Hvad skal man investere i hvis man ikke vil sætte penge i banken?

Viser 9 indlæg - 16 til 24 (af 24 i alt)
  • Indlæg
  • #153590
    ahkForfatter

    Hej Michael
    Det har taget mig al den tid jeg har været på arbejdsmarkedet, hvilket vil sige siden 1998. Jeg har altid været lejer og har ikke investeret på anden måde en den tumpede at sætte penge i banken. Hver en krone er således tjent på den hårde måde, af hvilken grund jeg kvier mig ved at gå ind på ejerboligmarkedet nu, da jeg ikke tror at bunden er nået. En ting er, at jeg ikke tjener penge ved at investere intelligent – det kan jeg leve med, da jeg ikke har brugt den tid som er fornøden for at sætte mig ind i sagerne – noget andet er at tabe penge ved en dårlig ejendomsinvestering: det ville ærgre mig noget så forfærdeligt. Nej, jeg er ikke risikovillig, men henholder mig til Gordon Gekkos diktum: I bet on sure things. Ja, det vil sige, jeg satser jo slet ikke.
    Mvh
    AHK

    #153598
    AnonymForfatter

    Bosol: Hvorfor mener du lige præcis, at man skal vælge obligationer med en kurs under 100.
    Man skal da vælge de obligationer der giver den højeste effektive rente. Den skattefrie kursgevinst på blåstemplede obligationer er jo blevet/bliver sløjfet. Man får derimod fradrag for kurstabet i kapitalindkomsten.
    Du har ret i, at man bør vælge en obligation med udløb om 6-7 år, for at være sikker på hvad man får i hånden.
    Mvh Mads

    #153606
    MichaelForfatter

    ahk

    Tillad mig at henvise til boligpris-udviklingen i Kbh siden 1998 (villaer og ejerlejligheder):

    http://www.boligpriser.dk/bonds/boligprisSearch.aspx?EjendomGeografi=82001&EjendomKategori=1&EjendomDatatype=0

    og

    http://www.boligpriser.dk/bonds/boligprisSearch.aspx?EjendomGeografi=82001&EjendomKategori=0&EjendomDatatype=0

    Var du én af der i 1998 syntes priserne var kommet for højt op? Som du ser af graferne er der ret så langt endnu før vi er tilbage til 1998-niveau (dog er graferne ikke justeret for inflation). Jeg vil anbefale dig at købe efter behov og ikke efter en tro på at du kan ramme en absolut bund på markedet for det er alligevel umuligt at forudsige.

    Det her er ganske vist bagklogskab, men du havde reelt gjort en bedre forretning ved at købe i 1998 med 0 i udbetaling end at bo til leje og spare penge op på den gammeldags måde. Det er ikke fair nej, men sådan er fakta altså.

    #153610
    ahkForfatter

    Hej Michael
    Tak for links og velmente råd. Nu har jeg, pga. uddannelse og arbejde, flyttet en del rundt i landet og udlandet, og er først for nylig flyttet til København. Af hensyn til min mobilitet har jeg derfor været nødt til at være lejer – eller det har forekommet mig at være det bedste. Så jeg anerkender at der er et liv at leve ved siden af overvejelser om investering 😉
    Mvh
    AHK

    #153614
    MichaelForfatter

    ahk

    Ja at leje giver en stor frihed som ejerboligen ikke kan tilbyde – nemlig at kunne flytte til og fra med relativt kort varsel. Pas dog på med at bruge “ejerbolig" i samme sætning som “investering". En ejerbolig er IKKE en investering trods det at mange har tjent rigtig godt i årene 1995-2005/2006. De seneste års prisfald har heldigvis fjernet denne misforståelse der ellers havde vundet stort indpas i hele befolkningen.

    En ejerbolig skal erhverves fordi man ønsker at eje sin egen bolig af den ene eller anden årsag – ikke fordi man forventer en gevinst på kort eller langt sigt.

    #153700
    SoleilForfatter

    Jeg har ikke meget til overs for den nuværende regerings økonomiske politik. men at beskylde den for de lave renter i Danmark er faktisk ikke fair. Indlånsrenten overalt i verden er historisk set extrem lav, det er ikke bare i Danmark. Hvis det ikke var sådan, kunne du jo blot sætte dine penge ind i en udenlandsk bank, det er nemt gjort i vore dage via EDB, og det er der absolut ikke noget ulovligt i.
    Som det nu er, er det bedste råd, at du sætter dine penge på “renteauktion" her i Mybanker, og så sidst på året sætter dem ind i en bank, som til den tid tilbyder ret gode renter. De evindelige råd om, at du skal købe obligationer, skal du ikke følge, for obligationer vil falde i kurs over de næste 12-24 måneder, formentlig endda ret drastisk, det er konsekvensen af, at renterne vil stige.

    #153706
    AnonymForfatter

    Indlægget er slettet af redaktionen, da det ikke lever op til Mybanker.dk’s retningslinier.

    #153716
    AnonymForfatter

    http://www.dinepenge.dk/bolig/artikel/uden-flekslan-falder-boligpriser-10-ar-tilbage

    Det ser da lidt farligt ud for boligejerne?
    Jeg står klar på sidelinjen:-)

    #153996
    AnonymForfatter

    Hej, et godt råd til, hvad gør jeg lige nu med 600.000 der gerne skulle give lidt afkast over de næste år – uden for høj risiko. Er nu anbragt i Nordea til indlån 1,75 %.
    Mvh.
    IJH

Viser 9 indlæg - 16 til 24 (af 24 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.