hvor kan jeg klage

  • This topic has 6 stemmer and 17 svar.
Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 18 i alt)
  • Anonym
    Forfatter
    Indlæg
  • #87219
    Anonym

    Jeg har skiftet min bank, fodi min tidliger bank ARBEJDENSLANDSBANK har ikke været rart over for mig, og har taget alt hvad de kunne, af gebyer og …. De tvang mig til at skrive under forhøjelse af afdrag og et nyt høj rente på min gamle lån hos dem, fordi jeg var i nød til, ellers vil de ikke hjælpe mig på at lave den granti, som jeg skal have det efter udlændinge styrelsen lov for at min kone kan blive i Danmark. Den penge har jeg selv anskaft af de dyre lån med høj rente, Banken vil slet ikke låne mig penge. under alle omstændigheder vil jeg klage over banken og deres adfærd, og misbruge af min situation, hvor kan jeg klager?
    PÅ FORHÅND TAK

    #106912
    Anonym
    #106914
    Michael

    Jeg har lidt svært ved at se hvori misbruget består. Du vil gerne låne nogle penge – banken siger ja, såfremt du betaler mere af på anden gammel gæld. Dette tilbud accepterer du. Der er jo ingen der har tvunget dig til noget. Havde banken efter låneoptagelsen sat renten op til det 3-dobbelte f.eks, ja så havde du haft en sag.

    #106916
    Michael

    Rettelse: Du vil gerne har en garanti for et beløb – ikke låne flere penge.

    #106920
    Anonym

    Nu er der vist noget med at bankerne vanligvis tager sig godt betalt for at stille garanti – selv i situationer hvor garantien er sikret med kontante indskud i banken (så det kan kun være en garanti for at holde øje med at Hossein ikke hæver sine penge). Her er der måske noget at se på – det er ikke til at vide når vi ikke har nogen detaljer.

    Når det er sagt, så lyder det som om Hossein har måttet låne andetsteds??
    Uden at diskutere om de stramme regler om sikkerhed er rimelige, så var meningen med dem vel at parret (manden?) selv skulle have pengene, ikke låne dem. Jeg synes heller ikke der er noget at komme efter hos pengeinstitutankenævnet bare fordi banken strammer vilkårene som betingelse for at engagere sig yderligere. Men en klage koster kun 150 kr., selvom jeg tror de er smidt ud ad vinduet. Prøv i det mindste at tage betalingen for garantien med i klagen.

    #174874
    Anonym

    Hej Hossein

    Jeg er selv i samme situation med Arbejderne Landsbank. Det har udviklet sig til at være den mest griske bank, jeg nogen sinde har oplevet. Der bliver skrevet gebyrer på som aldrig før, og ofte bliver man ikke oplyst om det, før det er for sent.

    Her for nyligt havde jeg en mundtlig aftale med min bankrådgiver om tilbagebetaling af et mindre overtræk på min konto. Jeg spurgte helt specifikt, om der ville blive nogen rykkergerbyrer, og det svarede han nej til, ikke når vi havde lavet en mudtlig aftale. Alligevel lå der kort tid efter et rykkerbrev i min postkasse med et klækkeligt gebyr. Da jeg ringede til banken, kunne de ikke huske noget om en mundtlig aftale. Og da jeg forsøgte at finde ud af, hvem der havde udskrevet rykkerbrevet, min bankrådgiver eller bankens computer pr. automatik, fik jeg følgende besked: “Det har du selv, for du har jo ladet din konto stå i overtræk”. Sikke et svar… Det kan man da kalde at frasige sig ethvert ansvar.

    Jeg har svært ved at forstå, hvorfor bankerne skal have foræret så store summer af penge via bankpakkerne, og så behandler de alligevel deres kunder så dårligt. Jeg mener, de penge de har fået kommer jo fra os, skatteyderne.

