10 års afdrags frihed

  • This topic has 6 stemmer and 18 svar.
Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 19 i alt)
  • Anonym
    Forfatter
    Indlæg
  • #88959
    Anonym

    hej
    jeg vil lige høre nogen kloge mennesker om fordele og ulemper ved at tage 10 års afdragsfrihed på et obligationslån til 7 % fastforrentet… hvis man bruger det beløb man ikke skal afdrage i totalkredit til at afdrage på et boliglån i banken på en rente på 8,23

    med venlig hilsen
    Henriette

    #128542
    Anonym

    Det vil være en fordel for dig så længe renten er lavere på totalkreditlånet end på boliglånet.

    #128670
    Anonym

    ok… mange tak:)

    #128672
    thsv

    Hej Henriette

    Der er flere fordele ved at optage afdragsfri realkredit.

    1) det du selv nævner, at man kan afdrage den dyrere bankgæld hurtigere.

    2) Pantet bliver hurtigere sikrere, hvis der kun er realkreditlån i ejendommen, da et ideelt køb for tiden bør være med mindt 20% udbetaling (for at tage højde for evt. fremtidige prisfald)

    3) fordelen ved afdragsfrihed er jo osse, at inflationen gør gælden mindre værd, så en million i gæld vil om 10 år svare til 614.000 kr idag (nutidsværdi) ved en årlig lønstigning på 5%.

    Så jeg ville helt klart vælge afdragsfrit lån som 1. gangskøber, så anden bankgæld kan afdrages først.

    #129006
    Anonym

    Hvornår holder folk op med at leve over måde?
    Hvis du ikke har råd til andet end “pauselån” vil jeg anbefale at du lejer istedet.

    #129014
    Anonym

    @Vic:
    Hvornår lærer du at blande dig uden om i diverse tråde og lade være med at brokke dig.
    Der opfordres ikke til at leve over måde, hverken fra dem der svarer eller fra trådstarteren.
    Det der sprøges om er om det bedst kan svare sig at afdrage den dyreste gæld hurtige.

    TT:
    Personligt har jeg valgt et afdragsfrit lån for at sætte yderligere turbo på min pensionsopsparing.

    Følgende kendetegner et fastforrentet afdragsfritlån, fremfor et almindelig lån med afdrag:
    – Har relativt større kursfølsomhed overfor rentestigninger, dvs. at hvis renten stiger vil din gæld falde mere end ved et almindeligt lån.
    – Kursen på et afdragsfrit lån er lidt dårligere end på et almindeligt lån.

    Der er plusser og minusser ved alle løsninger, men personligt mener jeg at jeg sagtens kan forrente mine penge bedre end 5% netto (7% + 0,5& bidrag – rentefradrag) – så længe jeg kan det, vil det være tåbeligt at afdrage på mit kreditforeningslån.

    /Michael

    #129020
    Anonym

    Jeg er selv flyttet i en andelslejlighed – har selv haft ejerlejlighed, men solgte i 2006.

    Jeg er meget sikker på, at mange der har optaget lån i deres huse inden for de senere år, lejligheder m.v. til anvendelse til køb af aktier ærgrer sig gul og grøn p.g.a. aktienedturen.
    Mange har jo tabt op til 50% og måske kun tjent 15-20% i de gode år. Så mange har tabt 1/3 af det beløb de har lånt i deres ejendomme, hertil skal lægges omkostninger m.v.

    På sigt vil man næppe kunne tjene mere på sine investeringer end man giver i rente på sine lån, måske i enkelte korte perioder, men disse er der jo ingen der kender.

    Men hvorfor kan man ikke både afdrage på sine lån og spare op til en pensionsordning? Jeg spørger bare?

    Måske der nu er en der falder over mig, fordi de ikke kan lide ens holdinger.

    #129068
    Anonym

    Jeg kommer skam ikke efter dig – jeg har intet i mod dine holdninger… 😉

    Men selv de dårlige tider vi er i nu (på investeringssiden) viser mig at (i mit tilfælde) bedre kan betale sig at spare op på min pension i stedet for at afdrage på min gæld…

    Nu kender du ikke til min økonomi,men jeg har ikke behov for at spare yderligere op i mit hus – for mig handler det om aktiv pleje af min formue – og mine penge forrenter sig selv bedre uden for huset, end inde i huset… 😉

    /Michael
    (der vist nok lyder som mangemillionær, men ikke er det – har bare en fin og sund privatøkonomi, med god luft i det daglige)

    #129072
    Anonym

    Om din strategi kan betale sig i det lange løb er nok mere end tvivlsomt, og hvis du over tid kan hente lidt, så er det jo kun småpenge i forhold til alt besværet og usikkerheden. Det siger al statistik i hvert fald. Alle kloge hoveder indenfor økonomi advarer også imod at spekulere for lånte penge, men jeg er godt klar over at du kan tåle at tabe pengene, og så er det jo en helt anden sag.

