Hvad skal man investere i hvis man ikke vil sætte penge i banken?

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 24 i alt)
  • ahkForfatter
    Indlæg
  • #90949
    ahkForfatter

    Hej forum
    Jeg har i årevis gået og sparet op til en bolig ved at sætte penge i banken. Med den nuværende boligsituation tror jeg dog at jeg forbliver lejer en tid lang endnu. Jeg er frustreret over at den såkaldt “liberalistiske" regering fuldstændig har ødelagt markedet for indlån med diverse bankpakker, hvorfor jeg nu spørger mig selv hvor jeg så kan gøre af mine penge. Jeg har ikke megen tid til at sætte mig ind i sagerne og er heller ikke særlig risikovillig, af hvilken grund jeg ikke har haft fantasi til mere end en kontant opsparing. Men med 2,75% i rente hos Salling Bank føler jeg mig fuldstændig til grin her midt under hvad der hævdes at være en likviditetskrise. Jeg har ca. 800 tusind, som jeg ikke forventer at skulle bruge de næste 6-7 år.
    Mvh
    AHK

    #153514
    AnonymForfatter

    Pengeinstitut / produkt Saldo efter 6 år Årlig effektiv rente Læs mere Kontakt FIH Erhvervsbank Pro Plus 36 983.404 3.500%

    Jeg ville købe obligationer i en kreditforening, der udløber 6-7 år. Kursen du skal købe til skal være under 100…

    #153516
    AnonymForfatter

    Hvorfor ikke købe ejerbolig nu??

    Priserne er lave – så du får meget for pengene…

    #153522
    AnonymForfatter

    Manden har fuldstændig ret.

    Boligpriserne er netop ikke lave. De er stadig stærkt overvurderede.

    Beskæftigelsen er faldet ganske markant, med usigt til yderligere fald. Samtidig vil flexrenteniveauet på et tidspunkt normalisere sig fra de nuværende 1,7% til et niveau omkring 4,5% – 6,5%. Dette vil føre til ganske mange tvangssalg hos flekslånene, som har disponeret vel optimistisk med privatøkonomien.

    Kigger man et par år frem, så vil boligpriserne falde, upåsagtet at de måske kan stige 1-2 år mens renten er ultra lav.

    Personligt tror jeg dog ikke på betydelige boligprisstigninger i år og næste år, begrundet i bankernes vanskeligere fundingadgang kombineret med udsigten til en revision af BASEL-II kapitaldækningsreglerne.

    Bankerne skal til at ligge med flere reserver, og flere reserver er ensbetydende med faldende boligudlån!

    #153540
    AnonymForfatter

    Jeg er enig i at sansynligheden for fortsat prisfald på ejerboliger nok er lidt større end markante prisstigninger det næste års tid.

    Men de færreste køber bolig som investeringsobjekt. Og at bo til leje er jo ikke ligefrem billigt i storbyerne – selv lejligheder hos Lejerbo m.v. har nu så høje huslejepriser, at det kræver pæne indkomster.

    Mht. til bankernes renteniveau på indlån, er det nu så lavt at det faktisk ikke kan betale sig at have penge stående til under 3-4% pga. inflation og beskatning, og så er eneste alternativ jo investering i aktier/obligationer hvis der ønskes et bedre afkast.

    Men da spørgeren ikke er særlig risikovillig, bortfalder aktierne, og dermed er der kun obligationer tilbage.

    Efterhånden tror jeg ikke meget på at bankernes indlånsrente vil stige markant til efteråret når bankpakke I udløber (den nye erhvervsminister har jo også åbnet op for en forlængelse), ligesom Basel-ændringerne nok heller ikke vil påvirke dette.

    #153546
    thsvForfatter

    2,75% er da en fin rente, når boligejere kan belåne til 1,6% + adm.bidrag.
    Jyske bank tilbyder endda boligprioritet fra 2,55% i rente.

    Og det er såmænd ikke Danmarks regering, der bestemmer renten, det er vores onde storebror, ECB.

    Hvorhenne i landet skal du købe bolig?