    Nå, men grundet denne hændelse samt andre, dvs. jeg er generelt blevet behandlet ret dårligt det sidste års tid, er jeg ved at flytte til Nordea nu. Jeg håber det går bedre der. I hvert fald opkræver de færre gebyrer der: Jeg har en kasskredit, som jeg har betalt i dyre domme for at få oprettet i AL, og den er gratis i Nordea. Derudover betaler jeg et højt årligt gebyr i AL for at have et Mastercard, og det er ligeledes gratis i Nordea.

    Det er med banker faktisk lisgesom med mobilabonnementer: Man er nød til med jævne mellemrum at tjekke op på bankernes gebyrer, for at finde ud af, hvilken bank der er billigst for en i forhold til hvad man har behov for. Det der med at opbygge goodwill i en bank man har været kunde hos i mange år, som mig med mine 20 år som kunde i AL, det hører en svunden æra til…

    Bent 🙂

    #174876
    Michael

    Ja, en mundtlig aftale er jo ligeså bindende som en skriftlig selvom du har et stort problem med bevisbyrden.

    Ikke desto mindre er sagen kerne jo den, at du har lavet et overtræk uden bankens accept og det er de berettiget til at sende dig en rykker for (+ overtræksrenter). Hvis du har behov for et lån så gå i banken INDEN du laver overtrækket og få en aftale på skrift. Du kan da ikke forvente, at banken bare skal sige “tak” fordi du tager penge uden at have fået lov. Tro ikke at Nordea handler meget anderledes hvad tyveri angår.

    #174882
    Anonym

    Tyveri? Hvis jeg havde skiftet til Nordea for 5 år siden, da jeg fik mit mastercard, ville jeg have haft ca. 9.000,- kr. mere på min konto idag iflg. mine beregninger. I stedet stolede jeg på, at min bank selvfølgelig gav mig en fornuftig pris for sine ydelser, idet jeg jo havde været en trofast kunde igennem mange år. Såeh, det er da vist ikke mig der er tyv.

    I øvrigt mener jeg ikke, at man kan kalde overtræk for tyveri, idet bankerne jo selv i deres informationsmateriale oplyser hvad overtræksrenten er. Altså er det forventet, at kontoen kan stå både i plus og minus, alt efter hvordan den enkelte kundes finansielle situation er her og nu. Man betaler en højere rente for et overtræk end for et lån. Men selfølgelig skal der indgås en aftale, hvis overtrækket er mere end lidt “småtterier” til at betale en uventet regning. Men den aftale havde jeg som sagt. Mundtligt…

    Sidst men ikke mindt, mener jeg det er meget forkert at tale om “bankens penge”. For det første har bankerne som sagt fået foræret en stor del af skatteydernes penge, som tilsvarende er sparet bort fra andre områder i vores samfund, f.eks. uddannelsessektoren og ældreplejen. Og for det andet, så repræsenterer penge jo ikke længere noget fysisk, men er blot tal i en maskine. DVs. i gamle dage, var penge en form for certifikater, der repræsenterede en eller anden ting af værdi, som oftest guld. Dette system blev i midlertid afskaffet i løbet af det 20. århundrede, og bankerne fik tilladelse til, selv at “frembringe” penge ud fra et bestemt sæt regler afstukket af det givne lands nationalbank. Jeg ved ikke præcis hvad systemet er i DK, men normalt kan banken selv gange op med 10 på det beløb den har modtaget i papirpenge fra nationalbanken. Når kunderne sætter penge ind på deres konti, kan banken igen gange op på de penge de får ind. Det er nærmest som en form for pyramidespil, og er den primære årsag til fænomener som “inflation” og “tvangsauktion”. Pointen er, at de penge en bank låner ud, ikke bliver hentet i en boks i bankens kælder, men derimod bliver frembragt elektronisk i det øjeblik lånet bliver udbetalt. Bankens reelle aktiver vil normalt kun udgøre ca. 10% af dens fiktive aktiver.

