Renterne stiger, men en TACO kan holde hånden under boligmarkedet

Kursen på de fastforrentede 4%-lån er faldet fra knap 101 til under 98. Samtidig er renterne på de variabelt forrentede lån som fx F3 og F5 steget med over et halvt procentpoint på de få uger, der er gået siden krigens start i slutningen af februar.

Centralbankernes svære balancegang mellem vækst og inflation

Men hvad kan vi så forvente af renterne fremover, og af boligpriserne? Det kommer meget an på Trumps ageren den kommende tid.

De stigende energipriser får isoleret set inflationen til at stige, og det vil tvinge centralbankerne til at sætte renterne op. Men samtidig kan det betyde lavere økonomisk vækst, hvilket omvendt vil trække ned i inflation over tid. I sidste uge reagerede hverken USA’s centralbank eller ECB med en rentestigning, men ECB hævede deres inflationsprognose, mens de sænkede vækstforventningerne. Den amerikanske centralbank lagde vægt på, at der er risiko for både lavere vækst og højere inflation. Og når de har et ”dobbelt mandat”, der både sigter efter lav inflation og høj beskæftigelse, så bliver rentebeslutningen svær.

For boligpriserne peger det entydigt ned. Særligt hvis krigen trækker krigen ud, for det giver både højere inflation, højere renter og lavere vækst.

TACO-effekten: Kan et politisk kursskifte redde boligmarkedet?

Men vi kan heldigvis ikke afskrive Trumps smag for TACO – det efterhånden velkendte begreb for, at han skifter kurs, når hans beslutninger begynder at have for store negative effekter på markederne. I så fald kan krigen snart slutte. Det vil dog uden tvivl tage lang tid at komme tilbage til normale tilstande, for krigen har skabt meget store ødelæggelser i energiinfrastrukturen, og derfor vil energipriserne også være forhøjede efter krigens afslutning. Og hvem ved, om trafikken i Hormuzstrædet hurtigt vil blive normaliseret, når USA og Israel erklærer missionen fuldført, eller om kaos fortsat vil herske i området?

Men en hurtig TACO bør sænke den værste frygt for vedvarende inflationsstigninger, hvilket kan trække ned i realkreditrenterne igen, mens boligpriserne ikke for alvor når at blive påvirkede.

Hvis krisen for alvor skal sætte sig i boligmarkedet, skal den nemlig vare længere end bare nogle uger. Dansk økonomi er stærk, relativt energieffektiv og får en stor del af energien fra vedvarende energi. Derfor er vi godt stillet. Men en vedvarende energikrise vil påvirke hele verden, og så går dansk erhvervsliv og forbrugere ikke fri. I det scenarie vil det også betyde lavere boligpriser – eller lavere prisvækst – da boligkøberne både vil være mindre købestærke og mindre økonomisk optimistiske, mens renteudgifterne stiger.