Andelslejlighed Vesterbro

Viser 8 indlæg - 16 til 23 (af 23 i alt)
  • Indlæg
  • #124950
    AnonymForfatter

    Der var lige en lille ting mere Jensen, idet du nævnte indledningsvis, at du modtager 15% pension. Er det noget med arbejdsskade, mengrad, tabt arbejdsevne eller hvad ved jeg??

    Jer bare lidt nysgerrig, da jeg aldrig har hørt den formulering før, men der kan jo være kommet noget nyt jeg ikke til.

    #124956
    thsvForfatter

    Mon ikke Jensen83 bare mener, at der betales 15% til en pensionsopsparing ialt hos hans nye arbejdsgiver (5% selv + 10% fra arbejdsgiver).
    Jeg ville ihvertfald være bekymret ved køb af en andelsbolig med stor gæld i foreningen pr. lejlighed, da renteudgifter til disse ikke kan trækkes fra.
    Og det store andelindskud afspejler jo ret godt lejlighedens værdi.
    Men er selvfølgelig godt klar over, at du skal have et sted at bo.
    Du må bare ikke i det nuværende marked betragte køb af en mindre lejlighed som en investering.
    Da 20.000 pr. kvm, nok er min vurdering af en andel i dette område, bør foreningens gæld i denne lejlighed maksimalt udgøre 380.000 for, at jeg vil betragte det som et godt køb.
    En ejerlejlighed i samme stand ville jeg nok vurdere til ca. 25.000, og husk at andelsboliger altid er opgivet som bruttokvm. (=BBR) hvorimod Ejerlejl. oftest er nettokvm.(=tinglyst areal) (uden en del af trappen, men stadig ydermure talt med)

    #124966
    AnonymForfatter

    jo – det er korrekt – 10fra arbejdsgiver, 5% fra mig selv!

    Jeg har efterfølgende talt med ejendomsadministrationen og det viser sig at de 330 mio ud af den samlede gæld på ca. 580 mio er støttet af det offentlige (dvs. foreningen hæfter kun for 10% af det samlede lån), fordi byfornyelsen af skydebanen er et af de største projekter i nyere tid.

    Om det er helt rigtigt har jeg nu sat nogle til at undersøge! Det lyder lidt spøjst…

    #124972
    thsvForfatter

    Ikke forstået!
    Lyder som en af Ritts underlige konstruktioner.
    Når det lån en gang med tiden skal tilbagebetales bliver jeres andele nok værdiløse!
    Jeg ville holde fingrene væk fra nyere andelsboliger (kendetegnet ved høj mdl. ydelse), ligeledes ville jeg holde mig væk fra byfornyet andele med underlige lån, jeg ikke selv kan overskue konsekvensen af.
    Jeg ville finde mig en god ejer-lejlighed, og så finansiere den med 6% obl. lån, da kursen på disse ved stigende rente (faldende huspriser), osse vil falde. Det der bekymrer mig er din korte tidshorisont, der gør en lejelejlighed mere attraktiv.
    Måske det var en ide, at bo på lejet værelse i en større lejlighed, det første års tid, indtil du har fået afdraget dit forbrugslån, og måske sparet op til en udbetaling på en ejer (75K ved 1,5 mill.).

    Du har forhåbentlig ikke skrevet under på nogen købsaftale endnu?

    #124976
    thsvForfatter

    Har nu kigget lidt på det regnskab
    Meget stor opskrivning af Andelskronen sidste år!
    Så vidt jeg kan beregne er denne lejligheds andel af fælles gæld på ca. 1,2 mill. (udgør ca. 0,21%)
    Udregningen af andelskronen forstår jeg ikke!
    Burde være en simpel udregnind a la:
    Off.vurdering + forbedringer (siden off. vurd.) – gæld i foreningen.
    I en så stor andelsforening er begrebet andelskrone simpelthen umuligt at forholde sig til.
    Jeg ville ihvertfald være mere skepsis overfor denne byfornyede A/B end overfor en variabel rente eller et flex-lån.
    Kan heller ikke forstå, hvorfor der kun afskrives 1% af byfornyelsen hvert år, det burde være 5% i mine øjne.

    En fair andelskrone kunne være de 11,8K fra 2005 skrevet op med inflation. Det giver en værdi på 853.000 ved 4% årlig opskrivning.
    Så måske er de 900.000 alligevel en fair pris.

    #124984
    AnonymForfatter

    har ikke skrevet under på noget endnu – fået presset prisen på 1. sal ned i 875 og forhandler stadig med 3. sal om 900 eller mindre. Status er, at jeg er bange for de ikke selv har styr på det – ejendomsadmin har vendt tilbage og kan ikke umiddelbart give mig svar på hvilke lån der er støttet alligevel. Og jeg vil ikke købe, hvis ikke de har fuldstændig styr på de 330 mio der er i lån!

    Så jeg har fremlejet til 1. marts et andet sted på istedgade i stedet og afventer så de offentlige vurderinger og markedet generelt til den tid!

    #125768
    AnonymForfatter

    Jøsses en masse udregninger!

    Medmindre man påregner at bo i lejligheden i min. 10 år kan det kun betale sig at leje…

    En nogen og tres kvadratmeter lejlighed på vesterbro der kommer til at koste ca 8.000,- er fuldstændig langt ude uanset om man så er indehaver af et matrikelnummer!

    #125780
    AnonymForfatter

    Det er rigtigt at skydebanegade har noget nær den højeste andelskrone i danmark, men der er totalt styr på tingene. Jeg bor selv i en super 2-værelses i gaden, for ca 2700 om måneden – boligafgift, internet, varme og kabeltv inklusiv. Hvor meget man betaler af på sit lån bestemmer man jo som oftest selv. Bygningerne bliver vedligeholdt på fineste vis, gårdene renoveret, dørtelefonerne udskiftet, udsugningerne checket, vaskeriet opgraderet osv osv. Aldrig skal man have penge op af lommen. Altanprojektet er frivilligt, og det er kun dem der ønsker altan der stiger i husleje. Alt er totalt transparent på foreningens hjemmeside http://www.skydebanen.dk… og hvis i vil se hvornår vi vasker her i gaden, kan i gå på skydebanen.net. Det er københavns bedst fungerende andelsforening, adressen er top-attraktiv, fordi gaden er hyggelig og trendy – ud til den bedste del af istedgade. Vi har sort kaffe, vinyl, god stemning og den bedste italienske is. Du vil blive glad for at bo her!

Viser 8 indlæg - 16 til 23 (af 23 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.