Bankers krav til rådighedsbeløb

Viser 15 indlæg - 16 til 30 (af 32 i alt)
  • Indlæg
  • #159342
    AnonymForfatter

    Vi skaffer os bare af med ét af vores børn. Så kan vi sagtens få lov at købe!!!!!!!!!!! ;O(

    #159346
    AnonymForfatter

    Undskyld mig, men nu syntes jeg du kører debatten ud hvor den ikke hører hjemme. Du brokker dig over bankernes krav til rådighedsbeløb, du bliver af flere gjort opmærksom på at jeres rådighedsbeløb er for lavt da der også skal være penge til vedligeholdelse, ferie etc. og straks går du i baglås med en kommentar om at skille jer af med børnene. Nu ved jeg godt du ikke mener dette, men det viser at du har lidt svært ved at acceptere at folk kommer med deres mening fordi denne ikke støtter dig i at bankerne blot er ude på at genere dig personligt!
    Ved at købe nu kan du være glad for at at I “kun" skal godkendes ud fra 4% fastforrentet lån med afdrag. Hvis renten stiger så kan det nemt pludselig blive 6% folk skal godkendes ud fra. Hvis I har problemer med at blive godkendt ved 4% så ville I komme I alvorlige problemer med en rentestigning.
    Jeg kan godt forstå, at I gerne vil købe nu og kan da også trøste dig med at bankerne ikke ser nagelfast på det rådighedsbeløb. Hvis det drejer sig om at I blot er 500 kr fra at matche det så tror jeg ikke det bliver et problem, hvis I kan dokumentere en lang periode hvor I har levet på det beløb og så lagt resten til side til opsparing.
    Men hvis I er 2000 kr fra at matche det – og samtidig ikke inkluder et stort nok beløb til vedligeholdelse og uforudsete udgifter ja så er huset I kigger på simpelthen for dyrt. Jeg forstår også godt, at I måske har stirret jer blindt på et bestemt område i henhold til børnenes skole, jeres arbejdspladser for eksempel, men her vil I ikke være de første der så må prioritere anderledes. Skal det være det område må I acceptere at I fortsat må bo til leje på mindre plads. Skal I have huset med mere plads må I acceptere, at I så må flytte til et område hvor husene er billigere. Den måde at prioritere på må mange af os igennem netop fordi bankerne har deres krav til rådighedsbeløb.
    Som plus vil jeg dog nævne at det er flot at I kommer med en opsparing på 200.000 til udbetaling. Det hjælper gevaldigt på bankernes humør. Men hvis 1,3 er mere end bankerne vil være med på så prøv med et hus til lige under 1 million – også selvom børnene skal skifte skole, I får længere til arbejde osv. På længere sigt kan I måske finde noget arbejde tættere på det område hvor I så flytter til.
    Held og lykke med det hele.

    #159348
    AnonymForfatter

    Jeg synes, I skal ignorere de negative kommentarer fra de sure, gamle mænd, der har givet deres meninger og dommedagsprofetier til kende i diverse indlæg. Selvfølgelig skal I have mere plads til jeres børn, men lige for tiden er det svært at få bankerne til at låne penge ud. Efter min mening bør I gøre 2 ting:
    1) Forsøg at presse prisen på huset ned. Boligmarkedet er næsten gået i stå, og man kan sagtens afgive et uforpligtende tilbud, fx. på 1 mio., uden at have finansieringen på plads forud.
    2) Drop Nykredit og spørg nogle flere banker. Nordea plejer at være det mest fremkommelige pengeinstitut. De har billige boliglån, og jeg kender eksempler på, at Nordea har været villige til at justere kravet til rådighedsbeløb, hvis man kunne fremvise kontoudtog som dokumentation for tidligere forbrugsmønster.

    Op med humøret og på med vanten – det kræver som regel en indsats at få sine ønsker opfyldt.

    #159350
    AnonymForfatter

    Jeg er enig I at man selvfølgelig skal forsøge at presse prisen ned og hvis det er et hus der har været til salg i flere år uden prisnedsættelser ja så bør det ikke være noget problem at få det pågældende hus ned fra 1,3 til 1,0. Men hvis det ikke har været til salg så længe kan det godt blive et problem her i det jyske – i særdeleshed nær Århus.
    Om Nordea er den rette bank ved man aldrig. Vi har selv oplevet at de ikke engang ville snakke med os tiltrods for en fornuftig indtægt uden børn og hvor vi absolut levede op til rådighedsbeløbet andre banker stillede, mens Nykredit var væsentlig mere positive overfor os.