    Selvom jeg ikke har ejerbolig mere, kun en andelsbolig, så kunne jeg da aldrig drømme om at belåne den for at sætte pengene i aktier. Der er også en glæde ved ikke at skylde noget i sin bolig, men måske et gammeldags synspunkt idag. Investerer kun for opsparede midler.

    Held og lykke med dine investeringer – og jeg håber pengene vil yngle for dig – måske bliver du den rigeste på kirkegården en dag. HiHi

    #129074
    Anonym

    De statistikker vil jeg da gerne se – fordi mine viser nemlig noget andet. 🙂

    I det lange løb er det netop ikke småpenge der snakkes om. Og som enhver invester altid bør og skal være, er jeg ganske bevist omkring min risiko og min tidshorisont.

    Mine statistikker og beregninger viser mig at der er mange penge at tjene – og selv et år som i år ødelægger ikke disse beregninger – der er inkalkuleret.

    Investerer man for lånte penge ved at undlade at spare afdrage i sit hus? Nej, ikke i mit hovede. Jeg frigør likviditet og opsparing (en opsparing der ellers er bundet i mine mursten) til optimering af afkast.

    At investere for penge man ikke har er i mit hovede også noget andet – men det er bestemt ikke sådan jeg betragter min sammensætning. Jeg har fuldt ud værdier (og mere til) for de penge jeg har lånt.
    Jeg kører helt bestemt ingen gearing af mine investeringer eller lignende. Til gengæld sætter jeg mine penge der hvor jeg får højest “rente”… 🙂

    /Michael

    #129092
    Anonym

    Hej Allan

    Hvorfor betale topskat for at kunne få lov til at afdrage på sine lån?

    #129100
    Anonym

    Topskatten er svær at undgå, og man kan jo ikke spare op i det uendelig til en pensionsordning bare for at spare topskatten her og nu – bare for at komme til at betale den som pensionist istedet.

    Når jeg går ind på pensionsinfo, så kan jeg se at jeg allerede i dag har flere penge til rådighed som pensionist end som arbejdstager d.d.

    Er en halvgammel mand med:

    kollektiv firmapensionsordning
    selvpensionsordning
    indekskontrakter (6 stk.)
    kapitalpension
    ratepensioner
    livrenter
    ATP
    SP
    samt et ikke ubetydelig beløb i frie midler.

    Jeg har sikkert glemt noget. Jo, min ubehæftede andelslejlighed til en lav månedlig husleje og mit lille sommerhus.

    Hvad vil du mere? Har således ikke behov for at spare mere – derfor betaler jeg topskatten med glæde.

    #129104
    Anonym

    Jeg glemte folkepensions grundbeløb i opremsningen, men fortrød egentlig at jeg så detaljeret beskrev hvilke pensionsordninger m.v. som jeg har, men var kun for at illustrere det og besvare det spørgsmål, der blev stillet. På den anden side har de fleste jo i dag samtlige ordninger som jeg beskrev pånær de 6 indekskontrakter, som man jo ikke har kunnet tegne efter NOV 1971, og jeg var en af de sidste der lige nåede det.

    I princippet er jeg nemlig modstander af at mange herinde skriver at de gerne vil have hjælp til at investere deres mange penge, da de lige

    – har vundet i lotto
    – venter en stor erstatning
    – har arvet et større beløb
    – og hvad ved jeg.

    #129112
    Anonym

    Jeg har i øvrigt også en LD-opsparing, hvor jeg fra 1977-1979 indbetalt, jeg tror det var, 4368 kr, så vidt jeg husker. Er der nogen der ved hvor meget der står på sådan en konto i dag.

    Pengene står i LD, og jeg har altid ladet dem investere dem, selvom min bank siger, at det er bedst at få ordningen flyttet over til dem. Men jeg tror dem ikke rigtigt, da jeg tror det er bedst at have opsparingen det lidt spredt.

    Nu kan jeg bedre forstå din indstilling MichaelV, da jeg på en anden tråd kan læse, at du er ansat i et pengeinstitut, så er man da næsten også nød til at indtage den holdning, for ellers kan man da ikke sælge bankens produkter endsige se kunderne i øjnene nede i Netto eller Brugsen.

    #129160
    Anonym

    Til Michael V

    Læs venligst artiklen “Bankers rådgivning kan koste dyrt” på http://www.epn.dk

    Der var i øvrigt i lørdags i JP også en længere uddybende artikel om emnet.

    Så jeg vil endnu engang fraråde nogen til at optage lån i deres bolig for at spekulere på børsen. Men i sidste ende er det jo folks egen afgørelse, og vil da ikke udelukke at dem der ikke allerede har gjort og været uheldige vil kunne tjene pænt på 5-10 års sigt p.g.a. de lave kurser p.t.

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 19 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.