Dette emne
Hjælp til finansering af første hus (3.5mio)

Hjælp til finansering af første hus (3.5mio)

07-05-2018 19:50
JBJ10
Købssum: 3.500.000
Opsparing: 500.000
Renovering indenfor 1 år: 300.000

Ovenstående er betingelserne for vores huskøb. I vores møde med banken lagde jeg op til,
60% (2.2 mio) --> 2% 30-årig uden afdrag
20% (700.000) --> 0.5% 10-årig med afdrag
Rest (600.000) --> Banklån på 3% enten 20 el. 30 årig

men er i tvivl om 80% 2% med afdrag + 10 årig banklån er mere optimalt?

Hører gerne jeres forslag/vurdering og sig endelig til hvis i har brug for yderligere oplysninger.
09-05-2018 09:15
test
så må du ha banken til at regne på det.
10-05-2018 12:42
thsv
Du sparer ikke nok på 60-80% til at retfærdiggøre 2-lagsbelåningen, da prisen for afdragsfriheden er høj selv under 60% og der er en kurs på 1½ point dårligere. Ligeledes vil en belåning med 3 lån være dyrere at omlægge frem for kun 2 lån.
Ved et banklån på kun 3% spares stort set ingenting ved at afdrage på banklånet fremfor obl.lånet med 2% i rente og ca. 0,7% i adm.bidrag.
Skal du have 3 lån skal lånet 60-80% være Jyske F1, der er til 0,95% i total rente, mindre end adm.bidraget typisk er selv for fastforrentede lån i dette interval.
Der er kun en teoretisk fordel for 2-lagsbelåningen når toplånene er afdraget, men i praksis vil I jo nok omlægge lånene senest om 10 år.
½% 10 år har for øvrigt også et ret stort indledende kurstab.

PS: Der er noget galt med dine kontantværdier, da 0-60% kun er 2,1 mill. og ikke 2,2 mill. som du skriver.