Hvornår er din løn til rådighed i EIK Bank?

Svar
  • This topic has 9 stemmer and 17 svar.
Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 18 i alt)
  • fk2001
    Forfatter
    Indlæg
  • #88143
    fk2001

    Ifølge min lønseddel og overenskomst, så skal min løn være til rådighed den sidste hverdag i måneden. Det bliver den ved at min arbejdsgiver indbetaler lønnen på min lønkonto så den indgår i banken natten til den sidste hverdag.

    Jeg har aldrig haft problemer med dette men har netop erfaret at EIK bank (Skandia Banken), ikke længere stiller pengene til rådighed på bogføringsdagen. I netbanken ses det at renten først beregnes fra den følgende hverdag. Det betyder vel at pengene ikke er til rådighed til tiden.

    Jeg har haft mange banker gennem tiden og aldrig oplevet at en direkte overførelse ikke er til rådighed på bogføringsdatoen. Nogle der ved hvad lovgivningen er på dette område? Det strider i hvert tilfælde mod overenskomsten.

    Mit realkreditlån trækkes via PBS. den sidste hverdag i hvert kvartal, samme dag som lønnen indgår. Jeg gad nok vide om kontoen derved overtrækkes, hvis ikke det fulde beløb til realkreditlånet i forvejen er til rådighed?

    Det vil være interessant hvis EIK bank ville kommentere dette her på mybanker.

    #118398
    Anonym

    Af gode grunde kan jeg ikke konstatere, hvorvidt min månedsløn for januar måned 2008 kommer rettidigt ind på kontoen. Imidlertid kan jeg konstatere, at min løn for december måned 2007 var på kontoen den 28.12.2007, og der blev beregnet rente fra samme dato. Så jeg kan ikke rigtigt se problemet. Hvorfor prøver du ikke at sende din indlæg direkte til kundeservice i Eik Bank – de er generelt gode til at besvare kritiske henvendelser fra deres kunder ?
    Jeg kan bemærke, at jeg har været og stadig er en tilfreds kunde i Eik Bank, tidl. Skandiabanken.

    #118406
    Anonym

    Hej

    Kigger man i Eiks Banks (Skandiabankens) forretningsbetingelser under pkt. 7, så står der: ”Når du modtager løn, offentlige ydelser m.v., er første ekspeditionsdag efter bogføringsdagen, valørdato”. Det betyder, at du kommer i “bogføringsmæssigt overtræk” – sådan som du også beskriver det. Jeg har kigget i rundt i et par forskellige bankers forretningsbetingelser, og nogle har valør samme dag, som dispositionsdagen for lønnen, mens andre også (som Eik Bank/Skandiabanken) har valørdag første bankdag efter bogføringsdagen.

    Så det er en jungle – men din arbejdsgiver må kunne svare på hvilke valørregler, de har indgået aftale for lønudbetalinger. Hvis ikke de kan hjælpe dig, så er det måske en sag for Ekstra Bladet o.lign., så andre bliver opmærksom på, at der er denne forskel hos de forskellige pengeinstitutter.

    MVH/Nuser

    #118410
    fk2001

    Det jeg specielt hæfter mig ved er at loven forskriver at løn, dagpenge, pension, børnepenge osv. skal være til rådighed en bestemt dag. Dette er, så vidt jeg kan se på min konto, altid den dag indbetalingerne bogføres. Derfor finder jeg det mystisk at nogle banker først stiller disse midler til rådighed på en senere dato.

    Jeg tror jeg vil skrive til EIK i første omgang og se hvad de svare.

    Herefter vil jeg gerne undersøge sagen nærmere. Nogen der har forslag til hvor man skal starte?

    #118416
    Anonym

    Eik Bank har helt andre forretningsmetoder end da banken var Skandiabanken. Det er på alle måder blevet dyrere og uigennemsigtigt at være kunde. De har indført gebyrer, forhøjet renten på lån og ændret (skjult) i vilkårene. Det er helt rigtigt at de nu stjæler en rentedag ved hver overførsel til din konto. Det er ikke lovligt varslet, men de er totalt ligeglade.

    #118466
    J Larsen

    Ja EIK bank har ændret deres valør dato, men hvis i har læst deres valør bestemmelse, så står der, at den kan ændres uden varsel.

