Mybanker udvikler sig i forkert retning…

  • This topic has 14 stemmer and 45 svar.
Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 46 i alt)
  • Anonym
    Forfatter
    Indlæg
  • #92174
    Anonym

    Jeg har gennem et stykke tid fulgt med på diverse tråde herinde på Mybanker.

    Jeg bruger Mybanker for at lære noget nyt om økonomi, da min viden er begrænset i forståelsen af de forskellige økonomiske begreber.

    I begyndelsen synes jeg, at tonen var fin og der kom god respons på de spørgsmål, som folk stillede.

    Efterhånden synes jeg det er trist læsning, at folk som sidder inde med spørgsmål, som fylder i deres hverdag skal nedgøres og/eller hagles ned af en håndfuld bedrevidende selvbestaltede økonomer.

    Jeg har en formodning om, at der jævnligt dukker nye brugere op på dette forum, og som derfor ikke kender tråde som er besvaret for flere måneder siden.

    For at genoprette en sober tone overfor andre menneskers problemer (og nej…. jeg tænker ikke kun på spørgsmål vedr. uheldig økonomi) men simpelthen generelt, burde den håndfuld gammelkendte brugere af Mybanker holde igen på tastaturet og slet og ret ikke svare. På den måde gives plads til de nye brugere som kan svare sobert og ordentligt – selvom spørgsmålet skulle være besvaret før.

    Mybanker er et / eller har været et godt sted for os som ikke er en knag til det der med økonomi og forståelsen af den. Behøver vi ødelægge dette gode initiativ til at nedgøre folk? Måske skulle der oprettes et forum for folk, der som minimum har en universitetsgrad og en større forståelse for økonomi?

    Dette indlæg er blot for at gøre opmærksom på, at Mybanker efterhånden er blevet et slagtehus fremfor et udviklende forum.

    Fortsat god søndag.

    #172112
    Redaktionen

    Kære vendelbo

    Først og fremmest tak for dit indlæg, som jeg sagtens kan forstå og gerne vil følge langt hen ad vejen.

    Vi vil i den nærmeste tid være ekstra opmærksomme for at få den gode tone og de relevante indlæg tilbage på rette spor.

    Mange hilsner

    John Norden

    #172208
    Anonym

    Jeg kan kun give Vendelboen ret i den ofte nedladende/arrogante/hadske tone i debatten fra især alle gengangerne – ingen nævnt ingen glemt – jeg håber, der er nogen, der føler sig ramt, de er så bedrevidende, at de tror, de har patent på alle sandheder om de mennesker, der søger råd, fordi de er i knibe økonomisk.

    Det kan rent faktisk ramme os alle fra noget, vi ikke kan forudse bl.a via lovgivning/verden omkring os o.s.v.!

    #172210
    Anonym

    Støtter fulgt op om din holdning, håber at kunne mærke en forbedring efter John og Mybankers indsats.

    #172214
    HalliHallo

    Ditto her: Det er der vist ingen der kan være uenige i….

    Nu er der som bekendt ingen dumme spørgsmål, men kun dumme svar, men af og til undrer man sig alligevel over at nogen brugere kan stille lidt for uintelligente spørgsmål. Mange ting kunne de have fået svar på ved at bruge søgefunktionen eller blot lige “google” engang eller 2 eller for den sags skyld blot lige ringe til banken for f.eks at høre hvor meget de kan købe hus for og dermed få udstedt et boligbevis.

    #172218
    Anonym

    Der er to sider af den sag.

    Jeg synes tit vi ser folk, der har alt for lille indkomst til boligambitionsniveauet eller er havnet i en håbløs stor gæld, det virkelig vil kræve en kraftanstrengelse at komme ud af.

    Alligevel tror mange, at de kan “låne sig til velstand” og et liv i luksus, selv om personen måske sidder med en beskeden lønindkomst eller måske endda lever af offentlige ydelser. Det kan man bare ikke i længden! Det eneste gode råd man kan give mennesker, der er havnet i luksusfælden er som regel, sæt tærring efter nærring og erkende, at der skal gøres en hård indsats for at slippe ud af gælden, eller at man alternativt skal give op, flytte i lejlighed og erkende, at man aldrig kommer til at eje noget af værdi.

    Når man så siger til disse mennesker på en (synes jeg) pæn måde, at:

    1. Du vil med meget stor sandsynlighed ikke kunne kreditgodkendes i noget dansk pengeinstitut.

    2. Du bør sætte tærring efter nærring og få sparet noget mere op, således at du en dag kan få den gode økonomi du drømmer om.

