Skandiabanken hævet Boligprioritets renten?

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 24 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #87993
    AnonymForfatter

    Er Skandiabanken ved at have mindre ‘skarpe’ renter? Tidligere lå deres boligprioritet 0,65% over Nationalbankens udlånsrent, men nu er den 1,1% over iflg. deres hjemmeside. Dette er nu højere end den effektive rente på et F1 lån. Måske det den nye ejer der vil presse priserne op?

    #116414
    AnonymForfatter

    Diskontorenten er ikke en relevant referencerente!

    Du skal se renten på prioritetslån i forhold til Cibor-renten.

    Der er normalt stor parallellitet mellem CIBOR og diskontoen, men grundet den seneste tids finanskrise på interbankmarkedet, er CIBOR-renterne steget lidt kraftigere end diskontoen. Derudfra kan du ikke konkludere, at Skandiabanken er blevet mindre konkurrencedygtig på prioritetsprodktet i forhold til andre banker. Du kan deriod konstatere, at realkreditlån baseret på underliggende obligationer er blevet mere konkurrencedygtige overfor bankernes prioritetslån.

    #116416
    AnonymForfatter

    Bruger man ikke NATIONALBANKENS INDSKUDSBEVISRENTE????

    #116418
    AnonymForfatter

    Jo det kan jeg da se du har ret i, jf. Skandiabankens betingelser – det tror jeg ikke er det almindelige i branchen.

    Og under alle omstændigheder er begrundelsen for at de har udvidet rentspændet ifht. indskudsbeviser i nationalbanken, at rentespændet mellem selv samme indskudsbeviser og cibor-renterne er steget.

    Den rente der betyder noget for skandiabanken er CIBOR, men det er nok for at gøre det forståeligt overfor kunderne, at man har valgt at bruge nationalbankens rente i stedet.

    #116420
    AnonymForfatter

    Skandiabankens Boligprioritet har altid haft Nationalbankens rente (på indskudsbeviser) som reference, ikke CIBOR, men har nu hævet marginalen fra 0,65% til 1,10 %. Frygter dette er begyndelsen til en dyrere bank efter vor nordatlantiske venner har overtaget den.

    #116422
    AnonymForfatter

    Det er IKKE begyndelsen til en dyrere bank som sådan – trust me!

    Skandiabanken bruger Nationalbankens rente, fordi det er nemt for kunderne at forstå, og fordi CIBOR og Diskontoen normalt bevæger sig parallelt, men diskontoen er ikke den rente Skandiabanken selv finansierer til.

    Når en bank skal låne eller udlåne penge hos/til andre banker er det til CIBOR (interbankrenten). Da interbankrenten er steget langt kraftigere end diskontoen, er Skandiabanken nødt til at hæve rentespændet til diskontoen for at få tingene til at hænge sammen.
    Det er der ikke noget underligt i.

    Du har ret i at Skandiabanken bliver en dyrere bank, når interbank renten stiger. Men da alle banker er afhængige af interbankmarkedet, bliver alle banker dyrere, så derfor er Skandiabanken stadig lige så billig i forhold til sine konkurrenter (der også hæver prisen) som den var før.

    Vi kan jo ikke have en situation, hvor Skandiabanken kan tjene flere penge ved fx at udlåne penge til Løkken Sparekasse end de kan ved at udlåne penge til privatkunderne.

    Det du skal konkludere er:
    – At prioritetslån er steget relativt mere i pris end realkreditlån baseret på bagvedliggende obligationer.
    – At det derfor er værd at overveje en ekstra gang om ikke du skal vælge realkreditlån frem for prioritetslån.

    #116424
    AnonymForfatter

    I øvrigt skal det lige bemærkes, at en bank med indlånsoverskud ikke er nær så følsom overfor udsving i interbank-rentemarkedet, som en bank med indlånsundskud.

    I den forbindelse er det værd at bemærke, at Skandiabanken traditionelt har haft indlånsoverskud mens EIK-bank har haft et kraftigt indlånsuderskud.

    Det bliver derfor interessant at se hvordan fusionen påvirker Skandiabankens renteniveau.

    #116426
    AnonymForfatter

    Tak for interessant svar, er dog ikke helt overbevist. Læste feks idag i Politiken at de fleste banker har sat renten ned for prioritetslån, men det er selvfølgeligt fra et højere udgangsniveau end Skandiabanken. Og tror du også Skandiabanken nedsætter rentespændet når finansmarkedet er normaliseret igen? Man kan have sin tvivl.

    #116432
    AnonymForfatter

    Menelaos -> hvordan kan banken hæve renten mere end hvad andre banker gør?

    Produktet er sammensat af to renter – nationabankens + bankens tillæg.

    f.eks danske banks tillæg er fra 1,2 (og det var da skandias var 0,65) nu er danske banks tillæg 1,2 og skandias er 1,1?????
    De betyder da at banken er blevet dyrere?

    #116438
    AnonymForfatter

    Nu har jeg ikke lige tjekket op for de konkrete rentetillæg i forskellige banker, men under de forudsætninger du opstiller, ja så har Skandiabanken hævet prisen i forhold til Danske Bank.

    Det er dog værd at bemærke 2 ting:
    1. Du nævner at Danske banks rente går fra 1,2%, hvilket vil sige at ikke alle kunder kan opnå den rente. Det kan de i Skandiabanken.
    2. Der er tale om et øjebliksbillede. Skandiabanken justerer altid renten hurtigt, mens Danske Bank har meget stor “time-lag" på sine rentejusteringer.

    Jeg vil mene, at Skandiabanken (som forventligt) blot følger interbankmarkedet, mens Danske Bank for nærværende går mod markedet ved ikke at følge efter – måske fordi de ønsker at blive mere konkurrencedygtige.

    #116460
    AnonymForfatter

    Men de følger jo ikke markedet – de sætter bare renten op… Det burde der stå i bestemmelserne at de ikke kan…? I hvert fald ikke på bestående prioritetslån….

    #116472
    AnonymForfatter

    Tror nu heller ikke de øger renten for allerede udstedte lån, men de er helt klart blevet mindre konkurrence-dygtige ifht nye lån. Se evt artikel i JP idag hvor det hedder at ‘…både Skandiabanken og Basisbank har hævet renten på prioritetslån med 0,25 procentpoint.’ Dog har Skandiabanken hævet renten med hele 0,35 procentpoint, ikke kun 0,25. Er dog stadig glad for banken, men glæden kan hurtig aftage

    #116494
    AnonymForfatter

    Mig bekendt ændrer Danske Bank deres renter på prioritetslånene(som de iøvrigt opfandt) så snart der er ændring i indskudsbevisrenten

    Skandiabanken og andre småbanker kan blot ikke låne penge på interbank markedet så billigt som Danske Bank kan, derfor stiger deres renter og ikke Danske Banks.

    Det er jo også derfor andre småbanken nu må sættes deres udlånsrente ekstraordinært op. Eks. har Sparekassen Sj mig bekendt lige sat renten 0,5 % i vejret på alle udlån uden nationalbanken har ændret sin rente

    #116514
    AnonymForfatter

    Sparekassen Sjælland hæver renten med op til 0,5% på både indlån og udlån iflg. deres hjemmeside.

    #116570
    AnonymForfatter

    “sjovt" nok er deres opsparings rente fortsat 4,50 imens ALLE udlåns satser er hævet med 0,5 %

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 24 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.