    #159352
    AnonymForfatter

    Min kommentar ang. afskaffelse af børnene, var nu mere et opgivende suk, end noget andet….
    Vi gør jo bare alt, og nu prøver vi at barberer vores udgifter lidt ned, så det bliver lidt nemmere…
    Det handler selvfølgelig om, at jeg er mere ked af det og lidt bitter, da vi faktisk har gjort meget for at få styr på økonomien. Vi er skam opmærksomme på de udgifter, der er i forhold til at have hus….men det er jo så individuelt hvordan man har det med penge, i forhold til forbrug mm.
    Vi har naturligvis også fundet STEDET hvor vi gerne vil bo, og her er sgu dyrt. Men som en anden skriver, så er der også den mulighed at presse sælger ned, for præcis det hus vi har kig på, er til salg for 2.gang, uden at have været solgt i mellemtiden.
    Vi ser hvordan det går, og vi er heller ikke helt blevet afskrevet af Nykredit, men hvis ikke det går, så prøver vi bare videre.

    #159354
    testForfatter

    tja jeg er jo nok en sur gammel mand, men vi er jo også hurtige til at fordømme bankerne når de letsindigt låner penge ud. Ja desvære kræver boligdrømmen en del penge. Jeg har fra min nærmest familie set hvad der kan ske når man sætter sig forhårdt. Et hus skal desvære vedligeholdes for at bevare værdien. Da det til sidste blev for surt for dem jeg kender der sjovt nok også havde 3 børn var løsningen ikke at sælge børne, men at gå hvert til sit og sælge huset med tab. Det gav dem så en gæld som de var så heldige at kunne låne privat. Den ene del af gælde er nu løst, den anden har vi afskrevet.

    Så måske er vi sure gamle mænd, men jeg tror næppe de dystre indslag er skrevet for at gøre nogen kede af dig, men når man spørg om et råd risikere man jo at få en mening som man har svært ved at acceptere.

    held og lykke med projektet

    #159360
    AnonymForfatter

    Hvad med at tage et ekstra job (eksempelvis lørdagspostbud, tankpasser med 1 vagt i weekenden)Hermed viser I at I lytter til banken og øger jeres rådighedsbeløb. Hvis lånet bevilges kan I over tid finde ud af at ekstra jobet ikke er nødvendigt.

    #159368
    AnonymForfatter

    Det vil svare til en opsparing med 4% i rente at få afviklet det lån ASAP.

    #159370
    AnonymForfatter

    BDSP, det er præcist på grund af folk som dig, at bankerne må nedskrive massivt på udlånet i øjeblikket.

    Vi ser lige nu, at de banker, der taber penge, er de banker, der i 2004-2008 gav lån til studerende og andre lavkomstgrupper, så to voksne kunne købe for et rådighedsbeløb på 4.500 kr og et par med to børn kunne købe for 8.000 kr.

    Pointen er, at hvis det kun lige akkurat løber rundt når du køber boligen, så skal der ingen ting til før korthuset vælter. Kommer den ene af jer på dagpenge, kan I ikke blive siddende i huset. Bliver den ene af jer syg i en periode, kan I ikke blive i huset. Osv.

    Der er en grund til bankerne kræver 14.000 i rådighedsbeløb af en familie på 4-5 børn. Hvis bankerne forventede at det i gennemsnit kunne løbe rundt med et krav på 8.000 kr, og de kunne tjene penge på det, så ville de give lånene! Men det kan det ikke. Hvis man låner ud til folk med svage økonomier, så ender det i TAB, TAB og ATTER TAB !

    #159372
    AnonymForfatter

    Nej
    Det er rigtigt at bankerne har tabt lidt penge på dårlige betalerer, men sjællent på et for lavt rådighedsbeløb, men der i mod på et forhøjt lånebeløb i forhold til hvad huset kan sælges for nu.

    Og så er de store tab kommet på invisteringer i virksomheder, specielt ejendoms invistering, men ikke for private.

    #159374
    AnonymForfatter

    At din nabo har overtrådt straffelovens §244 underskylder ikke, at du har forbrudt dig mod straffelovens §289.

    Bankerne har lavet dårlige dispositioner såvel indenfor ejendomme, erhvervsvirksomheder som i relation til boliglån til privatkunder.

