-
Indlæg
-
Hvordan vil du finde ud af det?
Man kunne forestille sig at det har noget at gøre med at man ved en privat ordning selv har foretaget sig noget aktivt, dvs. underskrevet en begæring m.v., hvorimod pensionspengene ved en tvungen ordning i de fleste tilfælde bliver overført til en konto i det selskab arbejdsgiveren har eller det der er aftalt i en den givne overenskomst.
Jeg vidste ikke at PFA også tog det omtalte udbetalingsgebyr, men det er så lavere end Danicas, der er på 59 kr. pr. måned uanset udbetalingens størrelse.
Men som sagt står det endnu hen i den uvisse om selskaberne må fortsætte med dette gebyr, da sagen som ovenfor nævnt p.t. verserer i Højesteret.
Men uanset udfaldet af sagen, så skal selskaberne jo have deres omkostninger dækket på en eller andet måde. Men hvorfor Danica lige opfandt et nyt gebyr overfor pensionisterne er lidt mærkeligt, men jeg tror det skyldes at de har mange, mange små policer, hvorved et sådant gebyr skæpper godt i kassen. Og når de så i forvejen ikke har være så gode til at få et godt afkast som flere andre selskaber, så er dette måske grunden.
Der er tale om SEB, men da jeg indgik aftalen, for flere årtier siden, vistnok gennem Codan, da forlød der ikke noget om gebyrer. Jeg har i øvrigt ikke indbetalt på ordningen i årtier.
Jeg agiterede for et par år siden for at få udbetalt livrenten een gang årlig, eksempelvis 1. juli, så ville der jo statistisk set være lige store chancer for at det var mig eller selskabet der vandt på ordningen.
Men det kunne overhovedet ikke lade sig gøre, enten på grund af lovgivningen, eller fordi selskabet så ikke rigtig kunne tjene noget på mig.
I vore dage, hvor der såvel er noget der hedder betalingsservice som e-boks, og hvor beløbet kun skal betales een gang for alle, så kan jeg ikke forestille mig at det vil koste selskabet det helt vilde. Navnlig ikke når andre selskaber ikke beregner sig gebyr.Men hvis det havde været et -gensidigt- interessentselskab eller lignende, der ikke skulle tjene på mig, gad vide hvilket gebyr de så ville beregne sig, hvis det alene skulle dække omkostningerne -hverken mere eller mindre-
-nu er SEB så et aktieselskab, så skal de måske have lov at skrive 10% mere TID på end de rent faktisk bruger for at der kan blive et afkast til aktionærene.
Men bortset fra det, så ville jeg have foretrukket at de have givet 0,001 – 0,01 promille mindre i årlig tilvækst, end trække gebyr når pengene bliver udbetalt.I får tak for alle svarene, jeg vil givetvis kunne få pengene ud. Men spørgsmålet er lige om det kan betale sig. Det ved jeg heldigvis ikke, kommer jo helt an på om jeg bliver 70 eller 100 *S*
skulle naturligvis IKKE have stået udbetales -men beregnes- een gang for alle
-i relation til omkosningerneMan fristes til at blive aktionær i eksempelvis! SEB, men derfor ville man jo alligevel ikke kunne få indblik i hvor meget firmaet tjente på gebyrerne når det gjaldt de mindre livrenter.
Ved at spørge en jurist med special i forsikringsjura.
Det har jeg fået gjort nu og svaret er som følger.
Hvis ordningen starter som en arbejdsgiver ordning, en indbetaling på en krone er nok, så er det i denne sammenhæng en arbejdsgiver ordning, selvom resten er selvbetalt. Tilsvarende hvis du først har indbetalt en krone og resten er betalt via arbejdsgiver, så er den oprettet som selvbetaler og der skal betales 60 % afgift. Men stort set ingen selskaber kan skelne mellem om den er oprettet som arbejdsgiverordning eller som selvbetaler, derfor antager de, at den er arbejdsgiveroprettet og betaler afgift derefter. Nogle selskaber tvangskonverterer livrenten (og eventuelt også ratepension via en overførsel til livrente først) til en sum og udbetaler denne, hvis den årlige udbetaling er under 9700. Dette var så forklaringen på, hvordan det foregår i praksis.
Selve bestemmelsen er lavet sådan for at undgå udnyttelse af reglen. Hvis man ikke havde undtagelsen, så kunne en 60 årig, der var i arbejde gå ned i Danica, Nordea etc. og indbetale f.eks. 80.000. Dette kunne trækkes fra i topskatten, som dengang var på ca. 62 % og så ville man dagen efter kunne hæve med en afgift på 40 %, dvs. man sparede ca. 22 % i skat.
Det er ikke på grund af lovgivningen, at de ikke vil. Det kan være fordi deres system ikke understøtter andet end månedlige udbetalinger.
Min egen pensionskasse har i seneste nummer af informationsbladet, de sender en gang i mellem skrevet følgende “Som noget nyt skal også pensionerede medlemmer fremover bidrage til at dække administrationen af pensionerne via det faste månedlige gebyr på 30 kr. Det er en naturlig konsekvens af, at alle har hel eller delvis adgang til pensionskassens medlemsservice og får tilsendt materiale, fx den årlige pensionsoversigt eller oversigter over pensionsudbetalinger."
Det er efterhånden sådan, at de fleste selskaber i dag kræver gebyrer af alle kunderne og ikke kun de bidragsbetalende, som det var kutyme for 5-10 år siden. Jeg er ret sikker på, at den måde som min pensionskasse har valgt at gøre det på, er lovligt. Det er ud fra en rimeligheds betragtning, at man også lægger gebyrer på pensionister i dag.
