hvor kan jeg klage

Forside Fora Bolig og realkredit hvor kan jeg klage

  • This topic has 6 stemmer and 17 svar.
Viser 3 indlæg - 16 til 18 (af 18 i alt)
  • Indlæg
  • #174904
    Anonym

    Jeg forstår squ godt Michael ikke gider diskutere med dig, når du har den holdning. Nå lad det nu ligge.

    En anden ting – om du laver et overtræk på 10,- eller 10.000,-, så får man stadigvæk et rykergebyr. Dette er der da ikke noget nyt omkring.

    Desuden har du selv skudt dig i foden – mundtlige aftaler er noget man kan bruge mellem venner og som IKKE indeholder penge.

    PS: Hvis du virkelig har så mange penge/aktiver i forhold til dit overtræk, hvorfor fanden trækker du så over?

    PPS: Og lad være med at bitche over det – du har lavet en fejl – betalt de 100,- og nyd livet i Nordea.

    #174920
    HalliHallo

    Hvorfor skal denne tråd nu stå under “Realkredit”?

    Er det fordi Stavanger er en nok så vred mand, og tror at AL-Bank har set sig gale på ham.

    Et almindeligt Mastercard er da også gratis i AL-Bank, forudsat at du har netbank og modtager kontoudtog via E-boks. I Nordea skal du være Fordel+ for at kortet er gratis.

    Hvis du har haft et kort med rejseforsikring, så er Nordeas ikke meget værd, da du skal betale rejsens pris med kortet for at der er dækning, dette gælder ikke for landsbankens mastercard.

    Så alt i alt tror jeg ikke du kan få bedre vilkår i Nordea, men pas nu på at de ikke også ser sig sure på dig, det sker som oftest når nogen tror at hele verden har rottet sig sammen i mod dem. Måske Nordea også vil betale dit overtæksgebyr, har du vel spurgt om Stavanger?

    #175258
    Anonym

    Øh, HalliHallo, var det sidste her en spøg? 😉

    Mht. til hvorfor denne debat er under emnet Realkredit, kan jeg ikke sige andet end, at jeg blot kommenterede det oprindelige indlæg af Hossein. Han fortæller, at han er blevet dårligt behandlet af AL, og jeg har haft samme oplevelse. Da jeg oprindeligt valgte at flytte til AL, gjorde jeg det ud fra en undersøgelse jeg havde læst i en avis. Her blev det slået fast, at AL var den bank, der tog de laveste gebyrer, og i det hele taget behandlede deres kunder mest anstændigt. Dette har efter min mening ændret sig. AL er blevet ekstremt grisk, og jeg har oplevet en yderst hård tone hos dem. Det er da fuldstændig ligegyldig med det gebyr, det handler om den omgangstone man bliver udsat for, når man jo rent faktisk er kunde, og dermed er med til at betale løn til dem der arbejder i banken.

    HrBentzen, jeg mener ikke det er korrekt, at man kun kan indgå mundtlige aftaler med personlige venner, og kun hvis de ikke har med penge at gøre. Jeg er enig med dig i, at det kan være et problem at have penge ude at svømme imellem venner og familie, uden at have papir på det. I hvert fald hvis det er over et vist beløb. Men faktisk indgår jeg ret så ofte mundtlige aftaler der involverer penge, med personer jeg IKKE har noget venskabsforhold til. Det giver yderst sjældent problemer, og når det gør, er det som regel i småtingsafdelingen. Det er jo det der er så dejligt ved at bo i et land som Danmark: At man generelt kan stole på folk. Det er i hvert fald aldrig sket for mig før, at jeg ikke har kunnet aftale med min bankrådgiver mundtligt, hvornår et givent overtræk skulle være tilbagebetalt. I det aktuelle tilfælde har jeg ved personligt fremmøde aftalt tilbagebetalingsvilkårene med min bankrådgiver. Jeg spurgte ham specifikt, om der yderligere var være noget jeg skulle være opmærksom på, f.eks. i form af gebyrer. Til det svarede han “Nej, nu har vi to jo snakket sammen, så banken foretager sig ikke yderligere. Jeg stiller sagen i bero indtil videre.”, hvorpå han satte sig til at taste noget ind på sin computer, hvilket jeg antog var, at han stillede sagen i bero. Godt en uge senere ligger der så et rykkerbrev i postkassen, og jeg ringer ind til banken for at snakke med min rådgiver. Jeg bliver oplyst om, at han vil være sygemeldt i en måned. Jeg spørger den person jeg i stedet taler med, hvem der har udskrevet rykkeren. Er det min bankrådgiver, der har udskrevet den, eller er den udskrevet automatisk af bankens computer, pga. af en eller anden formel skæringsdato der er blevet overskredet. Til det får jeg følgende svar (leveret i en aldeles arrogant tone): “Det har du selv gjort, for du har jo overtrukket din konto!”. Hvaba’? Det er da hvad jeg kalder, at snakke udenom.

    Enten har min bankrådgiver lavet en fejl, og ikke fået stillet sagen i bero. Eller han har løjet, og slet ikke ønsket at stille sagen i bero (hvilket jeg dog finder usandsynligt). Eller han har skiftet mening. Eller en af hans overordnede har underkendt hans beslutning. Hvordan man end vender og drejer det, så har banken ikke kommunikeret med sin kunde på en ordentlig måde. Personligt har jeg en pænt stor pose penge stående i min bank, men jeg mener at alle kunder skal behandles ordentligt og med respekt, også selv om de rent faktisk skulle befinde sig i bundløs gæld.

    Mht. til dit spørgsmål, HrBentzen, “Hvis du virkelig har så mange penge/aktiver i forhold til dit overtræk, hvorfor fanden trækker du så over?”, så må jeg formode, at du ikke selv har nogen aktiver. Ellers ville du kende svaret på det spørgsmål. Aktiver og likviditet er ikke det samme. Det er jo netop det man har bankvæsnet til, for ikke at sige hele det monetære system. Sig til, hvis du har brug for detaljer… 😉

    HrBentzen, hvad mener du iøvrigt med “Jeg forstår squ godt Michael ikke gider diskutere med dig, når du har den holdning. Nå lad det nu ligge.” Hvad for en holdning du mener? At en bank skal behandle sine kunder ordentligt? At AL er en dårligt bank (det er ikke min holdning, det er min erfaring)? At jeg synes, at bankpakkerne er noget svineri? Eller hvad?

    🙂

Viser 3 indlæg - 16 til 18 (af 18 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.