    3. Du bør overveje om ikke du kan tage noget mere arbejde i en periode, for på den måde at komme ud af gælden.

    4. Du bør erkende, at bankenerne ikke er nogen velgørende organisation. De giver kun lånet, hvis de tror du kan betale lånet tilbage og de tror, at der kan tjeneste penge på dig som kunde.

    … så reagerer folk tit meget agressivt!

    Hvad er det lige vi skal bruge Mybanker til?

    Er det til at give råd og vejledning om finansiering og om de faktiske realiteter omkring bankernes långivning, eller skal Mybanker være et gældsforum, hvor gældsramte kan sidde og bekræfte hinanden i hvor synd det er og hvor urimelige pengeinstitutterne er?

    Jeg synes da helt klart Mybanker bør have det første formål.

    #172232
    Redaktionen

    Hej til alle i denne tråd.

    Når der kommer nye brugere ind på debatforummet har de ikke nødvendigvis den erfaring med gamle tråde og søgninger som andre og mere garvede brugere har.

    Derfor beder jeg om forståelse fra jer gamle brugere og debatører og give nogle konstruktive svar selvom det måske har været berørt tidligere i de mere end 5.700 tråde som der ligger.

    Vi vil så kigge på om vi kan give bedre guidelines til nye brugere.

    Til sidst må man nok forvente at det ofte er problemmer, som gør at brugere søger om råd her på debatten.

    Hav en god dag.
    Mybanker.dk

    John Norden

    #172238
    Michael

    Det har du ganske ret i. Google’r man ordene “rki” og “lån” dukker Mybanker op som nr. 2 på listen, så når folk desperat sidder og søger løsninger på deres problemer klokken kvalme så er det jo nemt at tilmelde sig og skrive et indlæg.

    Problemet er blot som GP ganske rigtigt skriver, at der ikke ER den nemme løsning på problemerne som der håbes på. Man kan ikke hverken købe hus med 3-400.000 i minus eller låne uden sikkerhed når man er registreret i RKI og når spørgeren får dette at vide – håndfast, men ikke på en svinsk måde – så bliver vedkommende mopset og så er det at tråden løber af sporet. Det bliver man som mangeårig bruger af sitet træt af og så kan det da godt være at man får skrevet noget som er upassende. Det er blot temmelig trættende at bruge tid på at besvare spørgsmålene på en ordentlig måde hvorefter trådstarter reagerer ved at blive børnefornærmet.

    Men hvorfor spørger folk også herinde om de kan købe hus og låne i banken? Hvorfor dog ikke bare spørge banken selv og få svar på spørgsmålet? Der er alligevel ingen her der kan yde et lån, så det kan jo kun tolkes som et forsøg på at blive bekræftet selvom man dybest set godt ved at økonomien ikke er til huskøb eksempelvis.

    #172244
    Anonym

    Jeg kan godt forstå, det med tiden kan være belastende at se samme type spørgsmål dumpe ind. Løsningen er bare ikke at straffe “de nye spørgende” for “de gamles” spørgsmål. Det vil altid være sådan. Så hellere undlade at sige noget, eller bare svare kort og ikke uddybe. Det gider man jo ikke blive ved med.

    De spørgsmål ang. bank og lån, synes jeg til gengæld ikke der er noget i vejen med.
    For det første er det rart at være så forberedt som mulig INDEN man kontakter banker, ligesom en god blanding af feedback og informationer fra forskellige kilder, giver et bedre billede.
    Bankerne giver ikke altid det rette, mest realistiske billede, da de har andre agendaer. Brugerne på mybanker gør heller ej, da de ikke altid ved nok og der går meget holdning i det (du kan ikke få det lån, og så viser det sig de kan).

    Hvis man fjerner alle muligheder for at spørge om de ting, banken eller andre måske kan svare på, så vil der ikke være noget at snakke om på mybanker. Du kan ALTID finde forsøg på svar andensteds.
    Men nogle foretrækker at få input fra flere kilder. Det synes jeg der skal være plads til, og så må det være “jer” eller “de gamle brugere” der holder tilbage, hvis ikke de har overskuddet til at svare.

    #172248
    test

    Man kan kun debatter noget som man har en mening om. Har man en mening har man også noget i klemme også ryger der en finke af panden i ny og næ.

    Men måske var det en ide at slette rki tråden og den med økonomi centret?

    #172250
    Anonym

    test, så er vi ovre i at snakke om, der er forskel på om et emne bare beder om din holdning, eller om konstruktiv input. Hvis jeg spørger “Hvor kan jeg låne”, er det efter min mening ikke et godt svar at sige “Det er dumt at låne”. Jeg fisker ikke efter din holdning der, men hjælp til at finde lånesteder.

