2x kreditforenings lån :(

Viser 13 indlæg - 16 til 28 (af 28 i alt)
  • Indlæg
  • #140994
    AnonymForfatter

    ja er sgu ikke nemt at skulle til at sætte sig ind i.. så må meget undskylde de måske lidt “dumme" spørgsmål.. ville nemlig godt bar have lidt styr på det inden min bankmand kom tilbage, da de jo sagtens kan bilde mig en masse ind og sige at alt er som det skal være..

    Skal nok spørge efter en opgørsel når han nu kommer igen..

    det der er sket er at jeg har fået det nye lån den 4/4, men det gamle stadig også har kørt terminen ud til den 30/6 så jeg har betalt fuld rente i 3 måneder på begge lån, og da jeg ringede i går til banken fortalte de mig at det skulle man gøre for at kunne indfri mit gamle 7% obligations lån til en kurs 100.

    så mit eneste spørgsmål lige nu er vel, om det er rigtig at man skal vente til terminen er slut på sit gamle obligations lån, for at kunne indfri den til en kurs 100..? så det kan betale sig at betale fuld rente af 2 lån i 3 måneder..

    #140998
    AnonymForfatter

    Hej Jespera

    Du skal IKKE undskylde noget som helst – dette område er svært. Og det er jo derfor du går i den bank og beder dem hjælpe!!!!!!

    Men brug mit råd om at få en sagkyndig til at se på sagen – når endelig afregning foreligger.

    Af afregningen og bilagene vil det fremgå, hvad der egentlig er sket.

    #141000
    AnonymForfatter

    Hej igen

    Fik ikke lige præciseret, at det er helt ok at det gamle lån indfries den 30.6.d.å., men det er ikke ok at det nye lån ikke træder i kraft samme dato.

    Der er ingen frister for optagelse af nye lån f.eks. den 1.4. eller 1.7. – det skal blot hænge sammen med dit lån der indfries den 30.6.d.å. Og det er bankens pligt at sørge for at dette sker også under hensyn til at du opnår den rette stempelrefusion.

    #141002
    AnonymForfatter

    mange tak Hannibal.. er da ved at være blevet en del klogere.. 🙂

    det du mener er at jeg godt kunne ha sagt at jeg godt ville have lånet den 4/4 f.eks så den rente som var der på det viable også er den jeg vil få..

    men at lånet så først vil blive udbetalt den 30/6 når det gamle lån så slettes..?

    #141004
    AnonymForfatter

    Det kunne du godt – du skulle så kurssikre lånet og du ville få den rente, som var på kurssikringstidspunktet, selvom lånet først udbetales meget senere.

    Du behøvede ikke kurssikre lånet, men så havde du fået den rente, som var på udbetalingstidspunktet (og den kunne være højere eller lavere).

    #141006
    AnonymForfatter

    tusind tak.. 🙂 nu tror jeg vist jeg er ved at have det hele plads.. som jeg lige kan se det ligger problemet i at min bankmand ikke har ventet med at hente lånet hjem til den 30/6 men hentede det hjem med det samme da vi underskrev lånet.. så jeg har stået med 2 lån som skulle betales renter af i 3 måneder..

    jamen så er det jo ikke andet for end at vente til min bankmand kommer tilbage og så høre hans version af historien. håber da ikke at det er mig som kommer til at stå tilbage med hele regningen 🙁

    #141028
    AnonymForfatter

    Du kan være 100% sikker på du kommer til at stå tilbage med hele regningen.

    Banken har dækket sig ind via det der står med småt.

    Du har valgt at hjemtage lånet tidligt og det har du skrevet under på.

    #141058
    thsvForfatter

    Ja, mon ikke, det er banken, der har lavet en fejl ved at du har 2 lån samtidigt.
    I så fald kunne de jo passende betale renter for det beløb de har haft stående i 3 måneder, svarende til renter + bidrag for det nye F1-lån.
    Så vidt jeg kan regne ud, må renten på det nye F1-lån være på ca. 9.500 kr incl. bidrag.
    Så det er formentligt dette beløb, der skiller jer. Resten af ydelsen er jo afdrag på lånet.
    Renten på det nye lån bør banken betale, da de jo har haft rådighed over disse penge i de 3 måneder. Og du kan formentligt ikke lovligt have 2 lån i sammen ejendom.

    Ligeledes skal du være opmærksom på, om 1,5% stemplet er blevet overflyttet fra det gamle lån til det nye lån, ved en hovedstop på ca. 1,1 mill kunne der overføres 16.500 kr i stempel.

    #141064
    AnonymForfatter

    Uden at skulle gøre mig vildt klog på dette mon så ikke det der er sket er flg.:

    Et lån kan indfries på 3 måder (gælder i hvert fald Totalkredit):
    1. Opsigelse til termin
    Lånet opsiges til termin til kurs 100. Dette er især fordelagtigt når kursen er over 100. Fristen for opsigelse er 2 måneder til termin.

    2. Straksindfrielse
    Lånet indfries straks men principielt sker opsigelsen til termin idet der stadig skal betales rente indtil den termin til obligationsejerne. Da långiver kan disponere over indfrielsesbeløbet indtil terminen betales der en godtgørelsesrente til låntager. Forskellen mellem obligationsrenten og godtgørelsesrenten kaldes opsigelsesrente eller differencerente og er fradragsberettiget. Denne metode anvendes typisk ved omlægning af lån til lavere rente når obligationskursen er over 100 og det nye lån ønskes udbetalt straks.

    Meget tyder på det er dette der er sket i dit tilfælde og du vil derfor få rentegodtgørelsen tilbage fra långiver når den endelige afregning foreligger.

    3. Indfrielse med obligationer
    Sker ved at der indleveres obligationer svarende til restgælden. Dette er typisk fordelagtigt når kursen er under 100.

    Håber dette var med til at kaste lidt lys over hvad der formodentligt er sket.

    #141068
    AnonymForfatter

    super brian..

    ja som du beskriver det der så lyder det da præcis som det der er sket ja. så kan det være at situationen slet ikke ser så slem ud alligevel.

    tusind tak for alle dem som har taget sig tid til at svare på mit indlæg.

    #141080
    AnonymForfatter

    Hej Jespera

    Du må meget gerne fortælle, hvad der sker i din sag, når bankmanden kommer fra ferie.

    Hilsen fra Hannibal

    #141254
    AnonymForfatter

    lige en lille kommentar, man kan ikke hjemtage et lån og indfri et andet den samme dag, så har du jo ikke noget at indfri lånet med.

    #141286
    testForfatter

    ja héld og lykke med det hele

    rigtigt flot sådan at få at vide at man først kan få svar når manden kommer fra ferie. Er det en enmadsbank?

    Enu et point til de rene internet banker. der har jeg aldrig oplevet ikke at ku få svar når jeg endelig ringer.

Viser 13 indlæg - 16 til 28 (af 28 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.