Ynkelige banker

  • This topic has 5 stemmer and 11 svar.
Viser 12 indlæg - 1 til 12 (af 12 i alt)
  • Jyden
    Forfatter
    Indlæg
  • #92181
    Jyden

    “Ynkelige banker” er overskriften på dagens leder i Jyllands Posten (papirudgaven).
    Den omhandler bl.a. hvordan sen samlede banksektor besluttede at undlade at dække indskydernes og de simple kreditores tab ved Fjordbank Mors krak. Den officielle forklaring gik på at det var for byrdefuldt.
    Man lægger nu op til at skulle have udefra og beder om at skatteyderne skal betale regningen. “Den finanssektor, der er landets fremmeste fortaler for markedsøkonomi og kapitalisme med minimal offentlig indblanding”

    Tag lige et par gamle aviser frem fra foråret 2008 eller søg på nettet, hvordan bl.a. Finansrådet, Ander Dam, Jyske Bank og Danske Bank m.fl. opføte sig da Northern Rock lavede aftale med den engelske stat -og hvordan man moppede denne bank ud af landet. Mon ikke man i finanssektoren kunne bide tungen af sig selv efter alle de uhyrlige udtalelser dengang.
    OK , elle kan tage fejl, men så er det vel normalt man kommer med en undskyldning, og det har jeg som tidligere kunde i Northen Rock ikke set noget til. Ikke den minste ydmyghed har man set fra Finansrådets side.
    For få dage siden meddelte man at landmændene bare kunne slå dyrene ned, hvis man ikke kunne betale for foder. Kan vi ikke også bare slå bankerne ned hvis de ikke kan klare sig ?

    #172202
    Krisser

    Banksektoren har dækket alle indskyderes indestående op til 100 000 Euro. Denne grænse er fastsat ved lov, og har bestemt ikke været nogen hemmelighed. Det har heller ikke været nogen hemmelighed, at der i forbindelse med Amagerbankens krak også var indskydere der tabte penge, hvis de havde over 100 000 Euro stående. Alle med over 100 000 Euro er derfor ærlig talt selv ude om hvis de har tabt en del af pengene.

    Hvis banksektoren gik ud og dækkede en konkurrents kunders tab, ville det være grænsende til mandatsvig, da det reelt svarer til frivilligt at smide aktionærernes penge ned i et stort, sort hul.

    #172212
    Anonym

    Jeg har sagt det før :
    Penge som gæld
    http://www.youtube.com/watch?v=vVkFb26u9g8

    #172226
    Anonym

    Man kan også se det fra et samfundsmæssigt perspektiv.

    Hvis bankerne skulle bruge flere af deres midler på at redde yderligere i de nu 2 krakkede banker, vil der være færre penge til at låne videre ud til deres egne kunder, og i sidste ende kan de ende med at krakke. Det vi ser lige nu, kan man frygte er så høje krav, samtidig med at kæmper med nedskrivninger. Jeg syntes princippet om at bankerne skal bedre polstres er korrekt, dog ser jeg det også som en udfordring med lavkonjuktur, og ekstraordninære udgifter til indskyder garanti fonden. Kombinationen med store nedskrivninger, højere krav, funding udfordringer kan vise sig at være en giftig blanding, der gør at endnu flere banker vil falde. Hvis flere banker, vil aktiver tvangsrealiseres, og formindske deres værdi. Således vil ALLE banker være nødsaget til at revurdere deres panter, og komme med nye nedskrivninger, samtidig med at de skal betale en del af tabet i de banker som krakker.
    Jeg forstår godt at enhver bank kæmper deres egen sag, indtil de er HELT igennem krisen, da ingen kan forudse hvad der sker i morgen i branchen. Og således kan en ekstraordninær udgift, som måske ikke er nødvendigt, være med til at vælte endnu flere banker….

    Vi er enige om det er et problem. Men det er samfundsmæssigt problem. Om danskerne skal holde hånden under bankerne gennem staten, eller vi betaler regningen på anden vis er vel det samme. For i sidste ende havner regningen et sted. Og det er ved den alm. dansker. Ligesom de gode tider er kommer ALLE danskere tilgode. Sådan fungere det nu engang.

    Jeg er ikke i tvivl om at vi burde hjælpe bankerne, da det er krumtappen i samfundet. Konsekvenserne af reglerne/udviklingen som det er idag kan vise sig at være uoverskuelige.

    Er det de pressede banker der er skyld i hvor dårligt det går i samfundet, eller er det samfundet/konjukturen der er skyld i det går dårligt i bankerne… Hvad kom først, hønen eller ægget……….

