeg der skal en meget strammere og hårdere regulering på de finansielle markeder, herunder boligmarkedet fordi det show her skal aldrig gentage sig. De private har vist, at de ikke kan styre sig selv – jf. bankpakker osv. hvor staterne skal garantere for private tab og en befolkning af lemmings der køber og sælger for dyrt.

    #177352
    AnonymForfatter

    Jeg er en af de få, som har et almindeligt obligationslån med afdrag. En gammeldags type. Af den grund hilser jeg initiativet fra Nykredit (og de andre kreditinstitutter) velkomment. Det er på tide at vi får bremset afdragsfrie lån som har pustet boligpriserne op til urealitiske højder.

    Og jeg håber fandme ikke, at regeringen på et tidspunkt skal hjælpe boligejere med den type lån, når renterne begynder at stige igen. Så vil vi som benytter gammeldags lån føle os snydt så vandet driver.

    Derfor YES til at afdragsfriheden bliver gradvis udfaset!

    #177354
    MichaelForfatter

    Det er et par argumenter man ofte hører i debatten om flekslån og grundlæggende er det noget sludder. For det første har regeringen aldrig hjulpet flekslånere med at holde renterne nede. Det du tænker på er ændringen i pensionsselskabernes soliditetsregler ved årsskiftet 2008/2009. På det tidspunkt var selskaberne grunden finanskrisen og aktiefaldene tvunget til at sælge ud af deres (iøvrigt sikre) realkreditobligationer for at kunne overholde deres lovmæssige krav til soliditet. Dette massesalg gav naturligvis kursfald og deraf følgende rentestigninger og pensionskasserne var selv ude at bede om at loven blev ændret. Loven blev IKKE ændret af hensyn til flekslånerne!

    Hvad dit personlige fastforrentede lån angår var du ved lånets optagelse garanteret følgende:

    1) Lånets ydelser er fast i hele lånets løbetid (dog kan bidragssatsen ændres)
    2) Lånet kan altid indfries til kurs 100 ved hver termin

    Er disse 2 løfter blev ændret så du med rette kan føle dig snydt? Nej…

    Hvad du er muggen over er, at flekslånerne over tid har givet dem med fastforrentede lån baghjul mange gange, men det er nu engang spillets regler. Ingen har på noget tidspunkt lovet dig at dit lån skulle være det mest fordelagtige.

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 24 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.