    Når man overtrækker sin konto, har man altså ikke stjålet penge fra banken. Banken har blot lagt beløbet oveni den mængde penge den har lånt ud, men ikke trukket dem fra nogen steder.

    Bent 🙂

    #174884
    Michael

    Du har taget af bankens penge selvom du ikke har fået lov. Enig? I såfald kan det ikke karakteriseres på anden måde end tyveri. Banken kan rent faktisk politianmelde dig, men de gør det kun meget sjældent og selvfølgelig kun i grove tilfælde. Du kan blande alle mulige bankpakker og stigende gebyrer ind i diskussionen – det ændrer ikke en tøddel på det faktum, at du har ikke har overholdt de spilleregler du selv har skrevet under på.

    Er det også iorden hvis jeg “låner” lidt madvarer i Føtex fordi priserne er steget? Jeg skal jo nok betale tilbage – selvfølgelig uden nogen form for gebyrer og efter en afdragsordning jeg selv bestemmer. Føtex (som er en del af Hr. Møllers imperium) betaler jo ALT for lidt i skat så derfor betaler jeg jo inddirekte via min skat. Så jeg er naturligvis i min gode ret til at snuppe de madvarer efter forgodtbefindende.

    Lyder det dumt? Præcis lige så tåbelig er din egen argumentation. Du har indgået en aftale om et kreditkort af en eller anden art og når du tager penge du ikke er berettiget til er det tyveri og ikke noget som helst andet.

    #174886
    Michael

    Iøvrigt kan bankerne ikke “frembringe” penge efter forgodtbefindende. Det er jo noget eklatant sludder at diske op med. Bankerne har en likvid beholdning som enhver anden virksomhed. Det er kun Nationalbanken der bestemmer hvor mange penge der skal pumpes ud i systemet.

    #174888
    Anonym

    Hej Michael

    Vi snakker om to helt forskellige ting. Du snakker om et sæt spilleregler, der er afstukket af banken, og jeg snakker om dels hvordan tingene reelt hænger sammen, og dels om at man skal behandle hinanden anstændigt.

    Nej, vi er ikke enige. Jeg tror ikke, at du kan finde nogen lovhjemmel for, at pengene skulle tilhøre banken. Måske kunne man med lidt god vilje sige, at de tilhørte Nationalbanken, men sandheden er, at de er opdigtede i de fleste tilfælde.

    Lad os forestille os, at banken oplyser kunden om deres forretningsbetingelser og gebyrer, herunder den givne rente ved overtræk, for så derefter, når kunden sidst på måneden har overtrukket sin konto, at politianmelde kunden for tyveri, som du siger at den “kan”. Hvad “kan” så end betyder… Alle “kan” vel politianmelde alle for hvad de vil…?. Der ville i dette tilfælde være tale om ikke alene en aldeles uanstændig opførsel, men også om blatant bondefangeri. Jeg mener, kunden er jo netop blevet blevet oplyst om prisen på et overtræk, har benyttet sig af det, betalt prisen, men skal nu trækkes med en politianmeldelse oveni?

    Jeg ved ikke hvad du mener med “grove tilfælde”, men lad os sige at overtrækket var på 100.000,- kr., og kunden ingen aktiver havde overhovedet. Det ville jeg opfatte som et groft overtræk. I tilfælde af en politianmeldelse tror jeg, at politiet i første omgang ville spørge banken, om de da ingen stopklodser havde i deres system? Og hvis ikke, så ville man nok ikke komme langt med en tyverianmeldelse, selvom gælden selvfølgelig ville skulle afvikles på en eller anden måde. Hvis du forlader dit hjem med ulåst dør, og en forbipasserende forsyner sig med din fladskærm og din DVD-samling, får du ikke noget fra forsikringen, da der er tale om grov uagtsomhed fra din egen side. Skulle den forbipasserende blive taget af politiet, vil en dommer nok se på sagen med milde øjne. Sådan har det været fra gammel tid i de nordiske lande, og jeg tror det forholder sig mere eller mindre på den måde i det meste af verden. Hvis man gør et eller andet tilgængeligt for folk, så må man også¨forvente, at de i en eller anden grad forsyner sig af det.

