SU-lån og boligdrømme
-
Indlæg
-
Lad os lave en udregning!
Du låner 60.000 kr til 4% i rente, lader dem stå i 7 år til 3% og afdrager lånet over 10 år med rentefradrag.
Alternativt låner du de ca. 69.000 kr ekstra ved boligkøbet og afdrager over 20 år til 6,5% i rente (Nordeas sats).
Ydelsen vil de 3 første år efter købet være 6.500 på SU-lånet, da renter afdrages først, men herefter vil ydelsen stige kraftigt til 9.000 kr årligt, og hele 9.600 kr det sidste år.
Nettoydelsen på banklånet vil blot være blot være 4.800 kr og stiger til 5.200 i det 10.år, men restgælden er så 45.000 kr, der stadigvæk skal afdrages.
Samlet har sparet 9.000 kr ved at vælge løsningen med SU-lån, men omregnet i nutidskroner er løsningen med banklån en bedre løsning, da betalinger falder senere i livsforløbet, hvor indkomsten er højere. Jeg tror ihvertfald at de 4-5000 kr man har mere ved banklånet i årene 3 til 9 efter huskøbet er vigtigere end at have dem senere, hvor banklånet for øvrigt i prakis er betalt.
Thsv og de 3pct på indlån er så meget optimistiske
Tillad mig at tilføje risikoen for at lånet bruges til løbende forbrug alså bare øger dit forbrug.
Blot til Info til de ivrige regnedrenge, renten på su lån efter endt uddannelse er altså kun 1 % https://www.borger.dk/Sider/Renter.aspx
Thsv og måske gp i glemmer, at man ikke skal starte med at afdrage på sit su lån lige med det samme efter endt uddannelse og herudover er der meget forskel i su lånets løbetid det afhænger af lånets størrelse.
Jeg vil ikke udelukke om der kan være noget at hente økonomisk dvs. En kr og øre besparelse, i at gøre det du spørge om, det kræver at man læser mere op på su reglerne end jeg lige gider at gøre for dig 😉 og bruger en weekend i sengen med sit excel ark og en flaske papvin fra netto.
Hvis der ikke er en økonomisk gevinst, måske et mindre tab kan det jo alligevel for dig være en fordel såfremt din kreditværdighed set med bankens øjne stiger og det er i virkeligheden det som er det spændende spørgsmål. Det kan jo tænkes at din bank vil sige nej til huskøb pga. Manglende egenfinansiering. Måske ønsker banken ikke at stå med hele risikoen og låne dig 100% af det der skal til for at købe.
Bankrådgiveren ser på din evne til at spare op og din vilje til rent faktisk at gøre det.
Du kan spørge hvad din bank mener, den person du spørger skal du være sikker på bliver i din afdeling og i øvrigt ikke skifter holdning senere hænd.
Jeg tænker umiddelbart sådan;
Scenarie 1 efter endt uddannelse, du er i job og du har kun en meget lille opsparing men har levet for su alene i mange år og skal nu til at købe bolig = meget interessant for banken manglende opsparing burde ikke være noget problem. Men hvem ved? (kun banken).
Scenarie 2 samme som 1 du har nu en su-gæld so what, ligemeget det har mange studerende til gænged har du vist at du kan spare op, evnen og viljen til at spare op på su.
Ps. Test er inde på noget af det jeg vil lade være det altafgørende argument for ikke at gøre det og herudover, måske møder du mr ore miss Right med lommen fuld af guld og så er der jo ingen grund til at løbe denne risiko.
Jeg kan nu ikke lade være med at tænke på at metoden med at optage lån for at spare op svarer til molbohistorien, hvor de graver et hul for at slippe af med overskydende jord, og bagefter indser, at de nu har fået nyt jord i overskud, som man også må grave et hul til.
At låne til 4% i studietiden, som vel i gennemsnit kun kan genplaceres til det halve når der tages højde bindingsperioder og frigivelse, ser jeg ikke nogen særlig god forretning i. Slet ikke når der tages højde for at rentefradraget først kan benyttes når man begynder at afdrage på lånet.