    Alle forretningsområderne skulle helst være rentable, og det er de altså ikke, hvis man låner ud til folk, der kun lige akkurat kan få privatøkonomien til at løbe rundt, og som ikke har luft til uforudsete begivenheder.

    Det ender i TAB, TAB og ATTER TAB !

    2 voksne + 3 børn + rådighedsbeløb på 8.000 kr = INGEN LÅN !

    #159376
    AnonymForfatter

    Der er vel heler ikke nogen der har snakket om et rådighedbsløb for en familie på 8000 kr.
    Jeg høre 14000 kr, altså næsten det dobbelte.
    Om det er nok, vil jeg lade stå i det uvisse, jeg siger blot, at det ikke er her bankerne har tabt milliarder, men det er her de har strammet mest, og det er ikke i orden, og de er jo også begyndt at bløde op for kravene igen, så det viser jo bare jeg har ret.

    #159378
    AnonymForfatter

    En privat virksomhed, en bank, må disponere som den vil, når den vel at mærke overholder, kapitaldækningsreglerne i lov om finansiel virksom (LFV) og de retningslinier Finanstilsynet anviser. ‘

    Bankens formål er først og fremmest at skabe overskud til sine ejere, aktionærer. Og derfor har banken al mulig interesse tjene penge og begrænse tabet på alle kundegrupper, både privatkunder, erhvervskunder og ejendomskunder.

    Hvis du er utilfreds med bankerns dispositioner, kan du bare sælge dine bankaktier. Har du allerede gjort det, eller har du aldrig ejet bankaktier, har du ikke noget at skulle have sagt i forhold til bankens dispositioner.

    Er du som kunde utilfreds med de lånemuliger banken giver dig, eller den indlånsrente du kan få, jammen så stem med fødderne. Vælg en anden bank med et bedre tilbud!

    Mener du at bankens kreditvurdering er forkert, jammen så vælg en anden bank! Dog vil jeg sige til dig, at hvis du render rundt med 3 børn og et rådighedsbeløb på 8.000 kr., så vil du med meget stor sandsynlighed gå forgæves uanset i hvilken bank du spørger.

    #159386
    AnonymForfatter

    Hvor får du fra at ham har 8000 kr.?
    Han skriver han har 14000 kr.

    Ellers har du jo ret, men fordi man ikke kan gøre noget direkte ved det kan man jo godt diskuterer fornuften i det.

    #159396
    AnonymForfatter

    Der er vist flere der har misforstået det jeg sagde med de 8000kr. Vi talte med banken i januar måned, og der fik vi afslag…Vi skulle afvikle vores gæld(hvilket vi har gjort), og sætte 4000kr af om måneden, svarende til den merudgift vi ville få hvis vi købte hus.
    Vi valgte så at lave et forsøg, hvor vi satte de 4000kr af om måneden, og samtidig prøve at nøjes med et rådighedsbeløb på 8000kr. Det var naturligvis IKKE alle vores penge der røg….vi havde et rådighedsbeløb på 12000kr, men valgte selv at lægge de ekstra 4000kr fra, så vi skulle leve for 8000kr. Vi har så ialt sat 4000kr af som var merudgift, samt 4000kr som vi selv valgte at lægge til side…
    Selvfølgelig kan vi ikke låne, hvis vi kun har 8000kr ialt til rådighed om måneden.
    Det handler jo også om, at nogle ville være tilbøjelige til, at tage forbrugslån hvis ikke rådighedsbeløbet rakte. Men det er slet ikke aktuelt her. Vi mangler 1100kr for at have 14000kr i rådighedsbeløb om måneden, og det håber vi at banken vil gå med til, når de ser vores økonomiske prioriteringer, og at vi aldrig har minus på kontoen!!!!

    Det er nok mest min harme over, at det forventes at have så højt et rådighedsbeløb…altså en almen forventning, ikke kun ved huskøb…at det er normen. Vi har som tidligere skrevet aldrig brugt så mange penge, og vi vil ikke have problemer med at lade 2-3000kr af et rådighedsbeløb på 13000kr, gå til vedligeholdelse hver måned!!! Det vil blive sådan…det vil stadig være 2000kr mere for os end vi har været vandt til de sidste 7 måneder….HVOR VI OGSÅ HAR VÆRET PÅ SOMMERFERIE….

    jeg slutter mine indlæg til debatten her!!!!

Viser 15 indlæg - 16 til 30 (af 32 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.