Bankernes finansiering

Svar
  • This topic has 4 stemmer and 8 svar.
Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Anonym
    Forfatter
    Indlæg
  • #88328
    Anonym

    Kan nogen forklare, hvorledes banker funder sig, og hvorfor denne funding gennem den seneste tid, er blevet dyrere?

    Jeg er klar over, at der fundes via kundernes indlån, men når banker låner af hinanden og af Nationalbanken – hvordan foregår det så, og til hvilke rentesatser?

    Håber nogen kan give et uddybende svar….!

    Hilsen Lykkedrengen

    #120346
    Anonym

    Kan det virkelig passe, at ingen kan svare på dette spørgsmål?

    Håber at nogen snart giver et svar 😉

    Hilsen Lykkedrengen

    #120348
    Jyden

    Prøv bl.a og læs John Nordens blog på Erhvervsbladet.dk

    #120350
    Redaktionen

    Vil en bankkunde kunne tabe sit indlån i Danmark?
    Af John Norden Blog i erhvervsbladet

    Fredag den 22. februar 2008 kl. 12:46

    Nu mere end 6 måneder efter subprimekrisen blev en realitet og diverse banker i udlandet,, men også en enkelt dansk bank (bankTrelleborg) har været i problemer, er det vel på tide, at tage en status på hvad der er sket, og hvilken betydning udviklingen, har haft for os danskere.

    Denne artikel vil ikke tage fat i alle forhold, men tage fat i et væsentligt spørgmål som mange danskere stiller sig selv.

    Er der risiko for at tabe penge, når man sætter dem ind på en indlånskonto i en dansk bank?

    Konklusion nr. 1: Det er temmelig usandsynligt at indskyderne i en dansk bank kan risikere at tabe sine sparepenge. Dette uanset om man sætter 300.000 kr. ind (grænsen for indskydergarantifonden) eller flere millioner kroner på en konto.

    Baggrunden er følgende:

    a) Finanstilsynet vil have så meget fokus på området nu og i fremtiden, at en dansk bank ikke får lov til at blive ved med at skabe en livsfarlig ubalance, uden at Finanstilsynet griber ind.

    b) Generelt er de danske banker (små som store) i en meget god udvikling, hvor der tjenes rekordstore overskud – også i 2007. Derfor er det ikke sandsynligt at en dansk bank går konkurs, uden at der vil være en anden velpolstret bank, som kan tage over. Sagen om bankTrelleborg viste at bankerne står i kø for at give tilbud, og det vil man nok have forstået hos en presset bankbestyrelse, der skal tage en tilsvarende beslutning om salg, i fremtiden.

    c) Det danske bank system vil lide ubodelig skade ved et bankkrak, med tab for indskyderne som følge, uanset om det er en stor eller lille bank/sparekasse. Derfor kan branchen ikke tillade at selv den mindste danske bank går konkurs, i det fundingen (prisen på penge) i udlandet for bankerne, ville stige meget markant for alle danske banker, hvis der kommer usikkerhed omkring det danske banksystem. Se bare hvad usikkerheden i Island koster alle islandske banker. Der vil derfor med sikkerhed blive fundet en intern løsning blandt danske banker, hvis en danske bank kommer i problemer i fremtiden.

    d) Der er så stor konkurrence om kunderne pt. , at mange banker ville se det som en fordel at kunne købe konkurrenten og derved kunderne. Der er et stort behov for at få forøget kundemassen til at dække de stigende IT- og organisationsomkostninger, som pålægges bankerne i øjeblikket. Derfor er det god forretningen at fordele omkostningerne på flere kunder.

    e) Prisen på bankaktier er efterhånden ganske attraktiv, således at et køb/overtagelse kan gøre på rimelige vilkår.

    Konklusion nr 2: Der er ingen grund til at lade banken scorer profitten på dit indlån.

    Med baggrund i den store efterspøgsel på indlån i alle banker, er det blevet mere attraktivt end i mange år, at sætte penge ind på bankernes specielle indlånskonti eller aftalekonti.

    Der er dog hos nogle danske bankkunder en ængstelse for at sætte store beløb ind hos små pengeinstittutter. I stedet sættes pengene ind hos de store banker på rentevilkår på 2-4,5 % p.a. alt efter hvor dygtig kunden er til at forhandle. Dette renteniveau står i en skærende kontrast til de op mod 5,5 % p.a som de mindre banker og sparekasser er villige til at tilbyde.

