Prioritetslån eller F1

Viser 7 indlæg - 16 til 22 (af 22 i alt)
  • Indlæg
  • #117256
    MichaelForfatter

    Det er da vist dig Prier der lige skal have læsebrillerne ordentligt på. Citat fra første post:

    “Jeg har pt. en ren F1’er – men har brug for lidt likviditet"

    #117260
    AnonymForfatter

    Jeg må konstatere, at Michael er bedst til at læse.

    Nej, jeg har ikke brug for øget løbende likviditet, dvs. hvor et afdragsfrit lån kunne være interessant. Men jeg har netop en overvejelse om, at de 500.000 jeg skal bruge ikke nødvendigvis skal trækkes på én gang, men at de blot skal være til rådighed i kreditrammen til det bliver aktuelt, ligesom min øvrige overskudslikviditet på ca. 100.000 jo kunne stå som “afdrag" på prioritetskreditten.

    Ovenstående fremgår jo også, hvis man – som Michael – læser forudsætningerne.

    Opfølgningsspørgsmål..

    Kan man genbruge pantebrev fra F1-lånet til delvis pantebrev til prioritetskredit? – eller skal man betale fuld stempel af 1,2 mio. kr.?

    Er der nogen der ved, hvilken bank, som er billigst med prioritetskredit såfremt banken kun har 2. prioritet? – dvs. efter et realkreditlån?

    #117272
    AnonymForfatter

    Du skrev, at du gerne ville præcisere at: “Jeg ønsker hverken sikkerhed omkring rentesatsen (fastforrentet lån) eller løbende øget likviditet (afdragsfri lån)"

    Jeg kan så forstå du nu aligevel ønsker øget likviditet?

    #117274
    AnonymForfatter

    Jeg er udmærket klar over, hvad jeg skrev, men det er tilsyneladende svært at læse.

    Kan du se ordet “løbende"? – den øgede likviditet jeg skal bruge er – som også beskrevet – ca. 500.000, hvor det dog er usikkert, hvornår hele beløbet skal bruges – og herudover har jeg anslået et likviditetsoverskud løbende på ca. 100.000.

    Men når man ikke kan læse det første gang, hvorfor skulle det så lykkes denne gang.

    Men tak for forsøget på at læse – ingen er jo forpligtet ud over sine evner :o)

    #117280
    AnonymForfatter

    Sidste år var jeg i tilsvarende situation: tillægslån til F1 eller omlægning til Boligkredit? Jeg overvejede slet ikke at beholde eksisterende F1 lån og udvide med Boligkredit, dels fordi den lave rentesats på Boligkredit forudsætter 1.prioritet, dels fordi jeg ville af med den alt for høje bidragssats på mit gamle F1 lån.

    For at sammenligne indhentede jeg tilbud fra mine “favoritter": RealKredit Danmark og Skandiabanken. Og F1 lånet havde ganske rigtigt den laveste rente, sådan at forstå at et F1 lån med bidrag på 0,3% i alt var marginalt billigere end Skandiabankens Boligprioritet. Men ved en 80% belåning ville Boligprioritet være billigst. Til fordel for F1 lån talte den årlige renteregulering i modsætning til Boligprioritetens løbende justeringer.

    På det tidspunkt, hvor jeg skulle træffe en beslutning, var der udsigt til stigende renteniveau. Jeg valgte derfor en helt 3. løsning: et F5 lån, hvor renten var stort set den samme som F1. Det overskydende beløb, som jeg ikke skulle bruge akut, satte jeg ind på en konto i Northern Rock, hvor jeg i dag får en højere rente end jeg betaler på F5 lånet.

    Jeg ved ikke, hvilket resultat en sammenligning vil give i dag, men sandsynligvis er der fortsat kun mindre forskelle. Det vigtigste for en beslutning er efter min mening tidshorisonten og ens egen fornemmelsen for, hvad der vil ske fremover – i kroner og ører er det ikke ret meget vi taler om.

    #117290
    AnonymForfatter

    Pas på med sådanne sammenligninger – de er ekstremt tidsafhængige.

    Hvad der var optimalt for 3 måneder siden, kan sagtens være en dårlig løsning i dag.

    #117296
    AnonymForfatter

    Tak for advarslen, men jeg har lidt svært ved at se, hvordan man finder ud af forskellene, hvis man ikke sammenligner. Jeg kan acceptere, at man skal være forsigtig med at generalisere på baggrund af et enkelt tilfælde, og spørgsmålsstilleren skal naturligvis selv undersøge det aktuelle renteniveau. Dette forum jo ikke et orakel, men et debatforum, hvor man kan give sin mening til kende.

Viser 7 indlæg - 16 til 22 (af 22 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.