Burde der ikke være en bagatelgrænse for at kræve årsopgørelse??

Viser 4 indlæg - 16 til 19 (af 19 i alt)
  • Indlæg
  • #166902
    PrasmusForfatter

    Hej Euroman28

    Prøv at se her, for der er flere forhold i en banks eventuelle modvilje eller ønsker omkring din økonomi:

    1) Banken vil ikke tjene noget særligt på at låne dig 5.000kr i 2 måneder, ud over div. gebyrer (som kan være høje nok!). Derfor kan de ikke bruge meget tid på den sag, uden det faktisk giver et tab for dem. Den absolut hurtigste måde de kan checke om du har lån andre steder, er at se om du har trukket renteudgifter fra på din årsopgørelse, det tager sekunder, derfor ønsker de at se den.
    2) Banken kan endvidere undre sig over, at du vil låne penge som du kan betale tilbage 2 måneder efter, så de tænker naturligt : Hvorfor spare han ikke bare selv op. Det gør kun, at de gerne vil undersøge dine økonomiske forhold lidt mere.

    Hvis du kan styre at have en kassekredit og din bank tilbyder en sådan uden årlige gebyr etc. ud over evt. rente grundet træk på kreditten, så ville det være langt det bedste at få oprettet en sådan, også selvom det gør at du må aflever din årsopgørelse. Så har du altid mulighed for at trække på den uden du hver gang skal betale gebyr for oprettelse af lån etc.
    Hvis banken ikke vil give dig en kassekredit på 5.000kr, af en eller anden grund, så vil de heller ikke låne dig 5.000kr i to måneder, med mindre det er en meget speciel situation du står i.

    Noget andet er, jeg har aldrig forstået folks angst for “big brother overvågningen" på nogle punkter men ikke i forbindelse andre.
    Jeg har familie som ikke vil på betalingsservice fordi så overvåges deres faste udgifter af Nets, så heller betale 5-8 x 25kr pr. giro kort på posthuset hver måned (ironi: for posthuset overvåger jo ikke dine indbetalinger!), men de benytter gladelig dankort uden at synes dankort transaktioner overvåges.

    Jeg erkender at du ikke ønsker at dele din årsopgørelse med banken, men jeg forstår ikke hvorfor (hvilket også er lige meget!). Banken ser rigtig mange årsopgørelser hver dag og har hverken tid eller lyst til granske dem for andet end nogle faktiske oplysninger de har brug for.
    Ok, hvis du bor i en lille by hvor alle kender alle, og denne by har en lille bank filial hvor medarbejderne er så uprofessionelle at de ynder at videregive personlige oplysninger til 3-mand (hvilket naturligvis tillige er ulovligt), så kan jeg godt forstå du holder sådanne dokumenter for dig selv.

    #166904
    AnonymForfatter

    PRasmus,

    Ja jeg bor i en lille by hvor der er en meget lille filial af den danske bank.
    Da jeg var yngre var jeg kæreste med bankbestyrens datter. Hun er idag rådgiver i banken og da verden nu er ironisk, så fik jeg sidste år tildelt hende som rådgiver da min gamle rådgiver rejste.

    Bankbestyrens kone driver den lokale Spar og der var jeg ansat indtil jeg fik jeg fik et bedre job i et Føtex inde i storbyen. Jeg slog så op med bankbestyrens datter jeg mødte en pige ind i “storbyen" i forbindelse med mit nye arbejde.

    Før den tid, så kunne jeg få alverdens kreditter optil 100.000 kr uden at skulle vise årsopgørelse eller lignende (hvis jeg ønskede det).

    Men pludselig så fik piben en anden lyd som nogen siger da jeg fik andet arbejde og en anden pige. Så jeg tror sgu jeg skulle jeg snart flytter bank.

    #166906
    PrasmusForfatter

    Hej igen

    Nu ved jeg ikke (og formentlig ved du heller ikke 100%) om din ex. ikke er så professionel at hun bare passer sit job. At du ikke skulle vise årsopgivelser etc. tidligere kunne være fordi banken / din kæreste kendte til din økonomi på 1. hånd og derfor var der ingen grund til at kræve div. dokumenter.

    MEN jeg ville selv have det dårligt i din situation, så hvis jeg var dig, ville jeg prøve at skifte til en filial i den storby hvor du arbejder. Går de af en eller anden grund ikke med til det, så ville jeg skifte bank, hvis det er en mulighed, og igen til en filial i storbyen eller måske en mere eller mindre ren internet bank.

    #166926
    HJLForfatter

    Hej Thsv
    Hvorfor syntes du jeg trækker i land? Jeg skriver blot en mulig forklaring på hvorfor EM ikke kan få det bevilget overtræk.

    Til Euroman
    Ved nærmere eftertanke så skal du nok ikke følge dig alt for forfulgt.

    Se venligst info om nye eu-regler på danske banks hjemmeside:

    http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Priser-og-vilkaar/Pages/Nye-EU-regler-for-kredit.aspx

    Ps. når du er i gang så gå ind på netbanken og søg om et bevilget overtræk, det kan du få uden etableringsomkostninger i 30 dage. Hvis du søger på netbanken slipper du også for at det er x-en der kommer til at snage. Din ansøgning vil blive behandlet centralt. Du skal dog vide at du jfr. de nye EU regler ikke kan få et nyt bevilget overtræk før efter 10 dage efter det første er udløbet. 🙁

Viser 4 indlæg - 16 til 19 (af 19 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.