    I mit tilfælde forholder det sig dog ganske anderledes. Jeg har aktiver der langt overstiger overtrækkets størrelse (ca. 40-50 gange), herunder en gældsfri ejerbolig. Derudover havde jeg altså en mundtlig aftale om afviklingen af overtrækket. Alligevel bliver jeg behandlet som en subsistensløs bums, uvist at hvilken årsag. Min bankrådgiver har måske bare set sig gal på mig, hvad ved jeg. I hvert fald havde Nordea ingen problemer med at tage mig ind som kunde, med hele molevitten, aktiver såvel som passiver.

    Det er som om, at i hele denne forvirring med “finanskrise” (endnu et fantasifoster) og “bankpakker” (tyveri fra folket, om noget), så har rigtig mange indenfor bankvæsnet glemt noget meget væsentligt: Kunderne er grundlaget for bankernes eksistens, ikke omvendt. Og det er det jeg mener med uanstændig opførsel. Jeg har betalt mange penge til Arbejdernes Landsbank gennem de sidste tyve år, både via renter og gebyrer. Så er det da kun rimeligt, at jeg ud over bankens modydelser også forventer, at de behandler mig anstændigt? Lad os sige, at du går ind i en skoforretning, og køber et par nye sko til 1.000,- kr. Du betaler, ekspedienten putter dine penge i kasseapparatet, og smækker det i med ordene “Og så kan du i øvrigt godt skrubbe af med dig, din bums!”. Ville du så ikke føle dig aldeles harm, også selvom ekspedienten for så vidt ikke har brudt nogen lov?

    Bent 🙂

    #174890
    Anonym

    P.S. Mht. hvordan penge frembringes, kan du læse om Fractional Reserve Banking systemet her:

    http://en.wikipedia.org/wiki/Fractional_reserve_banking

    Her er der en diskussion af dette på et dansk forum. Jeg har ikke læst det hele endnu, men
    der er nogle interessante meninger:

    http://www.sunddebat.com/showthread.php?t=11205&page=1

    Bent 🙂

    #174892
    Anonym

    P.P.S. Det er selvfølgelig, som du pointerer, noget eklatant sludder, at bankerne skulle frembringe penge efter forgodtbefindende. Men det gør de jo netop heller ikke. Som jeg skrev, så følger de nogle retningslinjer som Nationalbanken har afstukket. Herunder hvor mange penge de må “materialisere” ifht. hvor mange penge de har. De kan altså låne penge ud, som de IKKE er i besiddelse af i form af likvider. Det er det som ovenstående system går ud på.

    P.P.P.S. Eftersom vi stadig er et monarki, så tilhører pengene vel formelt set kongehuset, eller hvad? Hvilket er årsagen til, at det er ulovligt at skade eller destruere penge, også selv om man selv har tjent dem…?

    Bent 🙂

    #174894
    Michael

    Din viden om vores samfund er mildest talt ikke særlig god når du kan skrive den slags sludder her så jeg tror ikke der er grund til at fortsætte diskussionen.

    Husk nu at betale gebyret for dit overtræk i tide da der ellers kommer flere rykkergebyrer.

    #174896
    Anonym

    Hej Michael

    Det krøb du nemt og ubesværet udenom. Det sidste var et spørgsmål. Det er vist dig, der ikke har forstået, hvordan pengevæsnet i DK fungerer, når du ikke tør tage tråden op igen. Det, du kalder for “eklatant sludder”, ved alle der har læst en uddannelse der har med økonomi at gøre.

    Og bare rolig mht. til rykkergebyrerne, jeg har selv rykket mine konti til Nordea… 😉

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 18 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.