Nedsparingslån til pensionister | Hvad er nedsparing?
Hvad er nedsparing?
Nedsparingslån kaldes også at “spise mursten”. Begrebet dækker over dét at optage et lån i den friværdi man har i sin faste ejendom, og, i stedet for at bruge pengene på ejendommen, bruge dem til f. eks. forbrug, ny bil, tilskud til pensionen, arveforskud eller andet. Lånet kan samtidig indrettes på en sådan måde, at der ikke afdrages og hvor renter betales af låneprovenuet. I dette nyhedsbrev ser vi på mulighederne for nedsparingslån til pensionister, både produkter og anvendelse.
Hvem er et nedsparingslån til?
Nedsparingslån er som udgangspunkt til pensionister. Når man bliver pensionist, bliver ens økonomi ofte endnu mere kompliceret, end da man befandt på arbejdsmarkedet. Som pensionist har man ofte flere indtægtskilder som f.eks. folkepension, ATP, ratepension, livrente, kapitalpension mv. Hertil kommer ydelser som er, eller kan være, afhængige af ens indkomstforhold, eksempelvis pensionstillæg og boligsikring.
Hvis man optager et nedsparingslån for at supplere sin pension med henblik på at kunne blive boende i huset, men ikke har råd til at betale renter og afdrag, vil man samtidig begynde nedtællingen til den dag man må flytte. Hvis ens drøm er at blive boende i huset til man dør, er det samtidig “et væddemål” med døden om, hvad der kommer først: døden eller enden på nedsparingslånet. Men der går længere tid end de fleste regner med, før man løber tør for penge.
Eksempel på et nedsparingslån
Hvis man ikke selv kan overskue sin økonomi eller konsekvenserne af ændringer, som f.eks. optagelse af nedsparingslån, bør man søge professionel rådgivning. Nedenstående er derfor kun tænkt som eksempler samt inspiration og vil ikke have samme virkning for alle.
Hvis man f.eks. har et gældfrit hus, der i dag har en værdi på 2.000.000 kr., og antager en årlig inflation på 2 %, årlige husprisstigninger på 2 %, omkostninger og renter på nedsparingslån på 3 % og en skattefradragsprocent for renter på 28 %, vil der gå ca. 25 år før belåningen af huset overstiger 80 % selvom man får udbetalt 5.000 kr. pr. måned der løbende reguleres op med inflationen. Hvis man begynder som 67-årig, vil man således være 92 år før man løber tør for penge og det er noget ældre end den forventede restlevetid for dagens 67 årige.
Som nævnt er pensionisters økonomi kompliceret og nedsparingslån kan også bruges til at “leve af” mens man optimerer løn og pensionsudbetalinger. Nedsparingslån kan eksempelvis benyttes til følgende:
- At udskyde pensionsudbetalinger så man undgår modregning i pensionstillæg. Som beskrevet i tidligere nyhedsbrev er marginal skat på pension, der modregnes i pensionstillæg, nemt over 57 %.
- At udskyde pensionsudbetalinger så man slipper for at betale topskat. En udjævning af pensionsudbetalinger kan betyde, at man kan slippe for topskat i år med store udbetalinger. Det kan samtidig være en skattemæssig fordel for arvinger at arve formue i form af ikke- udbetalte ratepensioner, frem for formue i form af friværdi i hus/kontanter, som er skabt med pensionsudbetalinger, der er betalt topskat af.
Hvordan nedsparer du?
De oplagte måder at nedspare på, er ved enten at optage et realkreditlån i et realkreditinstitut eller et nedsparingslån i en bank, ofte kaldet en “Prioritetskonto”, “Boligkreditkonto” eller lignende.
Med en prioritetskonto kan man normalt hæve penge i præcis det tempo man har brug for, og man betaler kun renter af de penge, man til en hver tid har lånt. Renten kan nogle steder forhandles, mens den andre steder ligger fast. Hos BRF koster en konto på en million kroner, med sikkerhed inden for 60 % af ejendommens værdi, 2 % i rente. Kontoen koster ca. 8.000 kr. i oprettelse + stempel og tinglysningsgebyr til staten.
Låner man under 40 % af ejendommens værdi, koster et F1 lån uden afdrag for tiden ca. 0,2 % i rente og mellem 0,5 % og 0,8 % i bidrag og kursskæring (her skal man undersøge priser nøje). Med ca. 0,7 % i rente og bidrag m.m. er det markant billigere end en prioritetskonto. Til gengæld kommer hele lånet til udbetaling på én gang, men man burde kunne finde indlånskonti, der betaler nogenlunde det samme i rente som omkostningen på lånet. Husk blot at holde indlån på, eller under, grænsen for indskydergarantien. På den måde kan man, med lidt arbejde, konstruere sin egen prioritetskonto til en lavere omkostning.
Ballade omkring nedsparingslån
Der har været en del ballade omkring nedsparingslån på grund af en snæver fortolkning af § 19 i bekendtgørelsen om “god skik”, der siger at lån kun kan tilbydes til personer, der vil kunne betale et fast forrentet lån med afdrag. Hele ideen med nedsparingslån er at man ikke løbende betaler afdrag. Finanstilsynet har varslet en ændring af vejledningen i løbet af foråret 2014, og dermed forventes dette problem at blive løst.
Nedsparingslån kan således bruges til meget andet end en sidste udvej for at blive i huset lidt endnu. Husk blot at få vurderet alle forhold omkring din pensionsøkonomi inden du beslutter dig for, hvordan nedsparingslån skal indgå i din pensionsplanlægning.