    #172228
    Anonym

    Jeg forstår ganske udemærket behovet for bankpakkerne, men at de overhovedet prøver på at klemme citronen og ikke vil tage noget ansvar for hinanden, banker der hver og en ville være gået konkurs hvis de ikke havde fået staten i ryggen så er det ved at være nok. Det er at prakke regningen for dårligdommene de selv har rodet sig ud i helt over på staten, få dem igennem finansiel stabilitet og blive betalt for at overtage de sunde kunder.

    De klynker om at deres funding bliver dyrere, men gør intet selv for at vise at de faktisk er sunde virksomheder der både er sunde og kreditværdige. Det har en pris at være risikabel, og at staten skal gå ind og garantere for alle de dårlige forretninger i branchen er mildest talt ret arrogant. Det er en fribillet til risikofrihed.

    Men jo, de skal sende regningen videre og hæve deres udlånsrenter. Der skal et sundt finansielt system til for at få funding på gode vilkår, 0.25 eller 0.50% vælter ikke nogen der ikke allerede ligger ned. Med en negativ realrente på flexlånene må man jo kompensere andre steder. Det er fair og det er sundt – selvom det kan gøre ondt at få ryddet op.

    Men, respekt for at Løkke har sagt fra overfor flere bankpakker. Det er jo lige før man får respekt for VK igen, på trods af deres ansvar for krisen med den økonomiske politik der er blevet ført. En ting er at dumme sig, en anden er at lære af sine fejl og rette op. +1 Løkke. Den slags flytter stemmer.

    #172254
    Anonym

    En fri markedsøkonomi burde vel netop indebære, at man lader falde, hvad ikke kan stå. At man lader fjordbank mors krakke, og lader investorerne og indskyderne tabe pengene.

    Det er jo ikke den veldrevne virksomheds opgave et betale for dårligt drevne konkurrenter.

    Tvært imod kan man vel nærmere sige at det er staten, som har lavet lovreguleringen og ført tilsyn med bankerne, som har svigtet deres opgave.

    Det er staten / de europæiske stater, der har lavet nogle alt for dårlige kapitaldækningsregler, som har resulteret i overdreven risikotagning og udlånsgearing hos en række banker. Samtidig er det borgerne/skatteyderne, der har valgt de politikere, der ikke har lavet gode nok regler. Derfor har borgerne et indirekte ansvar for de problemer der er i banksektoren i dag.

    #172256
    Anonym

    Det er fuldstændigt ude i hampen. Staten har intet ansvar for private virksomheder og skal slet ikke gå ind og dække deres funding ubegrænset så de kan lave højrisikable investeringer og tvære tabene af på skatteyderne når det går galt for dem. De kan få ryddet op i branchen istedet og de må hellere komme igang. De har allerede haft 3 år til det, men har ikke flyttet sig en meter fordi staten skulle jo nok .. det gør den så bare ikke. Lidt som dem der får sig et pænt chok når afdragsfriheden på det 30 årige lån udløber og de skal til at betale.

    Det er netop at vise ansvar, ikke at lave flere bankpakker, så markedet kan regulere sig selv istedet for at danmark bliver til en bankejet stat. Borgerne har intet ansvar overfor bankerne, investorerne i dem eller deres aktionærer. De må lave sunde forretninger istedet og det gør de fleste af dem såvidt jeg ved også. At det påvirker deres rating hos kreditbureauerne negativt at det går dårligt hos konkurrenten er bare tough business. Forklar det til ratingbureauet og vis at i er sunde virksomheder med lav til ingen risiko? Eller vent, det kan man vist ikke. Det er der hvor hunden er begravet. Man har ikke statskassen med i sit regnskab længere.

    Bankerne har slet ikke den store samfundsbetydning som de tillægger sig selv, og er ret beset på overførselsindkomst. Det er fint nok, de skulle afdækkes for at hele det finansielle system ikke brød sammen i Danmark, men man vil gerne have dem ud på arbejdsmarkedet igen og blive og forblive de sunde finansielle virksomheder som landet har brug for.

    #172266
    Anonym

    Principielt enig, men…

    En sund bank med sunde kreditprincipper har absolut intet at gøre med det der sker i en usund bank. Hvorfor skal de være med til at dække kreditsvineriet i de rådne banker?

    Hvad jeg påpeger er, at borgerne trods alt har haft indflydelse på hvem der skal være lovgivere, og at lovgiverne har fastlagt dels hvilke kapitaldæknignsregler der skal gælde og dels hvilket banktilsyn der skal køres.

    Hvis nogen skal betale, er borgerne nærmere til det, end de sunde banker, der intet har haft at gøre med kreditsvineriet i Fionia Bank, Roskilde Bank, Amagerbanken, EBH Bank, Løkken Sparekasse osv.

