Ikke altid penge der afgør Bankskifte

Svar
  • This topic has 7 stemmer and 25 svar.
Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 26 i alt)
  • Anonym
    Forfatter
    Indlæg
  • #87871
    Anonym

    Siden 1972 har jeg haft BG bank (nu Danske Bank) som “min” bank. Jeg har været så naiv, så jeg troede banken af sig selv oplyste om en bedre anbringelse af mine midler. Det har under ingen omstændigheder svaret til mine forventninger. Selv om jeg har spurgt om en lille kapitalpension der stod i kontanter ikke kunne forrentes bedre end omkring 1% var svaret nej. Manglende positiv rådgivning har i den grad manglet, så jeg nu er i gang med at flytte mine engagementer med Danske Bank. Nogle andre banker er da til at forhandle med, og udviser på denne måde en positiv interesse for sine kunder. Ja selv helt uden opfordring eller forespørgsel har jeg da modtaget besked fra en anden bank at jeg nu fik lidt mere i rente. Gebyrer slipper vi vel ikke for, men træt af dem det er jeg. Rigtig træt. BG bank har også “rådgivet” om køb af værdipapirer. Det kan ikke undre at rådgivningen gik på at investere i det der begynder med BG. Det har ikke været noget at råbe hurra for. Alt i alt er en kombination af det og så det at jeg har fået ny rådgiver uden det er blevet oplyst til mig, nogle af mange årsager, der har fået mig til at foretage flytninger af mit engagement med banken. Ærgerligt jeg ventede over 30 år, men vanen har været for stor. Derfor til alle jer der føler i ikke får det i forventer: Tag springet: Flyt til en anden bank i kan få en go’ aftale med. Det giver også tillid. Som i ser kan jeg ikke anbefale den bank jeg troligt har holdt ved i så mange år. Med venlig hilsen og “Good luck” med jer der vil skifte. Det er smertefrit.

    #114800
    Anonym

    Okay tillyke!

    Jeg mener nu, at det er grundet penge at du flytter???

    At banken tilbyder sine egne ordninger på en lille kapitalpension er der vel ikke noget galt i og hvis du nu havde undersøgt sagen nærmere, så ville du se at din kapitalpension havde fået et væsentligt bedre afkast, hvis du havde fulgt deres råd i stedet for at have dem stående kontant.

    hvad har du så fået tilbudt i din nye bank?

    #114802
    Anonym

    Også penge. Det har du ret i. Jeg har andet end den lille kapitalpension, og har nok naivt forventet positiv kontakt fra bankens side, når de ku’ se noget der var “bedre” end jeg ku’. Det er også det der er årsagen, sammen med fornemmelsen af at banken er til for bankens skyld og meget lidt kunden.

    #114804
    Michael

    Jamen banken ER jo også til for bankens (og aktionærernes/indskydernes) skyld og ikke kundernes. Hvis man tror andet bliver man snydt eller får dårligere vilkår end markedet generelt tilbyder. Så det er op til én selv at finde bedre græsgange. Lidt ærgeligt at der skulle gå 25 år i dit tilfælde, men ok: Bedre sent end aldrig.

    Iøvrigt behøver man jo ikke have alle engagementer med én og samme bank. Oftest får man de bedste vilkår ved at have 2-4 banker i alt.

    PS: Spørg dig selv hvad du egentlig skal bruge en bankrådgiver til. Han/hun er sælger og ønsker blot at sælge så mange produkter til dig som din økonomi kan bære.

    #114806
    Michael

    Undskyld… 35 år og ikke 25 – jeg kan vist ikke regne idag

    #114810
    Anonym

    Vås – hvis ikke bankerne har tilfredse kunder finder de andet sted at handle – derfor har bankerne interesse for at pleje:

    Dem selv,
    aktionærer,
    samfundet,
    kunderne

    Det kan godt være at du får bedre vilkår på enkelte produkter ved at have 4 banker – men så kan ingen af bankerne rådgive udfra det de kender og derfor kan det kun anbefales at gøre dette hvis du selv har styr på tingene…..

    #114812
    Michael

    Selvfølgelig er banken da interesseret i at pleje kunderne, men kun for deres egen skyld da. Banken er iøvrigt kun forpligtet til at rådgive udfra deres egen produktportefølje, så selvfølgelig skal man da selv gøre en indsats og finde de rigtige tilbud de rigtige steder – er der noget mærkeligt i det? Du går vel heller ikke i Føtex og får at vide, at den her pakke brød kan du lige nu købe billigere i SuperBest vel?!

    Hvis man ikke selv har styr på noget som helst, skal man nok enten gøre en indsats for at tilegne sig viden eller alliere sig med nogen som har indsigt i forvejen.

    Så kompliceret er privatøkonomi altså heller ikke…

    #114814
    Anonym

    Nej du får ikke at vide hvor brødpakken er billigst….