    #153556
    ahkForfatter

    Ja, det har også været min opfattelse, om end jeg ikke har følt mig helt tryg ved om priserne ikke ville falde yderligere. Jeg har været ejerbolig-søgende i månedsvis, uden dog helt at kunne finde det rigtige. PA Consulting forventer yderligere prisfald og lange udsigter til stigninger:

    Analyse: Fem års boligpris-tørke i hovedstaden
    Boligejere i hovedstaden skal indstille sig på lave priser i mindst fem år endnu, forudser konsulentfirma. Og der vil gå mere end 10 år, før priserne er på niveau med 2006, forudser PA Consulting. http://bolignyheder.boligsiden.dk/2010/01/huspriser-stabiliserer-sig/

    Mvh
    AHK

    #153558
    ahkForfatter

    Jeg har set på ejerbolig i Hovedstadsområdet (op til 2,5 mill.), hvor jeg i dag er lejer.

    #153560
    ahkForfatter

    Mange tak, allesammen, for rådene her på tråden! Hvor meget er inflationen mon i dag? Tanken om at ens penge står og bliver mindre værd er virkelig ikke rar.
    Mvh
    AHK

    #153562
    thsvForfatter

    Den officielle eller den reelle inflation?

    http://dst.dk/Statistik/nogletal/seneste/Indkomst/Priser/FPI_inflation.aspx
    http://dst.dk/Statistik/nogletal/seneste/Indkomst/Priser/Forbrugerprisindeks.aspx

    Ifølge Nykredits boligbyrde-udregning bliver det ikke billigere end nu, men med en pæn opsparing vil en højere rente jo få boligpriserne til at falde, men du har jo heller ikke lyst at vente for evigt på en ejerbolig.

    #153564
    ahkForfatter

    Mange tak for disse links. Så inflationen var altså 1,3% i 2009 og så meget som 3,4% året før? Men dette er jo så de officielle tal – hvad siger så de uofficielle?
    Mvh
    AHK

    #153566
    ahkForfatter

    Min tanke er måske nok lidt naiv, idet jeg anskuer sagen fra et småsparerperspektiv. Det jeg mener er simpelthen dette, at hvis bankerne mangler likvider, så burde markedet for indlån være rigtig godt. I stedet er det historisk elendigt. Og det er jo ikke så mærkeligt, når konkurrencen kommer fra de statsstøttede bankpakker: 1, 2 og nu vist også snart nr. 3. Denne politik er alt andet end liberalisme.
    Mvh
    AHK

    #153568
    thsvForfatter

    Kig på din løn.
    Kig på prisen på en danskproduceret vare, hvor vigtigste omk. er lønfaktoren. (B&O anlæg f.eks.)
    Kig på prisen for dine forsikringer.
    Jeg vil ikke kalde dem uofficielle, blot den reelle inflation.
    Forskellen på FPI og løninflation er ca. 45% 1985-2009, politikerne kalder det reallønsfremgang.

    En mulig boligkøber kigger jo på sin løn og sammenholder med boligydelsen ved køb af en ejerbolig.
    Og det er altid dyrt at købe en ejerbolig, det har ikke været billigt undtagen under kartoffelkuren, hvor jeg ikke fulgte med i boligmarkedet pga. mit barn og en fornuftig andelsbolig.

    http://www.nykredit.dk/omnykredit/ressourcer/dokumenter/pdf/analyser-og-kommentarer-2010/regionalt-boligindeks-170210.pdf
    Nykredit har f.eks. en fin kurve over boligbyrder, der ikke overraskende viser lav boligbyrde lige for tiden, lav rente og skattelettelser. Boligbyrden i hovedstaden var dog noget lavere i 1995-99, end i dette årtusinde.

    #153580
    NultopskatForfatter

    Lige en rettelse, bankerne mangler ikke likviditet, de mangler kun lysten/modet/tiltroen til andre banker/kunder, hvilket bevirker at likviditeten bliver i boksen…

    Så prisdannelsen fungerer altså fint..;o)

    #153586
    MichaelForfatter

    Må man have lov at spørge hvor lang tid trådstarter har brugt på at spare 800K sammen? De færreste kan lægge mere end 100K til side om året og en opsparingshorisont på 8-10 år tyder ikke ligefrem på at ejerboligen overhovedet er relevant.

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 24 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.