    Bare som eksempel, så kommer Fjordbank Mors til at koste Danske bank 500 mio. kr. Danske Bank har intet haft med Fjordbank Mors at gøre. Banken har ikke kunnet påvirke kreditpolitikken i banken, har ikke kunnet føre tilsyn med banken og har ikke kunne gribe ind hvis man havde mistanke om der var noget galt. Er det så rimeligt at Danske Bank skal finansiere kreditsvineriet i Fjordbank Mors? Det mener jeg faktisk ikke det er! Det er måske nok en pragmatisk løsning ud fra et samfundssyn men rimeligt er det ikke.

    I øvrigt kommer borgerne til at betale for kreditsvineriet under alle omstændigheder. Jyske Bank var de første til at meddele, at de hæver renten 0,25% på alle lån for at finansiere udgifterne til indskydergarantifonden. Sydbank fulgte efter dagen der på.

    Og når ECB formentlig hæver renten 0,25% i morgen, så er det forventeligt at Danske Bank og Nordea vil hæve renten 0,50% og dermed lige som Jyske Bank og Sydbank sende regningen direkte videre til kunderne.

    Sådan fungerer verden altså, hvad enten du kan lide det, eller ej!

    #172272
    Anonym

    En sund bank med sunde kreditprincipper har absolut intet at gøre med det der sker i en usund bank. Hvorfor skal de være med til at dække kreditsvineriet i de rådne banker?

    Du kan stille det omvendte spørgsmål – hvorfor skal staten? De eneste der har interesse i at indskyderne ikke mister penge er reelt bankerne fordi deres funding bliver dyrere, når ratingen ryger. Hvorfor skal staten betale for deres økonomiske interesser? i et frit marked ville alle bankerne også være gået konkurs.

    Og jo, det er som sagt ganske fair at bankerne sender regningen videre. Men det er markedsvilkårene. I et frit marked, ville ingen af bankerne eksistere længere. At Danske Bank skal betale 500 mio har jeg heller ikke ondt af, de afdækker deres egne interesser fordi dyrere funding ville koste mere for dem (de kan jo åbenbart ikke overbevise ratingbureauerne om at de er sunde og sikre) og oveni det så udskød de vist at betale 3 mia i skat. Så de kan jo bare afskrive det der.

    Og nej, verden fungerer ikke som jeg vil have det, men den fungerer heller ikke bare som bankerne vil.

    #172276
    Krisser

    Hvorfor overhoved tale om at nogen skal betale? Det er dem som har mere end 100 000 Euro der har påtaget sig risikoen, og derfor også dem der bør betale. Virksomheder med behov for månedlige betalinger der overstiger 750 000 kroner bør kunne få en driftskredit, og så i stedet placere pengene i kortsigtede obligationer.

    #172324
    Anonym

    Som sagt kan det være ligegyldigt om borgerne skal betale for visse bankers kreditsvineri over skatten eller de i stedet betaler over højere bankrenter.

    Nu ser det ud til sidstnævnte bliver tilfældet.

    Alle banker har nu efterhånden udmeldt rentestigninger på 0,25%-0,50%. Centralbankens sandsynlige renteforhøjelse kommer oveni det beløb.

    #172326
    Anonym

    Det kan det så ret beset ikke. Jeg har ikke personligt lyst til at betale renterne på andre menneskers gæld, og slet ikke den omgang fallenter man holder flydende – det er jo ikke ligefrem frk. jensens kassekredit der er problemet. Selvom det nu er dem det går udover, og hele tiden er gået ud over.

    Men nu er det indtil videre kun banker der har funding problemer der har sat renten betydeligt op. Danske Bank fik jo også en syngende lussing af Finanstilsynet sidst de var på besøg. Nordea ‘overvejer’ men gør det nok ikke. Man ser vist ganske udemærket potentialet for at få flere gode kunder og lade konkurrenten stå tilbage med de dårlige. Udover det ville en ubegrænset indskydergaranti i nogensomhelst form også betyde følgende:

    Bank A har funding problemer. Bank B laver et indskud på 10 mio i et år, og sælger dem samtidig fallent engagement til 100 mio. Man låner dem 100 mio til at betale for det. Så venter man et år, opsiger lånet og trækker indskuddet tilbage. Bank A går fallit. Regning på 100 mio til staten, Bank B griner hele vejen tilbage til direktionen. Man kan endda købe fallitbanken for en slik renset for dårlige engagementer. Glimrende forretning.

    Derfor er det heller ikke en mulighed.

Viser 12 indlæg - 1 til 12 (af 12 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.