Evt ekstra indtægt – hvilken type lån/kombination?

Svar

Dette emne indeholder 2 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af  Hafnia .

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Hafnia
    Forfatter
    Indlæg
  • #96310
    Hafnia

    Jeg overvejer køb af en ejerlejlighed i København til. Kontantpris 4,5 mio. hvoraf jeg selv kommer med 1,4 mio.

    Jeg har ingen gæld og er trods min alder (43) førstegangskøber. Den bolig jeg har kig på er fremtidssikret både ift. familie og alderdom (elevator, adgang til off. transport, indkøb mv) så jeg kan i princippet blive boende der livet ud – eller sagt på en anden måde, jeg køber ikke mhp. at sælge.

    Min ansættelsesform giver mulighed for, at jeg i perioder af 1-4 års varighed kan arbejde i udlandet og opnå fuld skattenedsættelse efter ligningslovens §33a, hvorfor det ikke er utænkeligt, at jeg indenfor 10 år kan spare 0,5 til 1 mio. op mhp. at nedbringe ydelsen på realkreditlånet.

    Indtil videre har banken, der samarbejder med Totalkredit taget et fast forrentet obligationslån med afdrag for givet og vi har ikke drøftet en anden låntype eller evt. en kombination.

    Min personlige risikovillighed er ret begrænset men omvendt vil jeg selvsagt gerne undgå at sidde med et “forkert”/for dyrt lån ovenstående situation taget i betragtning. Hvilken type realkreditlån, evt. en kombination af flere vil i foreslå, når jeg ønsker at tage højde for situationen med den ekstra indtægt, som jeg gerne vil have maksimalt ud af ift. at nedbringe ydelsen?

    #231384
    Krisser

    Fastforrentede lån er mere fleksible end variabelt forrentede når det kommer til ekstraordinære afdrag. Med fastforrentede lån kan du afdrage ekstra hvert kvartal mod et fast gebyr, mens du for variabelt forrentede lån risikerer enten at skulle betale en overkurs eller vente til næste rentetilpasning. I hvert fald nogle realkreditinstitutter tilbyder for fastforrentede lån, at du kan beholde entten samme ydelse (= kortere løbetid) eller samme løbetid (= lavere ydelse).

    Om du skal vælge det ene eller det andet bør dog komme an på lånets øvrige egenskaber i forhold til din situation og risikovillighed.

    #231556
    Hafnia

    Tak. Kunne det ikke også være en mulighed at optage et prioritetslån i samme størrelsesorden som den forventede ekstraindtægt og betalte det ud i den periode, jeg har en større indtægt? Det kunne måske også bringe realkreditlånet ned under 60 procent, som jeg forstår reducerer bidragssatsen.

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.