    Det betyder ikke, man må forsøge at skåne trådstarter for at gøre noget dumt, men det gør man på andre måder end ved bare at nedgøre. MAn kan godt svare på spørgsmålet (også med et “ved ikke hvor”) og så slutte af med “men er der ikke andre muligheder, bl.a. blablabla, for måske vil et lån i din situation gøre at blablabla.”

    Det kan siges på så mange måder, men det bliver sjældent sagt ordentligt og bliver i stedet til noget nedladende, hvor man endda glemmer at tage stilling til det oprindelige spørgsmål. Og så er det ikke et særligt sundt, behageligt forum.
    Det lader til at være det, John ønsker at hjælpe med til at skabe.

    #172252
    test

    Det er da i utrolig grad lykkedes dig at misforstå det jeg skriver.

    Men vi kan da godt aftale nogle standard svar.

    Kan jeg låne. Spørg i banke.
    Hvilker lån skal jeg vælge. Få lagt en risko profil i banken og evaluering tilbudene ud fra det.

    Som sagt er en debat uden bare lidt gang i den ikke nogen debat.

    Og hvad kunstruktiv er der at hjælpe en alkoholikere med at finde den billigste flaske?

    Hvis folk vil være fornærmede over et velmment råd om at drikke vand så lad dem da være fornærmede. En debat uden holdninger er ingen debat. En debat skal ha kant

    #172258
    Anonym

    Et forum behøver ikke altid blive brugt til diskussioner. Det kan også være til spørgsmål/svar. Det kan også være for muligheden for en dialog frem og tilbage med uddybende spørgsmål og svar. Ligesom det også kan være netop for at få folks holdninger på banen.

    Det handler bare om at skelne mellem, hvornår det er det ene, andet eller tredje.

    Spørgsmålet “Kan jeg låne” skal ikke tages så bogstaveligt. Der menes jo ofte “Tror I” og /eller er man også fokuseret på det efterfølgende, nemlig hvilke punkter der kan trække ned (så man har mulighed for at ændre, eksempelvis).

    Men det virker bare dumt med det samme og i nedladende, aggressiv tone at diktere, at “det du søger, drømmer om, har spørgsmål til vil aldrig kunne lade sig gøre!”
    Primært fordi, det jo så jævnligt viser sig, at det faktisk godt kunne lade sig gøre. Og så har man talt mere end man har forstand til!

    Derimod synes jeg det er HELT på sin plads at kommentere med, eks. “det ved jeg ikke, men jeg TROR det ikke, FORDI AT…” osv.
    Så er det tydeligt, det er en holdning, det er sagt pænt og man argumentere for, hvad man bygger det på.

    Men der er utallige eksempler på, at den samme holdning bliver sendt afsted i en HELT anden tone.
    Der er endda folk der nægter at tro på, når folk så har fået lånet. Det er så skræmmende, synes jeg.

    Ang. din sammenligning med alkoholiker og flaske, så vil jeg ikke mene den duer helt.
    Der er ingen der siger, du skal hjælpe med at pege mod den billigste flaske/de uhumske lån til RKIere.
    Men du kan da godt informere folk om, hvordan låneprocesserne virker, hvad du tror bankerne ser på (når du underbygger dit svar om, at “nej, tror ikke du kan få det lån der”).

    Og så at stemple folk med spørgsmål om banker og lån som alkoholikere, det er meget malplacerede. Bare fordi man ikke er ekspert på området, eller bare fordi man tager lån ind imellem, er man altså ikke syg eller et ringere menneske end dig selv.
    Tror lidt for let folk får stemplet brugere herinde som “folk der er eller er på vej i RKI og aldrig kommer ud, fordi de ikke VIL forstå økonomi”.

    Og den konklusion bliver truffet for tidligt for ofte af “jer”.

    #172260
    test

    Exel det er jo ikke altid at man kan blive enige, men når man er tyk er det i 100% af tilfælde fordi man forbrænder mindre man ind tager. Når man er alkohol er man det for altid og når man finaciere ens daglige overforbrug med finax lån er uden på en glide bane der ikke kan rettes op med flere lån. Alle tre typer bedrager først og fremmest sig selv.
    Og nej det kan de ikke li at høre, uanset hvordan man siger det

    #172262
    Anonym

    eXeel

    Du har fuldstændig ret i dine indlæg, men som nogle af os forudså er gengangerne på banen igen, igen.

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 46 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.