Det lyder lidt mærkelig det du skriver.
Alle kan jo netop gøre dette, idet du skriver længere oppe, at selskaber betragter alle policer som arbejdsgivertegnede uagtet at de kan privat tegnede, da de ikke kan skelne.
Personlig kan jeg ikke se noget problem i at skelne mellem en privattegnet eller en arbejdsgivertegnet.
I øvrigt kan du indbetale 210.000 kr. på en livrente dagen før du bliver 60, da du så vil få 9689 kr. i livsvarig pension. Er det så ikke rigtigt at pgl. vil kunne stikke topskatten på 15% i lommen eller omkring 30.000 kr. minus lidt omkostninger til selskabet dagen efter?
Min anbefaling er så at man starter som 52 årig, da der jo findes ca. 8 kommericielle lvsforsikringsselskaber, i det man må gå ud fra at bestemmelsen på 9700 kr. gælder pr. selskab.
Ellers prøv lige at spørg din juraekspert om dette, forbrugeren?
Og Vupti, så ligger der en skattebesparelse på hele 8 x ca. 30.000 kr. eller en lille kvart million og venter.
Eller er der noget jeg ikke har taget højde for i mine beregninger? Du ved forbrugeren, jeg er jo ikke så god til at forstå og læse indlæggene…..
Og her var der så faldet en delsætning ud. Der skulle have stået: “Men stort set ingen selskaber, som kun opretter en police per kunde, kan skelne mellem om den er oprettet som arbejdsgiverordning eller som selvbetaler, derfor antager de, at den er arbejdsgiveroprettet og betaler afgift derefter. “
Der var faldet en sætning ud af mit indlæg ovenfor. De kommercielle selskaber opretter rigtig mange policer per kunde. Det er ikke usædvanligt, at se kunder i f.eks. PFA eller Danica, som har 10+ policer. I følge det jeg fik fortalt, så gælder §29 stk. 3 per police. De kommercielle selskaber kan sagtens skelne mellem om policerne er selvbetalte eller ej. De blander heller ikke selvbetalte og arbejdsgiver ordninger som pensionskasserne gør.
Det kan sagtens være et problem, at skelne mellem om policen er privattegnet eller ej, hvis den er oprettet for mange år siden og selskabet flere gange undervejs har udskiftet policesystemet. Dette er ikke usædvanligt. Rigtig mange selskaber har inden for de seneste par år skiftet system og der bliver typisk lukket for adgangen til de gamle systemer efter en kortere årrække.
I de kommercielle selskaber kan du ikke, da de kender opdelingen. Noget andet er, at efter mellemskatten forsvandt, så er det ikke en fed fidus. Du får et skatte fradrag på ca. 50 %, du betaler 40 % i afgift og betaler typisk 10-12 % i indskudsomkostninger til det kommercielle pensionsinstitut.
Til forbrugeren! Det er ikke rigtigt hvad du skriver. Når det drejer sig om så små beløb, vil det da være idiotisk at lave ordningen med løbende årlig præmiebetaling, hvor omkostningerne rigtignok er ret høje, når det gælder private ordninger. (Danica tager 11% op til ca. godt 17.000 kr.). PFA vist 5-6%.
En ordning med engangsindskud koster hos Danica 4% op til 46.000 kr. og 2% derover, og dette koster hos PFA 4% op til en grænse jeg ikke kan huske, men den er højere end 46.000 kr.
Det allerbilligste vil selvfølgelig være at sætte pengene ind på en puljeornding, hvor du selv bestemmer hvor og hvordan pengene skal investeres, og der er der hos flere selskaber ingen indskudsomkostninger, men kun en løbende omkostning på typisk under 1%, som falder ved større depotopsparing.
Endvidere skal man jo huske at få arbejdsgiveren til at overføre pengene for en, så der ikke opstår tvivl om der er tale om en arbejdsgiver- eller privattegnet forsikring.
Jeg vidste, at både Danica og Nordea tager 11 % i omkostninger, så jeg regnede med pga. konkurrencen (eller manglen på samme), at de øvrige tager noget i samme størrelsesorden.
Til Forbrugeren!
Jeg troede på det du skrev her var rigtigt, men man kan desværre ikke trække 80.000 kr. fra i en enkelt år, hvis der er tale om et engangsindskud, men kun max. ca. 46.000.
De kan dog få ubegrænset fradragsret, hvis du har en aftale over mindst 10 år og selvfølgelig overholder den.
Til Anders!
Reglen hedder nu altså 10 % per år, dog mindst 46000. Men er dette et nummer du gentager år efter år, så vil du faktisk opnå at fradraget er det samme som du indbetaler. Men igen diskussionen er hypotetisk, da du ikke kan lave nummeret i praksis.
Hvor mener du mindst 46.000 kr.?
Se hvad der står på Danske Banks hjemmeside:
“Eksempel: Hvis du vælger at indbetale kr. 100.000 på én gang, kan du enten trække 10.000 kr. fra om året i 10 år, eller benytte opfyldningsfradraget og trække 46.000 kr. fra i år 1 og 2 og resten i år 3. Du kan aldrig trække mere fra, end der er indbetalt, og opfyldningsfradraget kan kun benyttes én gang pr. år.".
Så i dit eksempel på 80.000 kr. betyder det at du kan vælge enten at fradrage beløbet med 8000 kr. om året over 10 år eller du kan fradrage over 2 år med max. 46.000 kr. i det første år og derefter 34000 kr. i det andet år.
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.