    Meeeeen lad os nu antage at en kunde har billån gennem skandia samt realkreditlån gennem BRF – er det den bedste løsning hvis man har friværdi i boligen, nej VEL?
    Det er lige det jeg mener med at man skal samle æggene i en kurv.!

    #114816
    Michael

    Hvad skulle der være i vejen for at have billån ét sted og realkreditlån et andet? Du mener måske, at det altid er den bedste løsning at tage et realkreditlån til bilkøb? I såfald er du blevet rådgivet rigtig dårligt af din bank.

    #114818
    Anonym

    At bankerne er til for deres egen skyld er der ikke noget i vejen med, det er jo bare buisness. Men jeg mener at der er noget i vejen med konkurrence situationen bankerne imellem.
    Indtil for nyligt var standard svar i alle danske banker, at de ikke havde mulighed for at tilbyde indlånsrenter over 1% – men så kom der pludselig konkurrence udefra i form af NR, herefter sprang bla. Danske Bank jo fra den ene dag til den anden fra 0.125% til 4%, hmm det spring tyder dælme på, at der før NR kom på markedet, ikke var megen konkurrence i DK.

    Hvis ikke ligefrem der indgåes pris aftaler bankerne imellem, hvilket jo er ulovligt, så er det såmænd heller ikke bankernes ansvar, men måske snarere politikerne og konkurrencerådet der har sovet i timen. Ydermere er det jo ikke nogen hemmelighed, at de store banker har endog meget stor indflydelse på det politiske Danmark.
    Så måske skal man rette kritikken i flere retninger.

    #114820
    Michael

    MyMoney

    Det er ikke korrekt, at man ikke har kunnet få mere end 1% i rente tidligere. Da renteniveauet var lavest for nogle år siden, var både Sparekassen Vestsalling, BasisBank og Skandiabanken på banen med bedre renter – vistnok op til omkring 2,25%. Set i lyset af renteforholdene dengang var det faktisk en god rente. Der var bare ikke særlig meget fokus på det, da de store banker ikke tog notits af det. Ikke desto mindre kunne man jo få bedre forhold, men igen: Man skal se sig for og selv gøre en indsats. Efter min mening skyldes de fleste bankkundernes “loyalitet” udelukkende af ren og skær dovenskab. De fleste synes det er et drønkedeligt emne og gider ikke gøre noget ved det – derfor har de store banker frit spil og kan selv diktere deres priser.

    Så derfor: Hurra for Mybanker 🙂

    #114822
    Anonym

    De store banker er jo ikke de dyreste banker hvis man kigger på en families økonomi…. Her er de små banker oftest dyrere…

    Og jeg fatter i øvrigt heller ikke hvad danskere synes er så fantastisk med små virksomheder. Er menneskerne der arbejder der dårligere mennesker?
    “De er mere lokale i amagerbanken end i nordea” Bvadr! magen til sludder skal man lede længe efter.
    Jeg ville da til hver en tid vælge en stor virksomhed fremfor en lille – hvad kan en lille som en stor ikke kan?

    #114824
    Anonym

    Michael: Ok den ene procent jeg nævnte, var ment som et fingerpeg om lave renter.
    Jeg kom iøvrigt selv fra BG bank, hvor jeg blev spist af med 0.125 på mine indlåns kontoer (selv om jeg brokkede mig).

    Men rigtigt mybanker.dk er en kanon hjælp. Her fandt jeg NR og Scandia. Så tak for det 🙂

    #114826
    Jyden

    Jeg bruger nu selv 4 forskellige banker og mener jeg får det optimale ud af det – nemlig Northern Rock, Skandiabanken, Spar Salling og BRF Bank, så det er bare med at få skiftet og selv følge godt med.
    Prøv iøvrigt og se hvad bankfolkenes egen organisation Finansforbundet skriver i deres nyhedsbrev Nyhedsbrevet Finans” nr. 15/2007 der er udsendt den 6.aug.2007, der kan læses på http://www.finansforbundet.dk under overskriften “Northern Rock har erobret 10.000 kunder”. Her udtaler bankanalytiker Bjarne Jensen “at danskernes holdninger til at “have bank” vil ændres over tid. Vi vil shoppe rundt……..Vil de etablerede være med, så må de gå til den. Det er det Danske Bank og Nordea gør. De er formodentlig irriterede over at tabe markedsandele. De prøver at tryne nye.Men det er klogt af dem at bevæge sig og begynde ar dele med kunderne”.

    #114828
    Anonym

    Hvis banken selv havde mulighed for at give dig en bedre forrentning (eller hvis spørgsmålet var åbent nok: Foreslå dig fx obligationer til mere end 1%), så har banken overtrådt ‘god skik’.

    Det er bankens pligt at vejlede dig til det bedste af bankens egne produkter.

    De har ikke pligt til at fortælle dig at konkurrenten har et bedre tilbud.

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 26 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.