Utilfreds med EIkbank

Viser 15 indlæg - 46 til 60 (af 69 i alt)
  • Indlæg
  • #133714
    AnonymForfatter

    FIH giver pt. vist kun 3,25% – Det er desværre ikke nok til at bevare sine penge efter inflation og skat.

    Lige på det tidspunkt NR lancerede 5.5% – var det vist ca. en nul løsning, ift. skat og inflation.

    Men branchen var jo mildt sagt heller ikke begejstrede for konkurrencen 😀

    #133740
    AnonymForfatter

    hej:
    Jeg har Eikbanken(tidligere skandiabanken).Man skal ikke betale gebyer for at hævde penge fra andre banker kortet fra Eikbanken..
    Mohammad kohnbat Lauritsen

    #133964
    AnonymForfatter
    #133966
    AnonymForfatter

    Hvad med at prøve Froes Herreds Sparekasse. Et velkonsolideret jysk pengeinstitut.

    #134078
    AnonymForfatter

    “Overførsler til udland gratis"

    Der er da noget, du har misforstået, INTET er gratis i en bank, heller ikke i Eik Bank, og med de ELENDIGE vekselkurser, Eik Bank tilbyder til deres “gratis" udlandsoverførsler, har du sikkert i praksis betalt et langt større beløb for overførslen end du skulle have betalt i de fleste andre banker, der tilbyder anstændige kurser (og gebyr for overførslen) !!!

    #134116
    AnonymForfatter

    Hvad er det jeg har misforstået?
    Selvfølgelig betaler jeg som kunde en fastlagt pris over middelkursen.
    Eik Bank har lige afregnet mig til 7,54 kr for en transaktion med Euro.
    Det er vel cirka 10 øre over middelkursen – plus minus.
    Jeg betaler ingenting for at have kontoen – ingenting for overførslen.
    Til sammeligning kostede det mellem 60-120 kroner i min tidligere bank – Lån&Spar.
    Og afregningningskursen var omtrent den samme.
    Som almindelig bakkunde kan jeg ikke finde et bedre tilbud end Eik bank – men hører da gerne hvis der er alternativer. Men jeg skifter ikke for at spare 100 kroner om året…

    #135596
    AnonymForfatter

    Ubehagelige læsning 🙁

    Dog forventligt efter eikbank’s ekstremt dårlige behandling af solide skandiabank kuinder

    http://epn.dk/brancher/finans/article1617363.ece

    #135598
    AnonymForfatter

    Hej Test.

    Er i samme situation som dig. Har du besluttet om du vil udnytte kurs 100 ? Jeg har ikke besluttet mig endnu. Men F1 er blevet billig.

    #135616
    AnonymForfatter

    Eik Bank er kun billigere ved beløbsoverførsel til udlandet af beløb mindre end 265 EUR.
    Beløb over bruger jeg SydBank hvor Euro’en koster 7,46 !

    Jeg har stillet det op i regneark, således tjente jeg 1.100 DKK, på en overførsel af 15.000 Euro ved at benytte SydBank mod Eik Bank

    #135630
    AnonymForfatter

    Nedenstående af 280209 fra epn.dk:

    Færøske Eik Bank kan takke en række gunstige salg til Færøernes største fond for, at man stadig er i live.

    Eik Grunnurin-fonden ejer mere end halvdelen af Eik Bank, og i 2008 købte fonden over flere omgange en række tabsgivende forretninger af banken.

    Havde banken for eksempel ikke fået solgt sin del af den islandske bank Spron og en stor del af aktierne i ejendomsselskabet Investea A/S til fonden, ville Eik Banks underskud i 2008 formentlig være blevet på 200 mio. kr. mere end det minus på 416 mio. kr. før skat, som blev præsenteret i går.

    Må ikke købe til overpris
    Underskuddets størrelse betyder, at bankens solvens er på 10,6 pct., hvilket er pænt over lovkravet på 8 pct. Skulle tabene på Spron og Investea derimod indregnes fuldt ud, ville solvensprocenten formentlig komme ned i nærheden af de 8 pct., og så ville bankens dage som selvstændigt pengeinstitut være talte.

    Eik Grunnurin er underlagt de samme regler som de erhvervsdrivende fonde i Danmark og må derfor heller ikke købe aktiver til overpris af banken. Eik Grunnurin risikerer derfor snart at skulle redegøre for sin samhandel med banken, nøjagtig som Ebh-Fonden i øjeblikket gør over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

    Styrelsen har i flere omgange slået fast, at en erhvervsdrivende fond ikke må købe aktiver til overpris af banker og dermed udhule sit kapitalgrundlag, så man reelt holder hånden under de øvrige aktonærer.

