Bidragssats – beregning ud fra hovedstolen

Viser 13 indlæg - 16 til 28 (af 28 i alt)
  • Indlæg
  • #216736
    MichaelForfatter

    Korrekt. Optager man et lån på 800K for et køb på 1 mio så er bidragssatsen uændret indtil lånet er betalt – eller omlagt.

    Det er der intet nyt i. Sådan har realkreditsystemet mig bekendt fungeret hele tiden eller ihvertfald i rigtig mange år. Det kan du finde urimeligt, men du kommer ingen vegne med hverken klager eller evt. sagsanlæg.

    Skulle systemet ændres ville det i øvrigt kræve en genvurdering af alle belånte ejendomme fx. hvert andet år hvilket i praksis vil være alt for omkostningstungt. Nogle ejendomme ville i den forbindelse blive vurderet lavere end udgangspunktet hvilket ville betyde en stigning i bidragssatsen.

    Systemet er som udgangspunkt udmærket som det er uanset nogen bliver “fanget" med for høje bidragssatser. De boligejere kan jo så overveje en omlægning og beregne om det vil kunne svare sig holdt op mod omkostningerne til omlægning. For mange sker dette automatisk idét der altid er nogen der har behov for yderligere lån til fx. udskiftning af tag eller lignende.

    #216738
    peter holm (1)Forfatter

    Men hvad skal der til før det kaldes en omlægning. Jeg skifter fra 3-årigt lån med afdrag til 5-årigt lån uden afdrag. Er det en omlægning der medfører at biddragssatsen genregnes? Ikke i følge Nordea.

    Umiddelbart ser jeg stadig eneste mulighed for nedbringelse af bidraget, at sælge og generhverve. Det er dog nok behæftet med endnu flere omkostninger end en fastfrosset biddragssats.

    #216740
    thsvForfatter

    Du har stadigvæk ikke fortalt, hvordan dit adm.bidrag bliver på 1,5%, når højeste sats for lån 0-80% er på 1,05% hos Nordea for både F3 og F5 uden afdrag og 0,8% hvis de er med afdrag.

    Og du behøver ikke at sælge din bolig for at få lavere adm.bidrag, skift til et andet RK-selskab eller Jyske som jeg foreslog tidligere. De vil beregne adm.bidraget efter din nuværende vurdering og dermed en ny belåningsgrad.
    En omlægning eller blot frekvensskifte som du har foretaget fører ikke til beregning af ny belåningsgrænse.

    Og hold dig væk fra F5-lån du vil fortryde, hvis du skal indfri om 2-3 år!

    #216742
    thsvForfatter

    PHLs indlæg er som sædvanligt misvisende, da f.eks. Nordea og Totalkredit netop beregner adm.bidrag separat for de 2 lån, hvis du f.eks. har 0-40% som afdragsfri og 40-80% med afdrag er satserne 0,45% for det afdragsfri lån og 0,95% for toplånet, hvis vi taler fastforrentet lån hos Nordea.

    Link til adm.bidrag de forskellige steder:
    http://www.mybanker.dk/sammenlign/bolig/bidragssatser/

    I følge PHL skulle det være hhv. 0,9 og 0,65% eller noget dyrere i alt (0,775% i starten mod 0,7%).

    Og adm.bidragene er heller ikke ens, de beregnes for den lånetype man vælger, de 3 lån kunne jo være:
    0-40% F-kort afdragsfri
    40-60% 2½% over 30 år
    60-80% F1-lån
    Som jo netop er kendetegnet ved forskellige satser for adm.bidraget.

    Har dog hørt at RD beregner tillæg for afdragsfrihed på 0,3252%, hvis blot RK-belåningen totalt er over 60% også selvom det lånet med pant over de 60% er med afdrag.

    #216744
    MichaelForfatter

    Skift fra F3 til F5 er et profilskift – ikke en omlægning og koster i øvrigt også kun 750 kr. såvidt jeg husker. Du KAN dog godt lave en egentlig låneomlægning, men skal gøre det klart for Nordea at det er dét du ønsker. Det vil i sagens natur være forbundet med højere omkostninger end et profilskifte.

    Lad nu være med hele tiden at skrive, at du er nødt til at sælge og købe boligen igen! Det er jo decideret forkert og giver da ingen mening når køber og sælger er den samme.