    At der er en valørdag, er da ikke nogen nyhed, før i tiden havde alle banker og sparekasser en valør dag, nogen har så afskaffet den, andre ikke. EIK bank har så valgt at genanskaffe den.

    Det er ikke EIK banks problem, hvornår din løn skal være til rådighed, det er din arbejdsgivers.

    #118526
    Anonym

    Det kan da ikke være arbejdsgiverens problem, at Eik Bank nu stjæler pengene i en dag eller mere. Arbejdsgiveren overfører normalt fra hans bank dagen inden lønnen skal være til medarbejderens disposition. I tilfældet med Eik Bank går lønnen korrekt ind på kontoen i banken, men de beregner nu først renter fra dagen efter. Når der medregnes weekends og helligdage bliver det til mange penge. Eik Bank har åbenbart ikke købt Skandiabanken for at fortsætte det gode koncept, men vil kun suge så mange penge ud af kunderne som muligt. De er ikke bedre end de andre banker.

    #118540
    J Larsen

    Der er kun en der kan bestemme, hvornår dine penge er på kontoen, det er din arbejdsgiver, da de største Banker i Danmark (Danske Bank, Nordea og Sydbank) også tager en valørdag, må det regnes for normalen for de fleste lønmodtagere, så det må arbejdsgiveren så indrette sig efter.

    #119052
    J Larsen

    Det kan sommetider betale sig at klage.
    Nu har EIK bank ændret valør dato, så man igen får rente fra samme dag som pengene bogføres.

    #119168
    Jyden

    Ja det er ikke uvæsentligt hvornår der beregnes f.eks strafrenter. Når man læser mybankers nyhedsbrev nr. 12 der lige er kommet, så må jeg indrømme at jeg er glad for ikke at være kunde i Spar Nord med enrente på 25,75 % og Jyske Bank med en rente på 24,75 % i overtræksrente. Ikke fordi jeg render rundt og overtrækker, men hvis det skulle gå galt med likviditetsstyringen og en indbetaling kom for sent, ja så er sådanne renter jo helt vanvittige.

    #120424
    Anonym

    Til oplysning kan jeg sige at jeg lige har haft en uheldig episode med Eik Bank. Jeg bor i USA midlertidig og havde desværre ikke opdaget at min konto i EiK Bank var blevet overtrukket med 6000 kr før tre uger efter overtrækket (det er selvfølgelig min egen fejl indrømmet), men Eik Bank havde på de 3 uger trukket 40 kr i overtræksrente, men de havde derudover trukket 100 kr per uge i gebyrer i alt 340 kr, hvilket sammenlagt svarer til cirka 98% i overtræks”rente”. Så 25 % er da intet til sammenligning med Eik Bank.

    #120438
    Anonym

    Ja Skadiabanken er barske også selv om det er små overtræk på et par 100 kr. De tolererer simpelthen ikke overtræk under nogen form.
    Deres renter er heller ikke lige frem markedets skarpeste mere, så måske man bare skulle droppe dem?

    #120456
    Anonym

    Jeg er enig i at der er visse ting, som er blevet dårligere efter at Eik Bank har overtaget, men det er da stadig gode vilkår (så længe vi holder dem i ørerne).

    Er der andre banker, som kan matche så få gebyrer og en ok rente på 3,75%?

    #120524
    Anonym

    Jeg vil da nævne at jeg har været kunde hos Skandia i over 10 år og været meget tilfreds med deres service og vilkår, men overtræks”renten” er desværre ikke hele historien. Fordi jeg tidligere (3 gange på 12 år) har været i overtræk (meget små beløb i mindre end en uge) ophævede Eik Bank alle mine betalingservice aftaler, hvilket er særdeles uheldigt da jeg bor midlertidig i USA. Min oplevelse med Eik Bank kommer desværre til at koste mig yderligere en del omkostninger, så jeg flytter lige så snart jeg har fundet en anden bank. Jeg skrev flere gange til Eik Bank og spurgte om de ikke ville overveje at gentilmelde betalingsservice aftalerne, men de gad ikke engang at svare. Så jeg skifter helt sikkert bank.

    #120528
    Anonym

    Kunde i Skandiabanken i over 10 år???

    Mig bekendt har banken kun eksisteret i 9 år!

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 18 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.