    Bemærkelsesværdig sag
    Sagen om islandske Spron er bemærkelsesværdig, fordi Grunnurin købte en ejerandel på 8,44 pct. af Eik Bank den 24. oktober 2008 kort før, at man præsenterede sit regnskab for tredje kvartal. Al handel med aktien havde på det tidspunkt været suspenderet i flere uger, og formanden for bestyrelsen i såvel Grunnurin som Eik Bank, Fritleif Olsen, har en meget kontroversiel forklaring på, hvorfor fonden købte aktierne.

    »Fondens opgave er jo at understøtte banken. Og da vi havde en meget urolig periode i september og oktober, mente vi, at fonden kunne hjælpe banken af med den dårlige omtale ved at købe Spron-aktierne, fordi vi systematisk blev forvekslet med de islandske banker,« siger Fritleif Olsen.

    »Har I spurgt fondsmyndighederne, om den handel er inden for de regler, som I er underlagt?«

    »Det kan jeg ikke huske her, hvor jeg sidder.«

    »Har I snakket med fondsmyndighederne om den handel med Spron?«

    »Det er jeg ikke i stand til at svare på.«

    Professor ved Syddansk Universitet og ekspert i selskabsret Søren Friis Hansen kender ikke den konkrete sag med Eik Bank, men han anbefaler generelt en lovændring, der skal forhindre det sammenfald i bestyrelserne, der er tilfældet i en lang række danske banker og fonde.

    Loven bør laves om
    »Det er uheldigt med sammenfaldende bestyrelser, fordi man risikerer, at enten den ene eller den anden bestyrelses interesser bliver varetaget. Hvis det er et lovkrav, at bankens bestyrelse også er fondens bestyrelse, bør loven laves om, fordi det ikke er hensigtsmæssigt, når fondsbestyrelsen kun skal varetage fondens interesser.« siger Søren Friis Hansen.

    Tidligere i 2008 købte Eik Grunnurin et andet aktiv ud af Eik Bank, da man sikrede banken en kursgevinst på 136 mio. kr. ved købet af 20 pct. af aktierne i ejendomsselskabet Investa.

    Direktør i Eik Bank Marner Jacobsen forklarer, at prisen på Investea blev fastsat på baggrund af en række handler mellem andre uafhængige parter.

    »Vores ejerandel i Investea var ganske enkelt for stor, og derfor valgte vi at sælge den. Det kan godt være, at posten siden er faldet i værdi, men det er aktier i A.P. Møller-Mærsk også, så det er en risiko, som man løber ved alle aktieinvesteringer,« siger Marner Jacobsen.

    #135742
    AnonymForfatter

    Det er muligt at nogle banker afregner med en billigere kurs. Mine køb befinder sig i småtingsafdelingen. Men jeg er stadig lydhør hvis nogen mener de kan anbefale en anden lønkonto efter følgende kriterier:
    * Gratis Visa/Dankort (ingen gebyrer og/eller årsgebyr)
    * Gratis pengeoverførsler til andre EU lande
    * Ingen skjulte gebyrer
    * Hurtig og effektiv korrespondance via mail
    * Hotline – også i weekenden og om aftenen

    #135750
    AnonymForfatter

    Jeg bruger stadig Eik-Bank men kun til beløbsindestående 50.000 kr

    #135794
    AnonymForfatter

    Eik bank er altid venlige og hjælpsomme, men de er ikke længere konkurrence dygtige mht. indlånsrenter, og det er trods alt, det der tæller for mig.

    Vi må have Northern Rock tilbage med de svinefede renter:-)

    #135852
    AnonymForfatter

    Øhm, du ved godt at banken er en forretning ikke? De skal have gratis alting og udvidede åbningstider, men du vil ikke betale for noget? Er det ikke temmelig urealistisk?? Eller naivt måske, i finanskrisetider især måske? Hvad med at være villig til at betale lidt og så få de ting du nævner og så en ordenlig service og rådgivning oveni?

    #135912
    AnonymForfatter

    Madzen

    Banken driver forretning skriver du??? Øhm – Ja skatteyder betalt forretning, ved vi jo nu.
    Så tror jeg ikke folk skylder bankverdenen noget som helst – tværtimod.

    Så at forlange noget igen, må vist være helt på sin plads.

    “i finanskrisetider især måske" – Øhm ja den vanvittige krise de selv har skabt i rendyrket griskhed. Det tjener vist ikke som undskyldning for noget som helst.

    “Betal og få service og rådgivning" – Øhm, Om så de tilbød fast honorar, så ville jeg ikke længere modtage eet eneste “godt råd" fra en bank.

    Se det i øjnene, finansverdenen har begået selvmord, og fortjener absolut ingen tillid eller respekt mere.

    På høje tid at størstedelen af de ansatte i finansverdenen sendes ud i et arbejde, hvor de kan igen gøre gavn. Kald det bare samfundstjeneste.

Viser 15 indlæg - 46 til 60 (af 69 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.