    #216746
    peter holm (1)Forfatter

    Jeg har fået et overslag fra Nordea på omlægningen af lånet.
    Umiddelbart fremgår det ikke, om det er en omlægning eller et frekvensskifte. Jeg tror dog de betegner det som omlægning, når man går fra ‘med afdrag’ til ‘uden afdrag’.
    De anslår de samlede omkostninger til ca. 12.500 fordelt nogenlunde ligeligt mellem nordea bank og nordea kredit.

    Jeg siger ikke at jeg er nødt til at sælge og købe. Jeg siger blot man er stavnsbundet til biddragssatsen indtil man gør det.

    #216748
    MichaelForfatter

    “Jeg siger ikke at jeg er nødt til at sælge og købe. Jeg siger blot man er stavnsbundet til biddragssatsen indtil man gør det."

    Suk…. bare suk….

    Det er forkert hvilket vi efterhånden er flere der har fortalt dig et utal af gange. Jeg kan ikke hjælpe yderligere så god weekend.

    #216750
    peter holm (1)Forfatter

    sorry. jeg prøver blot at forstå.
    Er endelig nået igennem til Nordea Kredit på telefonen, som bekræfter: Biddragssatsen ændrer sig ikke hvis man bolt går igennem et 30års lån med frekvensskifte hen ad vejen. Belåningsgraden ved første lånoptagelse er den gældende for hele løbetiden. Min tur til at sukke….

    #216752
    peter holm (1)Forfatter

    @ michael

    Fra min rådgiver:
    Hej Peter
    Det er helt korrekt hvad du skriver, men du går fra lån med afdrag til lån uden afdrag, hvorfor dette ikke er muligt.
    Det du skriver er, at der skiftes fra uden afdrag (S) til med afdrag (F). Dette kræver ikke nyt pantebrev. Du går modsat.
    Det du ønsker kræver nyt lån med tilhørende pantebrev, som skal tinglyses.

    #216808
    peter holm larsenForfatter

    Kære Peter,

    Det jeg skrev om at lån puljes var fordi jeg havde fejlagtigt troet du havde lånet i RD – og de puljer samtidige optagne lån – så der får du ikke en lavbidragssats på et lån fra 0-40% og en højere for lånet der optages fra 40-80% hvis det er 2 forskellige lån.

    Men kan se det er Nordea du havde – havde misset det i tråden – beklager.

    #216928
    HalliHalloForfatter

    Der er sørme mange der hedder Peter Holm herinde, så er blevet et meget moderne navn.

    Hvad koster det at købe navnet Peter Holm og hvor skal jeg henvende mig? Eller er navnet beskyttet, hvilket jeg ikke kan forestille mig, når så mange hedder det alene herinde.

    Hvis ikke der er nogen seriøse svar, så finder jeg nok ud af det selv ved at starte med at bruge “google-funktionen"!

    #216974
    peter holm larsenForfatter

    Hej HalliHallo,

    Det er det n helt naturlig forklaring på: kig forbi DST.dk og du vil opdage at det mest almindelige navn i Danmark er : Peter

    I Danmark er det kun slægtsnavne der er beskyttet og ikke fornavne.

    Troede egentlig disse fakta var almindelig kendt viden for nærmest alle.

    Men du er velkommen til at google det for kontrol.

    Hvis du vil købe et profilnavn eller domine navn – skal du rette henvendelse til ejeren som hovedregel – og om du kan købe afhænger så om ejer vil sælge til den pris du tilbyder.

    Det er dog enkelte undtagelser hvor man er pligtig til at afstå bruger og domine navn – hvis det vurderes at krænke andres ret.

    Så step et er at fremsætte et bindende bud til ejer – og se hvadmodpartens reaktion er.

    Er ligt som telefonnumre – de kan også købes – af ejer. Som et gammelt mundheld lyder – Alt er til salg til den rette pris.

    Så fremsæt dit bindende bud!

    #216986
    HalliHalloForfatter

    Tak for oplysningen PHL, har checket at der er 154 d.d., der hedder Peter Holm, men der er du så ikke medregnet, da du jo kun hedder Holm til mellemnavn. Holm er der så mange der hedder, at enhver kan købe sig det navn, jeg mener grænsen går ved 2000.

    Men endnu engang mange tak, jeg beholder nok mit eget navn lidt endnu.

Viser 13 indlæg - 16 til 28 (af 28 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.