Northern Rock – suspekte betingelser?

  • This topic has 10 stemmer and 25 svar.
Viser 11 indlæg - 16 til 26 (af 26 i alt)
  • Indlæg
  • #113320
    ahk

    Jeg kan bekræfte at min interesse i denne sag er dels principiel, dels ansporet af mit motiv til at åbne en konto hos NR. Havde jeg været tilstrækkelig godt inde i bankverdenen, burde jeg have genkendt NRs formulering som noget andre banker også bruger, men jeg er altså blot en almindelig forbruger der, ved at udvise forsigtighed, forsøger at gardere mig mod en branche der lever af at bedrage folk i moralsk, ikke juridisk, forstand, jf. min kommentar om livsstilsreklamer ovenfor. Jeg har nu været ude i byen at kopiere sygesikringsbevis og kørekort og er således klar til at åbne en konto hos NR. Det er ikke fordi jeg nu er faldet til patten, men jeg taber for meget ved at have mine penge hvor de står p.t., så de skal flyttes til NR pronto.
    Mvh
    AHK

    #113322
    Michael

    akh

    Det er da en temmelig stor overdrivelse at sige, at bankerne lever af at bedrage folk moralsk?! Det kan jeg slet ikke genkende fra mine bankforhold.

    #113324
    Anonym

    Næh, jeg synes da også det er Umoralsk, ikke moralsk. Men det er udbredt – se http://www.mybanker.dk/bank/debat/vis_indlaeg.html?id=1084#indlaeg6365

    #113328
    ahk

    Hej Michael
    Jeg vil godt medgive at det er polemisk sagt. Men jeg blev mindet om alvoren af deres “bedrag” da jeg tidligere i dag læste en tråd om gæld og RKI. Det er forfærdeligt for folk at være i bankernes eller andre långiveres vold. Der er åbenbart folk som mangler almindelig økonomisk sans. Jeg gad vide i hvor høj grad bankerne baserer deres forretning på disse mennesker. Hvis man ser deres reklamer – og de er jo som oftest livsstilsreklamer – så må man tro at der er tale om langt hovedparten, for disse reklamer har jo intet med sagen at gøre. De handler gerne om at banken med et lån giver kunden et bedre liv, men hvor er den faktuelle information? Nu har jeg heldigvis ingen gæld selv, og har aldrig haft det. Jeg er så gammeldags at jeg sparer sammen før jeg køber noget. Men derfor kan jeg jo godt være generelt forarget over følgerne af bankernes lånepraksis til folk uden almindelig økonomisk sans.
    Mvh
    AHK

    #113334
    fk2001

    Jeg bruger Jyske Bank som murstensbank (til de par gange om året jeg skal indløse en check eller hæve et beløb der er ud over hvad man kan trække på dankortet.

    Sidst jeg var derinde, havde de lavet en del om, sådan noget cafe ligende noget, som de fleste nok har læst om i avisen. Jeg har ikke noget mod denne fremgangsmåde, (jeg fik da en kop kakao mens jeg ventede på tidslåsen i boksdøren), men hvad jeg fandt temmelig åndssvagt, var en sætning på væggen med store bogstaver der læste noget i retning af:

    Det er ikke svært at beregne sine udgifter. Man tager blot sine indtægter og ligger 10% til.

    Hvordan kan en bank med med respekt for sin egen business skrive noget sådan?????? Det er en selvfølgelig en spøg der er sjov i bestemte situationer men jeg finder det aldeles upassende at blive mødt med dette på vej ind ad døren.

    #113340
    Anonym

    Gud ved hvor mange der er kommet i RKI grundet en bank – jeg tror det er et fåtal, jeg aner det ikke, men jeg har på fornemmeren at det er hurtiglån, teleselskaber, elselskaber, boligudlejere osv. der står for størstedelen.

    Er der nogle der kender “sandheden”?

    #113344
    ahk

    Hej FK2001
    Det er en god vittighed. Men det er også et godt eksempel på en banks reklame for usund økonomisk praksis. Idet man tænker på alvoren for de mennesker der mister deres frihed ved for stor gældsætning, må man sige at en seriøs bank burde afstå fra en sådan spøg. Du har her fundet et skoleeksempel på bankernes bondefangeri. Nu mangler vi bare at de drikker folk fulde i baren, og vi kan kombinere låntagning med lap dance.
    Mvh
    AHK

    #113674
    Anonym

    Godt at se, at andre også har gjort sig de samme tanker. Jeg er selv almindelig bankforbruger og ser tingerne derfor udfra den ‘almindelige’ kundes synsvinkel.

    Jeg har oprettet en opsparingskonto i NR men har endnu ikke sat penge ind der endnu. Jeg har sat min konto i NR på stand-by indtil en uddybning af de ovennævnte forretningsbetingelser. P.t. står min opsparing i Vest Salling indtil videre.

    Jeg lurer også lidt, om den nævnte beløbsgaranti på 300.000 kr. er gældende, når kunder har haft virus, hacking eller anden uautoriseret trafik? Eller vælger bankerne selv at ‘sluge regningen’ af hensyn til sit image, selvom det muligvis juridisk kunne tørres af på kunderne?

    Hvis nogen kan uddybe det, vil jeg sætte stor pris på det.

    #113682
    ahk

    Hej Jake
    Jeg har i dag lavet min første overførsel til NR. Takket være debatten her på MB er jeg fortrøstningsfuld mht. pengenes sikkerhed. Foreløbig vil jeg dog ikke lade mit indestående overstige det 100% garanterede beløb på 300K. I øvrigt har jeg i dag opdaget, at Spar Salling har sat indlånsrenten op til 3,9%.
    Mvh
    AHK

    #113684
    Anonym

    “Det er ikke svært at beregne sine udgifter. Man tager blot sine indtægter og ligger 10% til”

    Men løgn er det jo ikke, det er trods alt det bankerne lever af. Ellers var der jo ikke nogen der behøvede at låne penge, eller hvad?

    #113686
    Anonym

    Se evt. den pressemeddelelse Finanstilsynet udsendte den 28.juni om Udenlandske banker i Danmark. Den kan ses på Finanstilsynets hjemme-side og bekræfter at Northern Rock er dækket på samme måde som danske banker

Viser 11 indlæg - 16 til 26 (af 26 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.