    De store banker låner nemlig derefter disse indlån midler videre til de små banker til omkring 6 % p.a. i visse tilfælde, da de ikke er bange for at tabe pengene, men gerne vil gøre en god forretning.

    Mange af de små banker vil hellere end gerne give fra 5 % p.a. i rente til kunderne og derved spare penge i forhold til de 6 % p.a. , som de skal betale til de store banker. Samtidig har de mindre banker ofte chancen for at få en ny god, og varig kunde oven i handlen.

    Der er god grund til at være glade for at vi i Danmark har en stor og sund bankbranchen, som skaber god konkurrence, blot du som kunde tager fat i muligheden.

    Med venlig hilsen
    Mybanker.dk

    John Norden

    Ps: Vi skal jo holde på de besøgende 🙂

    #120380
    Anonym

    Hej igen

    Du skriver i artiklen, at de store banker tager 6% i rente, når de låner til de mindre banker. Hvilken sats refererer disse 6% til – er det Euribor?

    Låner bankerne ikke penge i Nationalbanken, og når de gør, til hvilket formål er dette? – Er det kun de store banker, som låner i Nationalbanken?

    Hilsen Lykkedrengen

    #120382
    Redaktionen

    Hej

    Det er et tillæg til CIBOR som er individuelt fastlagt af bankerne der låner ud, og det er efterspørgslen der sætter prisen.

    Det er begrænset hvad bankerne kan lånes i nationalbanken, så derfor er renterne stigende og vi er langt over 6,5 % i lån mellem bankerne, for nogle banker.

    Derfor kan du se at renterne på indlån på http://www.mybanker.biz er stigende. Vi har i ugen efter påske set 6% og 6,1%, men også gennemsnitsrenten er stigende.

    med venlig hilsen
    Mybanker.dk

    John Norden

    #120384
    Anonym

    Bankerne låner kun i meget begrænset omfang penge af Nationalbaken, og det er kun på den helt kort bane, fx 7 dage. Man kan ikke bruge centralbanken til permanent finansiering af sit udlån, da dette kræver en mere langsigtet finansiering. Centralbankfinansiering kan ikke indgå i den ansvarlige kapital, hvorimod lån fra andre banker under visse betingelser kan indgå.

    Banker med indlånsunderskud skaffer likviditet på interbankmarkederne i bl.a London, EU og Københanvn, hvor de beregnede renter kaldes henholdsvis LIBOR, EURIBOR, CIBOR.

    Bankerne låner af hinanden “over the counter” OTC, og CIBOR er i den forbindelse en forkortelse af Copenhagen InterBank Offered Rate og er et sæt af dagligt offentliggjorte rentegennemsnit. CIBOR udtrykker den rentesats, som en bank er villig til at udlåne danske kroner til for en nærmere defineret periode (fra 1 uge op til 12 måneder) til en såkaldt “primebank” uden sikkerhedsstillelse. CIBOR benyttes typisk som referencerente for diverse låneaftaler.
    Danmarks Nationalbank beregner CIBOR på baggrund af indberetninger fra et antal banker og offentliggør resultatet bl.a. på sin hjemmeside.

    Heri ligger altså at den vigtigste finansiering grundlæggende foregår bilateralt fra bank til bank, og ikke på en stor anonym børs, som det er tilfældet med aktiemarkedet.

    #120814
    Anonym

    Hej igen

    Et lille tillægsspørgsmål…!

    Banker funder sig bl.a. med indlån, hvilket dog var mere udbredt, da der var indlånsoverskud.

    Jeg går ikke ud fra, at banker kan benytte indlån på anfordring til funding, så er der en regel der siger, at indlån skal være bundet i en bestemt periode, før det kan indgå i bankens likviditet (til opfyldelse af likviditetskrav), og dermed funding?

    Hilsen Lykkedrengen

    #120816
    Anonym

    Nej, indlån er indlån, og som såden den aller vigtigste fundingkilde 🙂

    Funding betyder jo bare “kapitalfremskaffelse”, og indlånet finansierer dog trods alt den langtovervejende andel af udlånet i de fleste banker.

    Det er noget andet hvis vi taler om bankens kapitalgrundlag forstået som kernekapital. Heri må man kun medtælle egenkapital og garantikapital.

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.