Overskud på provenukonto ifm. køb af ejerlejlighed
-
magnus90Forfatter30-08-2021 13:23
Indlæg
-
30. august 2021 kl. 13:23 #387927magnus90Forfatter30-08-2021 13:23
Hej
I forbindelse med et lejlighedskøb har vi overskud på den provenukonto, som banken har brugt til at betale udgifter ifm. købet. Overskuddet er på ca. 15.000, som vi gerne vil bruge på renovering. Banken siger dog, at det er lovmæssigt bestemt, at overskuddet skal bruges til at betale af på det banklån, vi har optaget ifm. købet, og at vi derfor ikke kan få pengene “ud". Vi har fået af vide, at reglerne er blevet lavet om for 3 måneder siden.
Er der nogen, der kan svare på, om det passer?
Mvh
Magnus3. september 2021 kl. 0:39 #387969morsdrengForfatter03-09-2021 0:39Om reglerne er blevet ændret for 3 måneder siden tør jeg ikke sige. Men det har siden 2015 været et krav, at køber selv havde en udbetaling på mindst 5% af købsprisen inkl. købsomkostninger. Herefter bliver et køb typisk finansieret med 5% udbetaling, 15% banklån og 80% Realkreditlån.
Har du kun betalt minimumsudbetalingen på 5%, vil betalingen af 15.000 kr. til dig betyde, at udbetalingen falder til under mindstekravet. Udgør købsprisen inkl. omkostninger eksempelvis 1.000.000 kr. vil din udbetaling falde til 3,5% og til 4,25%, hvis prisen er 2.000.000 kr. Mon ikke du her har forklaringen på, at banken ikke vil udbetale de 15.000 kr. til dig, men ønsker dem anvendt til nedbringelse af de 15% bankfinansiering?
Har du ønsker om at renovere lejligheden skal dette behandles uafhængigt af selve købet af lejligheden.
-
ForfatterIndlæg
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.