Jeg ved det ikke, konstatere blot, at personligt ville jeg gå i netto først før jeg afskrev regnestykket men gider ikke at gøre det for en af jer hvor jeg alligevel ikke har alle detaljer til disposition.
Og så det meget relevante faktuelle udsagn; i dag forlanger flere og flere bankernat du selv har en udbetaling.
Gp du lokker mig i en regnefælde der tager tid så du kan få debatten for dig selv 🙂
Hvis indgangen er at man for enhver pris skal købe bolig dag et efter endt studie, og banken ultimativt stiller krav om 5% udbetaling, så kan du naturligvis have en poite. Jeg tror dog stadig, at de fleste banker er villige til at give afkaldt på kravet, hvis de står overfor to solide kunder med lange virderegånede uddnanelser og jobs.
Derudover kan de fleste nyudklællede kandidater, som har job, kan spare 5% op indenfor det første år, og samtidig kan det nok være en god ide lige at finde fodfæste i det nye job før man sætter sig med betydelige forpligtelser der række flere år frem.
Men i lyset af de svinestreger mange banker har lavet overfor kunderne, så mener jeg efterhånden den bedste anbefaling man kan give er – spar 20%, således du aldrig får brug for en bank og kan nøjes med realkreditfinansiering. Det er nu engang det sikreste!
Ja Gp men råd som ingen (kun få) vil følge forslår jo som…
Rigtig mange står jo netop i den situation du beskriver klogt eller uklogt ved jeg ikke.
I går var jeg til en komsammen hvor et par overvejede huskøb, en bank havde sagt de kunne låne 1,5 mio og en anden 2,5 mio
Parrets kommentar, “altså et vennepar vi har hvor de har ca. Samme jobs og indtjening dvs. hun har et job, hvor hun tjener lidt mindre end Pernille de måtte låne 2,3 mio så derfor er 2,5 mio jo ganske fornuftigt"
Det eksempel viser mig, at mange tænker hvis naboen kan så kan vi også og med andre ord ikke logisk og formuftigt.
De snakkede også lidt om tolagsbelåning og havde fået opfattelsen af, at det var lovmæssigt bestemt og ens i alle institutter…
Nej ingen fulgte det råd under højkonjunkturen.
Desværre for bankerne, følger en større og større del rent faktisk dette råd lige nu. Jeg kender mange der blev som jeg selv blev færdige med universitetsuddannelsen omkring 2008, som stadig ikke har købt bolig og nu sidder både med en kvart, halv og sågar en million i opsparing til boligkøbet.
Jeg tror for så vidt du har ret i, at der er en flokmentalitet på boligmarkedet, men flokmentaliteten går begge veje!
Det var den flokmentalitet der drev kunderne ud i at sætte sig alt for dyrt op til finanskrisen, og det er nu samme floktmentalitet der afholder mange (i grunden) sunde privatøkonomier fra at gå ind i boligkøbet. Når naboen kan udskyde købet og spare op et par år mere, så kan jeg også.
Hvad angår tolagsbelåningen, så er den ikke lovbestemt endnu, men kan meget vel blive det når det udvalg regeringen sætter til at se på hvad der skabte boligboblen og finanskrisen fremlægger deres rapport.
Hvis vores gode realkreditsystem skal overleve 100 år mere, så skal vi efter min opfattelse have begrænset adgangen til flekslån, og løsningen kan meget vel være 2 lagsbelåning.
Jeg er dog mere tilhænger af en lidt hårdere løsning som indebærer et krav over at den samlede boligværdi ikke skal kunne belånes ud over 60% såfremt der er flekslån i boligen. Dvs. der vil så heller ikke kunne lægges et boliglån i banken oveni.
Den hårde løsning vil som altovervejende hovedregel indebære, at ingen, eller kun meget få, førstegangskøbere får flekslån.
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.